Lodseddelsalg 2020

I år afvikler vi vores salg af lodsedler på en lidt anden måde end de foregående år:

Vi afholder to stk. lodseddelsalgs-dage og spejderne får ikke lodsedler med hjem.

Alle enheder (Ulvene op til Roverne) og ledere deltager, så vi kan få dækket Vissenbjerg med grønne uniformer de to dage og få spredt kendskabet til vores MobilePay-nummer 😎

Lodseddelsalget er en af gruppens primære indtægtskilder og overskuddet (vi får 17 kr. ud af 25 kr. pr. solgt lodseddel) ryger direkte ind i gruppens daglige drift med tilskud til weekendture, indkøb af mærker, materialer til møder og drift af vores spejderhuse (bl.a. varme og husleje).




De to lodseddelsalgs-dage er:

Lørdag d. 1. februar kl. 10.00 til kl. 14.00

Lørdag d. 7. marts kl. 10.00 til kl. 14.00

Begge gange starter vi ved Vissenbjerg-hallerne og afslutter i Spejderhuset på Bakkevej 49. Her vil der være noget godt at drikke og spise til at slutte dagen af.



F O R Æ L D R E H J Æ L P 

Vi har brug for forældrehjælp til at hjælpe på ruterne og ved salgsstederne v. butikkerne.

Hvis I har mulighed for at hjælpe med dette, så må I meget gerne skrive til os på kfumvissenbjerg@gmail.com 



Begge lodseddelsalgs-dage gælder som møder for spejderne, så der er mødepligt. 
Hvis man ikke kan deltage, så melder I afbud til kfumvissenbjerg@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar