onsdag den 10. februar 2016

Når du afleverer/henter dit barn fra spejder

For ikke at genere trafikken på Bakkevej og cykelstien, må jeg henvise til, at aflevering og afhentning foregår via grusvejen bag om Spejderhytten på Bakkevej 49.

Indkørsel fra Bakkevej - udkørsel på Nørregade.
Det er især ved afhentning, at der er alt for mange biler!

Grusvejen er nu blevet præpareret (igen), så det er muligt for alle typer biler at køre den vej.

Lars Rossander

Landslotteriet 2016 + Lodseddelsalg d. 5. marts

Der er nu udleveret lodsedler til Bæverne og Ulvene. 

Juniorerne og Storspejderne får udleveret i morgen til deres møde. 

Kontakt din leder, hvis du endnu ikke har modtaget lodsedler.


I hvert bundt er der 10 stk. lodsedler. 

Den forreste side er spejderens egen lodseddel
som hun/han afleverer til sin leder efter bundtet er solgt. 

Spejderen kan vinde den nye uniform + et nyt tørklæde. 
Når man får solgt sine lodsedler kan man kontakte sin leder for at få udleveret endnu et bundt. 

Hver lodseddel koster 20 kr., hvoraf 14 kr. går til gruppen.

Held og lykke med salget.


Lodseddelsalg d. 5. marts 2016

Lørdag d. 5. marts kl. 10-14 bliver der afholdt lodseddelsalg i Vissenbjerg, hvor alle i gruppen deltager.

Vi mødes kl. 10 v. Vissenbjerg Hallerne og går derfra ud til butikkerne, ud i vængerne og, hvis der er biler/voksne nok til det, også ud i resten af Vissenbjerg.

Husk at have varmt tøj, varmt fodtøj og en lille madpakke/drikkelse med.

Der er mødepligt (husk at melde afbud til din leder, hvis du ikke kan komme).

tirsdag den 9. februar 2016

Indbydelse til Påskelejr 2016



Indbydelsen til årets Påskelejr er sendt ud pr. mail og kan også findes ude til højre under "Sedler (.pdf og .doc)".

DM i Spejder 2016 (kvalifikation)



Storspejderne har nu modtaget mails med indbydelse til kvalifikationen til "DM i Spejder 2016".

Indbydelsen kan også findes ude til højre under "Sedler (.pdf og .doc)".

mandag den 8. februar 2016

Patruljetur på Sortenkær (februar 2016)

Fredag d. 26. februar til lørdag d. 27. februar afholder Storspejderne en patruljetur på Sortenkær, 
hvor vi/I skal arbejde med spejderfærdigheder, øve patruljearbejde
og tage (det meste af) Primi-mærket.

Vi mødes:
fredag d. 26. februar kl. 19.00 (husk at spise aftensmad hjemmefra)

Vi afslutter:
lørdag d. 27. februar kl. 16.00

Medbring:
alm. weekendudrustning
(skiftetøj (inkl. varmt tøj), lygte, gode vandresko, spisegrej, sovepose, liggeunderlag etc.)

I kan se en vejledende pakkeliste her.

Arrangementet koster 60 kr. og S.U. er torsdag d. 25. februar
Aflever pengene i en pose/kuvert med navn. 
Hvis der er særlige hensyn, så bedes I skrive det på en vedlagt seddel.

Hvis I har nogen spørgsmål, så kan I kontakte Niels på tlf. 26 27 72 46 
eller pr. mail: sondersovej@gmail.com