fredag den 30. november 2018

Dagbog: Fælles juleafslutning 2018 / Sidste møde før jul


Det sidste spejdermøde i 2018 blev afholdt onsdag d. 28. november på Sortenkær.

Der var blevet sat julelys op i flagstangen og trafiklys op ved siden af raftegården, så det var ikke helt kulsort derude denne aften.

Vi startede med at synge enhedernes sange, hvorefter Kim delte Ulvene/Juniorerne/Troppen ind i fem patruljer. De blev sendt på et løb, hvor posterne var:

Marie/Kenneth/Rasmus: Samarbejdsøvelser
Simon/Niels: Julekalendersange
Buller: Æbleskiver/drikkelse
Kim/Kasper: Smagskims
Mathias: Pebernøddeleg

Efter løbet var der fem minutters fri leg og så blev vi alle samlet igen for at synge enhedernes afslutningssange og sige god jul og tak for i år til hinanden.

torsdag den 29. november 2018

Spejder-julekalender 2018 (fra 1. december)

For at fejre julemåneden og året der er gået hos KFUM-Spejderne i Vissenbjerg
vil der være en julekalender på vores hjemmeside fra 1. december til 24. december.

Traditionen tro vil den bestå af de bedste billeder/videoer
fra årets arrangementer/møder ved alle enhederne.

I år er julekalenderen kreeret og sat sammen af Astrid Snede Hansen,
Kirstine Bach Poulsen, Magnus Rossander og Niels Hansen.

Lågen vil blive åbnet kl. 8.00 hver dag.



Julekalendere fra tidligere år kan ses her:


2015

2016

2017

(der var desværre ikke nogen julekalender i 2013)

mandag den 26. november 2018

Juletræstænding d. 2. december 2018

Juletræet tændes på søndag d. 2. december 2018.
på pladsen foran biblioteket.
Vi starter kl. 15.00 ved Vissenbjerghus, hvor det store juletræ bliver tændt af borgmester Søren Steen Andersen.
I fællesskab synger vi nogle af julens sange.
Julemanden kommer kørende i sin kane og uddeler gratis godteposer til de fremmødte børn ifølge med voksne.
Herefter er der julehygge, hvor der vil være gratis æbleskiver og gløgg/kakao til alle. Det sker med støtte fra byens forretninger.
Spejderne sælger brændte julemandler og bager æbleskiver over åben ild.
Kl. 16.00 er der familiegudstjeneste i kirken
v. Sp. Peter Lindholdt Jessen. Det er også gratis !
Vissenbjerg Borger- og Kulturforening i samarbejde med
KFUM-spejderne i Vissenbjerg, Vissenbjerg Kirke, Vissenbjerg Lokalhistorisk Forening.
Alle er meget velkommen til dette arrangement.
🎅

torsdag den 22. november 2018

Tropsmøde d. 22. november 2018

Troppen var i aften taget på Sortenkær for at holde et "mørkemøde".

Her blev der leget forskellige lege, bl.a. "Zombie" og "Kronegemme".

Troppen blev også testet i deres tidsfornemmelse, da de skulle prøve at være uden tidsmålere (bornholmer-ur, mobiltelefon, etc.) og være væk i et bestemt antal minutter.



De blev først sendt afsted i deres patruljer, hvor de skulle være væk i 15 minutter og melde klar, når de mente, at der var gået det rigtige antal minutter.

Lederne (Martin, Kasper, Alfred, Niels) prøvede på at distrahere dem så meget som muligt, da Troppen talte sekunderne - bogstaveligt talt. Lederne brød ind med, hvilken dato det var, hvor gamle de var, hvornår Dronning Margrethe havde fødselsdag og hvor meget ens yndlingshundekiks kostede.

Nogle patruljer ramte mere plet end andre, men generelt var de ret gode til det allesammen.

Efter det var det individuelt og de skulle komme tilbage efter 10 minutter. Der var noget større spredning på denne gang (den første kom tilbage efter fem minutter og meldte klar) og den, der klarede det bedst, ramte forkert med 13 sekunder tilbage på uret.

Der blev sluttet af med en lille båltændingsøvelse.

onsdag den 21. november 2018

Troppens julefrokost 2018




Troppen afholder igen i år vores kombinerede Julefrokost/Hygge/Filmaften/nat.

Seniorer, Rovere og ledere er også meget velkomne.

Vi laver mad sammen, spiller nogle spil, hygger og ser film natten lang.

Vi skal desuden tage nogle forskellige mærker, hvor der vil blive spist bacon,
regnbueis og roulade.


Dato: 1. december til 2. december

Sted: Bakkevej 49

Tid: kl. 12 (lørdag) til kl. 12 (søndag)

Pris: 50 kr. (medbringes på dagen)

Medbring: 

Hvis I har meldt jer til at tage et mærke, så skal I medbringe én af disse ting, alt efter hvilket mærke I har ønsket at tage:

Regnbueis (2 l), roulade (5 stk. á mindst 300 g pr. stk.) eller 1 kg bacon (til stegning)

samt

2 stk. gaver til 20 kr. stk. (til pakkespil)
drikkelse, 
chips/slik, 
sovepose/liggeunderlag, 
godt humør


Fælles juleafslutning 2018 / Sidste møde før jul


Onsdag d. 28. november 2018 afholder KFUM-Spejderne i Vissenbjerg fælles juleafslutning for Ulvene, Juniorerne og Troppen.


Juleafslutningen gælder som møde i uge 48, så der er ikke almindelige møder for Juniorerne (torsdag) og Troppen (torsdag) i den uge.

Det foregår på Sortenkær, hvor vi skal på løb, hygge os og have lidt godt at spise og drikke.

Der er fælles afslutning ved flagstangen,
hvor vi alle (forældre, børn, ledere etc.) ønsker hinanden glædelig jul.


Sted: Sortenkær (Sortenkærvej 24)

Tid: kl. 18.00 til kl. 19.30

Medbring: varmt tøj, godt fodtøj (støvler, hvis det har regnet/sneet), lygte og godt humør


Husk at melde afbud til din leder, hvis du ikke kan komme.

Ulvemøde d. 21. november 2018

I aften så Ulvene “Junglebogen” og fik spist en ordentlig stak popcorn.

Vi havde også besøg af Heidi og Malte, der er i gang med at få styr på vores udlejningsuniformer. Dette gøres ved, at alle uniformer får et lille nummer sat i nakken, så vi ved, hvem der har hvilke uniformer.






torsdag den 15. november 2018

Tropsmøde d. 15. november 2018

I aften blev Troppen, i hver sin patrulje, sat til at finde på forslag til, hvad de kunne tænke sig at lave det næste halve års tid. Det kunne være alt fra ideer til weekendture, ting på møder og mærker, som de gerne ville tage.



Efter al den hjernegymnastik kom alle Tropsspejderne udenfor ti minutter og så var det tid til lidt Knotnut, hvor der blev øvet en masse knob.

Der blev sluttet af med en omgang Avisbanke-leg med forskellige temaer.




onsdag den 14. november 2018

Ulvemøde d. 14. november 2018

På aftenens møde blev der afholdt et posteløb som er en del af “flokken-mærket”
Løbet bestod af 4 poster, “halefange”, knob, “kopier en tegning” og Kimsleg





“Kopier en tegning”
Legen gik ud på at halvdelen af patruljen fik lov at se et billede og skulle så beskrive det for de andre, der skulle tegne

Et uddrag af “kopier en tegning”

torsdag den 8. november 2018

Tropsmøde d. 8. november 2018

I aften lavede Tropsspejderne “Spejdernes sorte kagedyst”.

De startede med at finde ingredienserne og dele dem ud i skåle.

Derefter fik de bind for øjnene og gik i gang med kagefremstillingen i hver deres patrulje og ved hvert deres bord.

Kagedysten kan ses her:


Efter kagedysten kom kagerne i ovnen og blev bagt. Der blev sluttet af med friskbagt kage og varm kakao.


onsdag den 7. november 2018

Ulvemøde d. 7 november 2018

Ulvene var på et mini-løb, ved 4 forskellige poster på Bakkevej. De 4 poster var, snitning, hvor de skulle snitte en træmand. Den næste post, var hvor de skulle binde knob. Den næste, næste post var hvor de skulle lave et bål, og sidst men ikke mindst, skulle de samarbejde om at lave noget sejt i LEGO. Herunder er der en video, og nogle billeder fra LEGO-byggeriet.






søndag den 4. november 2018

Dagbog: Gyseraften/nat på Bakkevej 49 med Troppen (3. - 4. november 2018)

Lørdag d. 3. november kl. 19.00 mødtes Troppen for at se gyserfilm natten lang, spise slik, drikke sodavand og hygge sammen.

Der blev pyntet op med edderkopper, edderkoppespind og andre uhyggelige ting.






Filmene var:


1. Zombieland
2. Hush
3. The Shallows
4. Deadpool 2 (ikke en gyser, men de var kørt lidt gysertrætte kl. 3 om natten)

og afsnit af "One Punch Man" kl. sent på natten. Imellem filmene blev der spillet en del omgange af "Werewolf"-spillet.

Der var lidt diskussion om, hvad der var gysere: er en film med en menneskeædende haj en gyser? Er en gyser kun folk, der vil slå hinanden ihjel? Er en gyser kun film med chokeffekter? Det var heller ikke alle, der var helt tilfredse med, at vi ikke havde set de mest voldsomme gyserfilm, men vores aldersgruppe var lidt bred, så alle skulle kunne være med, uden ar på sjælen.

Der blev dog hygget igennem og så må vi se de mere splattede og voldsomme gyserfilm en anden god gang. Måske en opgave for Seniorerne/Roverne?

torsdag den 1. november 2018

Tropsmøde d. 1. november 2018

Til aftenens Tropsmøde blev spejderne sat sammen i de tre patruljer for at finde ud af, hvilke kager de ville lave til "Spejdernes sorte kagedyst" d. 8. november.

Der blev kigget i vores bøger i spejderbiblioteket og søgt på nettet.


Alle tre patruljer fik fundet kager, som de ville fremstille, og de fik skrevet ingredienserne ned, som skulle indkøbes (af Niels) til næste gang.

Det sidste tid på mødet blev brugt på at repetere kompasretninger og øve patruljesamarbejdet.

Mikkel og Jonas har modtaget Sovepose365-mærket (1. november 2018)

Til Tropsmødet d. 1. november modtog Mikkel og Jonas deres mærker for at have sovet i soveposer i et år.

Rigtig godt gået/sovet, drenge! Tillykke med det :-)