søndag den 21. september 2014

Høstgudstjeneste 2014

I dag blev der afholdt Høstgudstjeneste i Vissenbjerg Kirke.


Der var et godt fremmøde af spejdere fra Vissenbjerg Gruppe 
(rart at se alle de grønne uniformer!) og vi havde en hyggelig time sammen. 

Der blev sunget sange, fortalt historier fra Bibelen og afholdt Nadver.

Omvendt lejr på Sortenkær 2014-dagbog

Fredag d. 19. september søsatte Storspejderne en ide, som vi har gået med i lang tid efterhånden: at afholde Omvendt lejr. Vi har ikke kunne få det til at passe ind i tidligere lejre, f.eks. sommerlejre, som en af dagene, da man ikke kan tage den først på lejren (så er børnene bombede resten af ugen) eller sidst på lejren (hvor de er bombede i forvejen).


Ideen går ud på, at man vender om på nat og dag og laver spejderaktiviteter aftenen og natten lang, som om det var højlys dag.

Vi mødtes kl. 19.00 fredag aften og her var klokken 7.00 om morgenen ifølge vores ur på
lejren og vi startede med at spise morgenmad.


Efter morgenmaden var der aktiviteter hele formiddagen, som var fra 8.00 til kl. 12.00 (i den virkelige verden: kl. 20.00 til kl. 00.00) ifølge lejrens ur. Vi startede med at sætte lys op på forskellige måder, så vi havde arbejdslys. Nu kunne vi gå i gang med at bygge tømmerflåder.


Efter formiddagsaktiviteterne spiste vi frokost kl. 00.00 og herefter var det blevet tid til en lille middagslur oppe på hyttens loft.

Efter middagsluren var Storspejderne på løb ude omkring Sortenkær - et lille løb på 2-3 km, hvor de trætte hjerneceller skulle i gang.


Efter natløbet skulle Storspejderne i gang med aftensmaden, hvor der skulle laves bål, smøres gryder ind og skæres kylling og bønner.

Ca. kl. 6.30 var det begyndt at blive lyst og vi kunne slukke lamper, fakler og andre lyskilder rundt omkring på Sortenkær.


Kl. 07.00 spiste vi aftensmad (Kylling i paprika med spaghetti og chips).


Efter opvasken gik Storspejderne ned til søen, hvor tømmerflåderne blev søsat og de blev nu afprøvet.


Kl. 9.00 var der lejrbål, hvor det sidste kage blev fortæret sammen med varm kakao. Der blev fortalt vittigheder og hygget den sidste time inden Storspejderne blev hentet kl. 10 af deres forældre.


Alle billeder fra Omvendt lejr på Sortenkær 2014 kan ses via dette link.

fredag den 19. september 2014

Tur


Hej mor og far :)

vi er ankommet rigtigt godt til Bogense spejdere hytte.

Vi har lavet bål, gjort klar til seng i shelter:) 

Nu har vi spise bananer med pålægschokolade over bål.:) 


Godnat, vi skal i seng nu.!:) 

Vi skriver mere i morgen.

Spejder knus glade junior

tirsdag den 9. september 2014

lørdag den 6. september 2014

Høstgudstjeneste 2014





Indbydelsen til årets Høstgudstjeneste i Vissenbjerg Kirke er sendt ud pr. mail og kan også findes via "Sedler (.pdf og .doc)" ude til højre.

onsdag den 3. september 2014

Den fynske spejderturnering 2014

Indbydelsen til "Den fynske spejderturnering 2014" er sendt ud pr. mail og kan også hentes via "Sedler (.pdf og .doc)" ude til højre.