Viser opslag med etiketten Ulvene dagbog 2018-19. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ulvene dagbog 2018-19. Vis alle opslag

onsdag den 19. juni 2019

Ulvemøde d. 19. juni 2019

Aftnens ulvemøde skulle have stået på fremstilling af heks, til Sankt Hans, men da vejret ikke helt var på vores side, rykkede vi mødet til Bakkevej, hvor der blev lavet "stop dans", "jorden er giftig", set Lucky Luke og spist en masse popkorn og slikkepinde.
Alt i alt, et rigtig hyggeligt sidste ulvemøde, inden sommerferien😊

GOD sommerferie til både spejdere og forældre



søndag den 16. juni 2019

Forældrehjælp: tøj til Skt. Hans-heksen

Hej Ulveforældre,

da vi skal fremstille årets Skt. Hans-heks til Ulvemødet på onsdag kunne vi godt bruge lidt hjælp til at få hende klædt på.

Hvis I har noget tøj/lagner etc. liggende, som vi kan bruge til at klæde hende på, så må I meget gerne medbringe det på onsdag til Ulvemødet kl. 18.00 på Sortenkær. På forhånd tak.


mandag den 10. juni 2019

MUS-lejr 2019 på Port Arthur: Harry Potter-tema (dagbog)

Fredag kl. 19.00 mødtes Ulvene på Port Arthur, hvor de blev indkvarteret i to sovekabiner i et tunneltelt. Da alle var kommet godt på plads gik vi op til scenen, hvor sorteringshatten skulle finde ud af, hvilket kollegie vi skulle på. Vissenbjerg Gruppe kom på Gryffindor.


Kl. 21.30 var det godnat og Kim læste traditionen tro "Ækle æventyr" af Rune T. Kidde.


Lørdag kl. 7.00 stod Ulvene op til en lettere kold dag, hvor vi skulle på to aktivitetsområder i løbet af dagen: Hufflepuff-området om formiddagen og Gryffindor-området om eftermiddagen. Der blev sat flag kl. 8.00 og kl. 8.10 var der morgenmad. Kl. 12.30 var der frokost og kl. 18.15 var der aftensmad (ketchupmarineret kylling med tilbehør).

På Hufflepuff-området blev der bl.a. blandet trylledrik, lavet koste og tryllestave og øvet troldmandsførstehjælp.

På Gryffindor-området blev der bl.a. spillet Quidditch, skak, lavet æsker til livlige chokoladefrøer og hjulpet Harry Potter med at finde hans ting.


I lejren om aftenen holdt vi lejrbål, når det ikke stod ned i stænger. Der blev også fortæret en slikpose i løbet af dagen.



Søndag kl. 7.00 var det en lidt varmere dag at stå op til. Dagens program var Ravenclaw-området om formiddagen og Slytherin-området om eftermiddagen.

På Ravenclaw-området blev der bl.a. klatret i klatremast, spillet troldmands-stormester og besøgt kroen "De tre koste".

På Slytherin-området blev der bl.a. spist pandekager, kastet med pile efter Dobby, øvet stilhed ved Dolora Nidkjær, sat lynet på Harry Potter og skrevet med usynlig skrift.


Aftensmaden var frikadeller med tilbehør og bagefter var der et stort fælles løb, hvor de fik fløjet på koste, kastet besværgelser og spillet Quidditch.

Hjemme i lejren igen blev der lavet skumfiduser over bål og snittet pinde.



Mandag kl. 7.00 stod Ulvene op til en lidt våd dag. Efter flag og morgenmad begyndte de at pakke deres ting i tasker og poser og så kunne de hygge sig i teltet resten af formiddagen, da det igen stod ned i stænger.

Kl. 11.00 var der frokost og kl. 12.00 var der fælles afslutning ved flagstangen.

Der kan ses flere billeder i vores FB-gruppe og videoer på vores YouTube-kanal. 


Årets MUS-lejr-mærke:


onsdag den 29. maj 2019

onsdag den 22. maj 2019

Marcus E.J. har modtaget Viking-mærket (22. maj 2019)

I aften modtog Marcus E.J. Viking-mærket for at have gået med shorts i et år.

Stort tillykke til ham - rigtig godt gået.



Ulvemøde d. 22. maj 2019

Aftenens løb bestod af:

Post 1: Pionering af romersk stridsvogn (Kasper & Kim)
Post 2: Lav et monster af grene, sten, blade, etc. (Jonas)
Post 3: Hvad må man gøre/ikke gøre i en patrulje/til et ulvemøde? (Niels)


Stridsvogns-race:



Ulvenes ti bud (deromkring) for en god patrulje/et godt ulvemøde:

Man skal være stille og høre, hvad lederen/børnene siger
Man skal lade være med at skrige og larme
Man skal stå stille
Man skal komme hurtigt, når der fløjtes
Man må ikke kravle ud på marken

Man må ikke dræbe hinanden
Man må ikke stikke hinanden
Man må ikke bruge kniv, når man ikke har fået lov
Man må ikke stikke sin dolk ned i bordet
Man må ikke brække grene af træer - så må man selv finde dem
Man må ikke tisse på hinanden
Man må ikke lave dyrplageri
Man må ikke dræbe dyr, hvis man ikke vil spise dem

Man skal være ærlige overfor hinanden
Man må ikke drille hinanden
Man skal bruge det rigtige råb
Man må ikke bruge grimme ord
Man må ikke efterligne
Man må ikke true
Man må ikke slå/sparke/bide
Når patruljen kalder, så skal man komme

onsdag den 15. maj 2019

Ulvemøde d. 15. maj 2019

De tre Ulvepatruljer blev sendt ud på et løb, der bestod af tre poster:

Post 1: Knivbevis (Mathias)
Post 2: Pionering (Kasper & Kim)
Post 3: Råbåndsknob (Niels)

Troppens borg blev også besøgt af Ulvene.

lørdag den 11. maj 2019

Distriktsturnering for Bævere, Ulve og Juniorer på Sortenkær (dagbog)

Lørdag d. 11. maj 2019 kl. 10-15 mødtes en stor stak fynske Bævere, Ulve og Juniorer på Sortenkær for at afholde årets distriktsturnering, der i år stod i riddertidens tegn.

Det var Tommerup og Vissenbjerg Gruppe, der stod for at afholde turneringen.

Der var 12 poster med alt fra sokkeheste, ridderskjold, madlavning, drabelig kamp på glat træstamme, førstehjælp, pionering og båltænding.

Vissenbjerg Gruppe deltog med tre patruljer: Ulve-patruljerne "Smileyerne" og "Sortenkærs Helte" samt Junior-patruljen "Mums".

I Junior-kategorien fik vores Juniorer en flot tredjeplads. Her poserer Maria og Julie foran en stolt ridder. Godt gået, piger!


onsdag den 8. maj 2019

Ulvemøde d. 8. maj 2019

I aften øvede Ulvene igen "Trangia" og "Kelly Kettle".

Mødet blev afsluttet med, at Viktoria uddelte flødeboller, da det var hendes sidste møde (indtil videre) som hjælpeleder v. Ulvene.

onsdag den 1. maj 2019

Ulvemøde d. 1. maj 2019

I aften blev Ulvene delt op i to patruljer.


Den ene patrulje gik med Jonas og Niels, hvor de skulle øve sig i brugen af "Kelly Kettle".

Her skulle der koges vand til kakao.



Den anden patrulje gik med Kasper og Kim, hvor de skulle bruge trangia.

Her blev der kogt ris, som blev spist med ketchup bagefter.


onsdag den 24. april 2019

Ulvemøde d. 24. april 2019

Første møde på Sortenkær og traditionen tro skulle de nye og gamle Ulve lige have en rundtur på grunden for at få at vide, hvad man må og hvad man ikke må. Det var Jonas og Mikkel, der havde fået det ærefulde hverv.

Efter det var det tid til et løb med tre poster.

Post 1: Kævlekast (v. Kim og Mikkel)
Post 2: Kram et træ (v. Viktoria)
Post 3: Kænguruhop (v. Kasper og Jonas)

Da løbet var slut blev der uddelt mærker til alle dem, der havde været med på årets Påskelejr på Skåstrup Strand.


Herefter fik Marie sit Shorty-mærke, som man kan læse mere om her.

onsdag den 10. april 2019

Ulvemøde d. 10. april 2019

I aften var det sidste møde på Bakkevej 49 indtil vi kommer tilbage igen efter efterårsferien.

Efter påskeferien foregår møderne på Sortenkær.

Det sluttede vi af med ved at riste skumfiduser og lege nogle indendørs lege.

Den ene halvdel af Ulvene gik med Kasper & Co. op til den nærliggende skov, hvor der blev fundet pinde til skumfiduser. Den anden halvdel gik med Kim & Co. ind i huset, hvor der blev leget bl.a. "Stopdans". Efter en halv time blev der byttet aktivitet.

Bålet blev tændt op af Niels.

Kl. 19.10 var der bål til skumfiduser, som endte med at blive til skumfidusburgere.


onsdag den 3. april 2019

Ulvemøde d. 3. april 2019

I aften var ulvene på 3 poster.

Fold presenning så lille så mulig, mens man står på den.

Hviskepost

Knivbevis, snitte

onsdag den 27. marts 2019

Ulvemøde d. 27. marts 2019

I aften har ulvene lavet nogle samarbejdsøvelser i form af “riv en gris af en avis” og “menneske-pyramide” og en omgang “find lyden i blinde”





onsdag den 20. marts 2019

Ulvemøde d. 20. marts 2019

Aftenens løb bestod af tre poster.

Post 1: Find og lav den længste regnorm (Niels)
Post 2: Transporter vand med karklude (Kasper/Mikkel)
Post 3: Morse (Kim)


Efter løbet var der kronegemme og til sidst fødselsdagssang for Kim, som havde flødeboller med.

onsdag den 13. marts 2019

Ulvemøde d. 13. marts 2019

Ulvene blev delt ind i tre nye patruljer og blev sendt på et løb. 

Post 1: Lav råbåndsknob to og to / Genopfrisk råbåndsknob (Mikkel/Niels)
Post 2: Find på et navn og råb til patruljen / Genopfrisk Ulvesange (Kim/Viktoria)
Post 3: Øv samarbejde med at bygge et puslespil på tid (Kasper)

Der blev sluttet af med et par omgange "Edderkopper efter fluer" rundt om huset.


De tre nye patruljer blev:

"Medister"
"De små ninjaer"
"Marshmallows"



lørdag den 9. marts 2019

Fælles lodseddelsalg d. 9. marts 2019

Alle mødtes v. Vissenbjerg Hallerne og fik udleveret ruter/lodsedler, så der kunne blive solgt lodsedler v. butikkerne i Vissenbjerg, vængerne, Duedalen/Hesbjerglund og Skallebølle.



Der blev solgt for:

2.275 kr. (MobilePay)
5.700 kr. (kontant)

hvilket svarer til 318 stk. solgte lodsedler.


Til sidst mødtes alle nede på Bakkevej 49, hvor der var kaffe, kakao og kage til alle.

En stor tak til alle de flittige og glade lodseddelsælgere (spejdere, forældre og ledere) og til Rikke & Vibeke for at have gjort klar med kaffe/kakao/kage. 

onsdag den 6. marts 2019

Ulvemøde d. 6. marts 2019

Den ene halvdel af Ulvene blev på Bakkevej 49 for at bygge med LEGO og den anden halvdel gik på skovtur i det strålende vejr. Da skovturs-ulvene kom tilbage gik de i gang med at snitte.

Kl. 19.10 samledes alle indenfor til en omgang Stoledans, hvorefter vi sang af.

Vi arbejder stadig meget med at få Ulvene til at stå stille, lytte og kunne modtage en besked og få dem til at være flinke overfor hinanden. Det går i den rigtige retning, men der er stadig et stykke vej.



onsdag den 27. februar 2019

Ulvemøde d. 27. februar 2019

I aften gik to af de fire patruljer med Kim, Kasper og Mikkel en tur i skoven, hvor de fandt pinde til standere og lavede forskellige skovaktiviteter.

De andre to patruljer blev på Bakkevej 49 sammen med Mathias, Jonas og Niels, hvor de øvede samarbejde med gruppens LEGO og fik bygget en masse flotte ting. Der var også lige tid til en omgang Ulvefange.


Næste gang bytter patruljerne, så alle får prøvet begge ting.