torsdag den 27. januar 2022

Tropsmøde d. 27. januar 2022


Troppen havde madmøde, hvor de skulle lave pandekager. De fremmødte Tropsspejdere gik i gang med at lave bål kl. 18.00 og efter et stykke tid var det blevet tid til at lave pandekagedej.

Tropsspejderne fik bagt en god stak pandekager, spist dem, slukket bål og vasket op. 

onsdag den 26. januar 2022

Ulvemøde d. 26. januar 2022

Vi havde Fuldmånemøde på aftenens Ulvemøde, hvor der blev læst historie fra Junglebogen og der blev uddelt Ulvenavne til de Ulve, der manglede. Der blev også leget stoleleg og avisbankeleg.

søndag den 23. januar 2022

Mødeændring v. Troppen+ (torsdag d. 27. januar 2022)

Næste torsdag mødes Troppen+ på Bakkevej 49.

Vi skal lave mad sammen og derfor varer mødet fra kl. 18.00 til 21.00.


Jeppes Eat Out-mad i januar

Jeppe fra Juniorerne er i gang med Eat Out-mærket, hvor han laver mad over bål.

I januar har han lavet pølsemix og bagte kartofler over bål.



Reglerne er:

Eat Out kan du tage ved at spise mad tilberedt på bål en gang om måneden i et år. Måltidet skal bestå af en hovedret med mindst to forskellige elementer, som bliver lavet på bål - fx jægergryde og ris. De 12 måltider skal være forskellige. De skal laves på bål, og ikke på fx stormkøkken. 

lørdag den 22. januar 2022

Julie er startet på Plasket-mærket (22. januar 2022)

Julie er startet på Plasket-mærket.

Reglerne er:

Der skal bades i “naturligt” vand (hav, sø, fjord eller bælt) én gang om måneden i et år - 12 gange i alt. Hvis vand-temperaturen er over 10 gr skal håret også under. I de måneder, hvor vandet er under 10 gr skal man “bare” i, så skuldrene er under.

Der må ikke anvendes våd- eller tørdragt.

Som sikkerhed bør der altid være en voksen til stede på land.


fredag den 21. januar 2022

Maria T.'s Eat Out-mad i januar

Maria T. fra Troppen er i gang med Eat Out-mærket, hvor hun laver mad over bål.

I januar har hun lavet stegte rodfrugter med laks og dressing.




Reglerne er:

Eat Out kan du tage ved at spise mad tilberedt på bål en gang om måneden i et år. Måltidet skal bestå af en hovedret med mindst to forskellige elementer, som bliver lavet på bål - fx jægergryde og ris. De 12 måltider skal være forskellige. De skal laves på bål, og ikke på fx stormkøkken. 

torsdag den 20. januar 2022

Tropsmøde d. 20. januar 2022

Aftenens møde bestod af to dele, der begge var en del af "Sjovt, dumt og farligt"-mærket:


Troppen+ begyndte med at rive strimler af lagner og lave dem om til bolde, som vi skal bruge til fireball på Sortenkær på et senere tidspunkt. Nu skal de ligge i sprit-lage et stykke tid.

Bagefter gik vi alle indenfor, hvor Troppen+ nu skulle bestå "dumt"-delen af mærket. Her skulle der spises en masse mærkelige, lækre og underlige ting.

Tingene var bl.a. Jakabov, Lakrisal, fiskeboller, ananas-salsa, ost, Nutella, baby-mos og kidney-bønner.

Da spejderne havde fordøjet den sidste bid af al den lækre mad fik de udleveret "Sjovt, dumt og farligt"-mærket. 

onsdag den 19. januar 2022

Ulvemøde d. 19. januar 2022

På aftenens møde så Bæverne og Ulvene "Junglebogen" fra 1967.

Der blev spist en masse popcorn undervejs.


torsdag den 13. januar 2022

Tropsmøde d. 13. januar 2022

Den første time brugte Troppen+ på at snitte træmænd (et forslag fra deres brainstorm).

Gustav og Malte brugte tiden på at planlægge deres Senior/Rover-planlagte Tropsmøder frem til sommerferien.


Bagefter gik vi indenfor, hvor Niels fortalte Troppen+, hvad Simon, Kasper og Niels havde planlagt for Troppen+ det næste halve år.

Så var det tid til et par omgange "Avisbankeleg", hvor Malte og Gustav fandt på emnerne, som bl.a. var personer fra film/spil og butikker.

onsdag den 12. januar 2022

Ulvemøde d. 12. januar 2022

Ulvene startede med at snakke om og øve Ulveloven og Ulveløftet.

Bagefter gik vi indenfor for at lave Ulvemasker.


søndag den 9. januar 2022

Maria C.'s Eat Out-mad i januar

Maria C. fra Juniorerne er i gang med Eat Out-mærket, hvor hun laver mad over bål.

I januar har hun lavet grillet ørred og bagte kartofler over bål.



Reglerne er:

Eat Out kan du tage ved at spise mad tilberedt på bål en gang om måneden i et år. Måltidet skal bestå af en hovedret med mindst to forskellige elementer, som bliver lavet på bål - fx jægergryde og ris. De 12 måltider skal være forskellige. De skal laves på bål, og ikke på fx stormkøkken. 

torsdag den 6. januar 2022

Tropsmøde d. 6. januar 2022

Simon, Kasper og Niels havde hver forberedt en post til Troppen: hver post tog ca. en halv time.

Første post stod Simon for: Trops-spejderne skulle lave en ild-æske med ting, som de kunne bruge til at tænde bål med ved brug af et ildstål.

Efter en halv time fik Troppen næste opgave af Niels: spejderne blev delt op i to patruljer og skulle sende et spejderbillede fra den ene ende af spejderhuset til den anden via deres telefon. Den ene patrulje skulle beskrive billedet og den anden patrulje skulle tegne billedet ud fra deres anvisninger. Efter femten minutter byttede de.

Kl. 20.00 gik Trops-spejderne indenfor, hvor Kasper havde forberedt en samarbejds-post, hvor hver patrulje skulle lave et puslespil. På tyve brikker. Med bind for øjnene.

Mens den patrulje lavede puslespil gik den anden patrulje i gang med en brainstorm over, hvad de kunne tænke sig at lave til Tropsmøderne det næste stykke tid.

Da den første patrulje var færdige med deres puslespil byttede patruljerne aktiviteter.

Til sidst snakkede Troppen og lederne om de kommende lejre i 2022, bl.a. Spejdernes Lejr 2022.


onsdag den 5. januar 2022

Ulvemøde d. 5. januar 2022


På det første Ulvemøde i 2022 gik Ulvene i gang med at lave bål til skumfiduser og de fik også leget en del lege nede i skoven og rundt på grunden.

De fik lavet et fint bål og der var også gløder og skumfiduser/kiks til Bæverne.

mandag den 3. januar 2022

KFUM-Spejderne i Vissenbjerg: Opstart januar 2022

Så er vi klar i de grønne skjorter igen og vi starter årets spejdermøder i denne uge 🙂


Onsdag d. 5/1:

Bæverne: kl. 18.00 til kl. 19.30 (Bakkevej 49)

Ulvene: kl. 18.00 til kl. 19.30 (Bakkevej 49)


Torsdag d. 6/1:

Juniorerne: kl. 18.30 til kl. 20.00 (Bakkevej 49)

Troppen: kl. 19.00 til kl. 21.00 (Bakkevej 49)

Vel mødt ⚜️