søndag den 31. januar 2021

Hjemmespejd / Corona-mærket (februar måned - start 1/2)

Hej alle spejdere og ledere i Vissenbjerg Gruppe,

i løbet af februar måned vil vi køre en omgang Hjemmespejd, hvor man kan få et mærke ved at deltage og lave alle fire opgaver. Der vil være en ny opgave pr. uge og den vil blive annonceret hver søndag ugen op til. Hver opgave kører fra mandag til og med søndag.

Vi håber, at I har lyst til at deltage.


Opgaven til uge 5: bag en kage (I bestemmer selv hvilken type), som er formet som et knob og tag et billede af den. Og så kan I spise den. Velbekomme.


Sværhedsgrad:

Når I er Ulv og Junior, så må I få hjælp af jeres forældre og andre.

Når I er i Troppen+ (og ledere), så laver I opgaven på egen hånd.


Info om opgaverne:

Opgave 1 kører fra mandag d. 1/2 til søndag d. 7/2.

Opgave 2 kører fra mandag d. 8/2 til søndag d. 14/2.

Opgave 3 kører fra mandag d. 15/2 til søndag d. 21/2.

Opgave 4 kører fra mandag d. 22/2 til søndag d. 28/2.


Besvarelserne sendes til kfumvissenbjerg@gmail.com når I har lavet dem. 

Når I har sendt besvarelsen på den første opgave, så er I tilmeldt og er i gang med at tage mærket.

fredag den 29. januar 2021

Virtuelt Tropsmøde d. 11. februar 2021 (S.U. 4/2)

Hej Trop/Seniorer/Rovere,

torsdag d. 11. februar 2021 afholder KFUM-Spejderne i Vissenbjerg vores andet virtuelle tropsmøde. 

Det foregår via Zoom, så I skal have Zoom på jeres pc/tablet/telefon.


Info:

Tidspunkt: kl. 19.00 til 21.00

Sted: hjemme ved jer - via Zoom

Medbring/have tilgængeligt: I skal være iklædt uniform/tørklæde og have blok/kuglepen, snor (til knob) og godt humør tilgængeligt

S.U. (jeg deltager/jeg deltager ikke): 4. februar til kfumvissenbjerg@gmail.com



torsdag den 28. januar 2021

Første Zoom-tropsmøde i Vissenbjerg Gruppe (28/1-2021) (dagbog)

Troppen+ afholdte aftenens møde på Zoom.

Kl. 19.15 var spejderne klar med billede og lyd og mødet gik i gang. Vi startede med at synge "Spejdersangen" og det lød... anderledes. Der var en del forsinkelse på, men vi kom næsten til at synge den i samme tempo undervejs.

Bagefter skulle spejderne på aftenens fem poster, som hver især varede 15 minutter.



Post 1: Magnus stod for en post, hvor spejderne skulle tegne de figurer, som han dikterede. De fleste figurer lignede ret godt.

Post 2: På Niels' post skulle spejderne lave en spejder af en eller anden slags. Nogle lavede spejdere af hamstre med uniformer og andre af Lego eller perler. Der var endda en hund, der fik uniform og tørklæde på.

Post 3: Mathias havde en post, hvor spejderne spillede en omgang Tegn og gæt online. Tegningerne var alle spejder-ting.

Post 4: På Kaspers post skulle spejderne finde ting i huset, som de skulle tage på eller vise til kameraet. Det var bl.a. en sjov hat og en kuffert.

Post 5: Simons post bestod af gåder og koder med gåder. De blev gradvist mere og mere svære.


Vi sluttede af med at synge "Spejderbønnen" og det lød lidt bedre end "Spejdersangen". 

onsdag den 13. januar 2021

Virtuelt Tropsmøde d. 28. januar 2021 (S.U. d. 21/1)

Hej Trop/Seniorer/Rovere,

torsdag d. 28. januar 2021 afholder KFUM-Spejderne i Vissenbjerg et virtuelt tropsmøde, så vi kan få afholdt et møde igen, nu når vi ikke kan afholde det fysisk. 

Det kommer til at foregå via Zoom, så I skal have Zoom på jeres pc/tablet/telefon.

Info:

Tidspunkt: kl. 19.00 til 21.00

Sted: hjemme ved jer - via Zoom

Medbring/have tilgængeligt: I skal være iklædt uniform/tørklæde og have blok/kuglepen, snor (til knob) og godt humør tilgængeligt

S.U. (jeg deltager/jeg deltager ikke): 21. januar til kfumvissenbjerg@gmail.com