torsdag den 31. januar 2019

Tropsmøde d. 31. januar 2019

Mødet blev holdt som et "handicap møde"
, så startede med at alle skulle finde på et handicap til sig selv, de skulle have igennem mødet.  Der var nogen som manglede måde arme og ben, nogen der ikke kunne høre og andre der ikke kunne tale.
Og med disse handicap skulle patruljerne først tænde bål, der kom ild i alle tre bål .
Bagefter gik vi indenfor og tog en omgang jorden er giftig.


onsdag den 30. januar 2019

Ulvemøde d. 30. januar 2019

I aften var Ulvene delt op i deres fire patruljer og derefter sendt ud på to forskellige poster.

Den ene post var udenfor, hvor de øvede båltænding (hjælpere: Kasper, Viktoria, Niels).

Den anden post var indenfor, hvor de øvede morse og knob (hjælpere: Kim og Mikkel).

Til det næste møde bytter patruljerne, så alle får prøvet at være på posterne.





søndag den 20. januar 2019

Ravnedam 2019: Dagbog for Ulve/Juniorer/Trop

Fredag

Weekendturen startede fredag d. 18. januar, hvor Ulvene mødtes kl. 19.00.

De blev indkvarteret på den ene sovesal og kl. 19.30 mødtes alle ovre i den store sal, hvor lederne Rasmus, Simon, Kasper, Mathias, Kim og Niels bød dem velkomne.

Her blev der spillet kortspil, brætspil og Twister og spist en masse popcorn.

Da det blev tid til at gå til ro stod Kim for at læse godnathistorier (af Rune T. Kidde).


Lørdag

Næste morgen var det en stak morgenfriske Ulve, der mødtes i den store sal til morgenmad.



Efter morgenmaden var der inspektion af deres sovesal.

Efter en hård, men retfærdig, inspektion af de hårde, men retfærdige, ledere skulle Ulvene på løb, hvor de skulle på tre poster:

Post 1: Minerydder (Kim og Simon)
Post 2: Avis-samarbejds-leg (Jeannie)
Post 3: Kims-leg (Mathias og Kasper)



Kl. 12 spiste Ulvene frokost i den store sal og kl. 13 var det tid til at blive hentet.




Lørdag (senere på dagen)

Kl. 15 var det tid til, at Juniorerne og Troppen mødte op. De blev indkvarteret på sovesalene og kl. 15.30 blev der budt velkommen ovre i den store sal.

Den ene af patruljerne skulle stå for aftensmaden og de begyndte nu at finde ud af, hvad den skulle bestå af. Jeannie var lille hjælper til dem.


De andre patruljer skulle finde på indslag til aftenens lejrbål.

Aftensmaden bestod af pasta med kødsovs - og rigeligt af det.



Til lejrbålet blev der bl.a. lavet "Chubby Bunny", Klipfiskerne og spisning af havregryn (med hjælper).

Der blev hygget noget mere og så var det tid til at se soveposer.


Søndag (meget tidligt på dagen)

Kl. 00.00 blev alle vækket og sendt ud på natløb.

Her var der fire poster:

Post 1: Gæt en indkøbsseddel (Kasper, Mathias)
Post 2: Avis-samarbejds-leg (Jeannie)
Post 3: Minerydder (Rasmus)
Post 4: Læs Rune T. Kidde (Niels)

På hver post blev der udleveret ingredienser til en lagkage og da løbet var forbi gik alle ind i den store sal, hvor lagkagerne blev sat sammen, bedømt af Mathias/Kasper og spist af patruljerne. Med maverne fulde af lagkage gik spejderne til køjs igen ca. kl. 02.00.



Søndag (lidt senere på dagen, men stadig tidligt)

Kl. 8.00 var der morgenmad for alle de morgenfriske spejdere.

Kl. 9.30 blev alle spejderne sendt ud på en vandring fra Kelstrupskov til Skallebølle og rundt til Kelstrupskov igen. De skulle tage mærket "5 km uden øjne", der har reglerne:

To personer skal gå sammen, mens de holder fat i et tørklæde med en hånd hver. Den ene har også et tørklæde bundet for øjnene. Den anden skal guide og støtte sin blinde makker, der går “uden øjne”. Halvvejs byttes rollerne om, så begge går lige langt med samme udfordring.



Da alle var kommet tilbage blev der spist kage og hygget igen.

Kl. 12.30 stod frokosten på bordet og der blev spist to tons rugbrød (ca.).

Kl. 14.00 blev der sunget af og alle tog hjem for at sove.


Tak for en rigtig god lejr til alle.

Videoer fra weekendturen kan ses på 


torsdag den 17. januar 2019

Tropsmøde d. 17. januar 2019

Troppen øvede koder i aften: der blev øvet AK-kode og "De dansende mænd".

Efter koden var der lidt frisk luft og der blev sluttet af med en omgang "Avisbankeleg", hvor temaet var spil.


onsdag den 16. januar 2019

Ulvemøde d. 16. januar 2019: Fuldmånemøde



På aftnens møde byttede de to hold, således at dem der havde være udenfor og snitte og lære knob i sidste uge, kom indenfor for at lave deres ulvemasker og omvendt. den sidste halve time af mødet gik med der blev afholdt fuldmånemøde, som går ud på at de nye ulve modtager deres ulvenavn, som tager grund i "Junglebogen"
På trods af en større leder-mangel var det et super møde med alle de skønne ulveunger, og vi ser frem til en god tur til Ravnedamhytten😃




Årets farlige og uhyyyyyygelige ulvebillede

torsdag den 10. januar 2019

Tropsmøde d. 10. januar 2019

I aften var det årets første møde ved Troppen. Der blev ryddet op på loftet, så vi nu kan være deroppe, og ryddet væk inde i teltrummet, så vi kan komme til derinde og finde tingene.

Der blev vasket grej, flyttet på hylder i materialerummet og flyttet ting op i materialeskuret.

Alle gav den en skalle og vi er nu helt klar til at komme i gang med alle de spændende ting, som vi skal lave det næste halve år. Troppen har selv været med til at komme med forslag og de vil, ligesom de andre år, være en stor bestanddel af det næste halve års program.

Der blev sluttet af med slik fra Victorias bedsteforældre og uddeling af nissehuemærker.


onsdag den 9. januar 2019

Ulvemøde d. 9. januar 2019

Ulvene startede året med at gøre klar til næste uges Fuldmånemøde, hvor de får deres Ulvenavne.

Den ene halvdel af Ulvene var indenfor, hvor de lavede ulvemasker - med hjælp fra Viktoria, Kasper og Niels.

Den anden halvdel af Ulvene var udenfor, hvor der blev øvet ulvelov, ulveløfte, knob og snittet med spejderdolke (mange havde fået dolke i julegave). Der var også tid til at lege. Aktiviteterne udenfor stod Jonas, Mikkel og Kim for.

Næste uge bytter de to grupper, så alle får lavet ulvemasker og øvet ulveting.

Vi har fået en ny hjælpeleder ved Ulvene, Viktoria, storesøster til Oscar. Hun hjælper os de næste fire-fem måneder. Hun har været spejder ved Vissenbjerg Gruppe før, så det er ikke helt nyt for hende.

Mødet blev sluttet af med uddeling af nissehuemærker.




søndag den 6. januar 2019

Indbydelse til Ravnedam-turen 2019

Indbydelsen er sendt ud pr. mail og kan også hentes via "Sedler og indbydelser" ude til højre.

Bemærk: der er separate indbydelser til hhv. Ulvene og Junior/Trop/Senior.