lørdag den 27. maj 2017

Storspejder-overnatning på Bakkevej 49 (17. - 18. juni)

Lørdag d. 17. juni mødes vi kl. 12 på Bakkevej 49, hvor vi skal hygge sammen, forberede nogle ting til sommerlejren og spise noget god mad.

Vi slutter igen kl. 12 søndag.

Pris: 50 kr.

Overnatning foregår udenfor i telte, så husk liggeunderlag og soveposer. Medbring almindelig spejderudrustning til en overnatning.

S.U. til mødet d. 15. juni

lørdag den 20. maj 2017

Skt. Hans Aften 2017 / Sidste møde før sommerferien



Indbydelsen til årets Skt. Hans på Sortenkær er sendt ud pr. mail og kan også findes via "Sedler (.pdf og .doc)" ude til højre.

Bemærk: dette arrangement er samtidig også det sidste spejdermøde for alle enheder før sommerferien og der er ikke andre møder i den uge (uge 25).

torsdag den 18. maj 2017

Casper har modtaget Spejd365-mærke



Den 12. maj 2016 begyndte Casper at gå med tørklæde hver dag og det har han nu gjort et helt år.


På Storspejder-mødet på Sortenkær i aften fik han Spejd365-mærket og han ønskes et STORT tillykke. Rigtig godt gået, Casper.

søndag den 14. maj 2017

Tillykke til årets konfirmander (2017)

I år blev Magnus, Theis, Kirstine og Marcus konfirmeret.

De ønskes hermed et stort tillykke.


lørdag den 6. maj 2017

Liiige det sidste...

Hej

Måske noget for en af jer der ikke havde mulighed for at deltage i arbejdsdag på Sortenkær:

På arbejdsdagen fik vi fjernet et område med hyben ved siden af raftegården. Det ville være lækkert at få det jævnet ud. Er der en med en fræser, der har lyst at køre en tur henover det og smide nogen græsfrø? Jeg stiller gerne trailer til rådighed, hvis fræseren har brug for et lift. Det kunne også være et job for en traktor med harve

Mvh Jeannie

torsdag den 4. maj 2017

Sofie har modtaget Spejd365-mærke







Den 30. april 2016 begyndte Sofie at gå med tørklæde hver dag og det har hun nu gjort et helt år.

På Storspejder-mødet på Sortenkær i aften fik hun Spejd365-mærket og hun ønskes et STORT tillykke. Rigtig godt gået, Sofie.

mandag den 1. maj 2017

Anne-Sofie er begyndt på Spejd365-mærke (1. maj 2017)


Den 1. maj begyndte Anne-Sofie på Spejd365-mærket. 


Reglerne er:

For at tage Spejd365 skal spejderen gå med spejdertørklæde i et år.

Hvornår skal du bære dit tørklæde?
Spejdertørklædet skal altid bæres synligt, 365 ud af 400 dage – også til f.eks. barnedåb, eksamen, på arbejdet eller i skolen. Tørklædet skal bæres rundt om halsen, og være bundet som et spejdertørklæde. Dette betyder, at man f.eks. ikke kan bruge sit tørklæde som hårbånd eller butterfly – medmindre man samtidigt også har et tørklæde på rundt om halsen.
Hvornår behøver du ikke bære dit tørklæde?
  • Når du sover.
  • Når du er i bad eller er i vand (i svømmehallen, på stranden).
  • Hvis du er i en situation, hvor det påkræves, at du bærer en type påklædning eller uniform, som ikke tillader, at du har spejdertørklæde på. Fx i diverse sportsgrene, militæret eller som medarbejder i et supermarked.
  • Hvis der er en sikkerhedsrisiko ved at have tørklædet på.
  • Hvis du vælger at bruge 1 af dine i alt 35 bufferdage.