onsdag den 26. november 2014

Blog-julekalender 2014 (starter d. 1/12)

For at fejre julemåneden og året der er gået hos KFUM-Spejderne i Vissenbjerg vil der være en julekalender på denne blog fra 1. december til 24. december.

Den vil bestå af de bedste billeder/videoer fra årets arrangementer/møder ved alle enhederne
og der vil blive offentliggjort et nyt billede kl. 9.00 hver dag.

Lågerne fra 2011 kan ses via dette link og lågerne fra 2012 kan ses via dette link.

Der var desværre ikke nogen blog-julekalender i 2013.

tirsdag den 25. november 2014

Første møde i 2015


Vi starter igen:

5. januar: Opstart ved Bæverne (Bakkevej 49)
6. januar: Opstart ved Juniorerne (Bakkevej 49)
7. januar: Opstart ved Ulvene (Bakkevej 49)
8. januar: Opstart ved Storspejderne (Bakkevej 49)

tirsdag den 18. november 2014

Bæverne laver masker (17. november 2014)

Til aftenens møde blev der lavet Bævermasker.


Juniorerne i Folkebladet (uge 47)

I denne uge er Juniorerne i Folkebladet med en lille artikel om deres indsamling for Dansk Folkehjælp til Julehjælpen.


Avisen kan læses her (artiklen er på side 8) eller i den husstandsomdelte avis, 
som også kan findes gratis i Dagli' Brugsen.

mandag den 17. november 2014

Ny Rover-klan v. Vissenbjerg Gruppe på trapperne i 2015

I løbet af 2015 regner Pia og Rasmus med at starte en ny Roverklan op v. Vissenbjerg Gruppe.


Den gamle Roverklan "Klan Miraculix" vil stadig eksistere, men vil operere bag scenerne i nattens mulm og mørke og vi har stadig vores årligt tilbagevendende Skt. Hans-arrangement i det grønne på Sortenkær:
de to Roverklaner vil sameksistere og ikke konkurrere.

På denne måde kan Pia og Rasmus starte på en frisk med en ny Roverklan (inkl. navn), som de selv har sat i søen og som de har et tilhørsforhold til.

Hold øje med www.kfumvissenbjerg.dk og vores Facebook-gruppe, hvor udviklingen med den kommende Roverklan kan følges. Her vil der også komme info om møder og arrangementer.

Kontakt-oplysninger på den nye Roverklan v. Pia og Rasmus kan findes her  
(og under Enhederne ude til højre)

så kontakt dem, hvis du er 17 år og over 
og har lyst til at være med at starte Vissenbjerg Gruppes nye Roverklan op.

Der er med garanti masser af gode oplevelser, udfordringer og herligt spejderliv i vente.

Alt held og lykke fremover til Vissenbjerg Gruppes nye Roverklan.

lørdag den 15. november 2014

Soveposer til de hjemløse-projekt

Vi har modtaget denne mail fra Julie Skovsende, der er Vissenbjerg Gruppes distriktskontakt:

 
Hej alle sammen.
Så er vi i gang med projektet med soveposer til de hjemløse, og vi har brug for jeres hjælp til at skaffe gamle og rene soveposer eller tæpper i voksenstørrelse. Jeg ved godt, at det er lidt sent, at I får besked. Det skyldes, at der er sket en fejl, så den første mail ikke blev sendt. Jeg håber, at I alligevel kan nå at sprede budskabet i jeres gruppe, så vi kan nå at få skaffet nogle tæpper og soveposer på de næste 3 uger.
 

Lige lidt om projektet:

Ideen til projektet kom fra en leder fra Tommerup, da vi var på DUD, og vi distriktsvis blev sat til at finde på et projekt til, hvordan man kunne gøre hverdagen bedre for nogle. Projektet går ud på at samle gamle, men rene tæpper og soveposer til fordel for de hjemløse. Tæpper og soveposer vil derefter blive delt ud til de hjemløse d. 14. december 2014 i Odense.  Da Fionia distrikt har et pænt overskud, vil distriktet gerne betale for suppe og brød, som vi så deler ud sammen med tæpperne.






Da d. 14. december er lige om lidt, haster det med at få samlet tæpper og soveposer. Derfor må I meget gerne fortælle jeres spejderbørn, deres forældre og alle andre I kender, at vi samler gamle tæpper og soveposer ind til fordel for de hjemløse. Jo flere tæpper og soveposer vi kan skaffe jo bedre. Der er sikkert mange, som har en sovepose eller et tæppe liggende, som de ikke længere bruger. Tæpper og soveposer skal være rene ved aflevering. I kan aflevere dem hos Kaj Van Elzelingen på Odensevej 19, 5690 Tommerup. Har I ikke mulighed for i gruppen at aflevere hos Kaj, så kan I samle tæpper og soveposerne i jeres gruppe, og så køre vi rundt og samler dem sammen torsdag d. 4 december. Af hensyn til den videre planlægning af opsamlingen, vil vi gerne have svar om, I ønsker at benytte jer at dette tilbud, senest mandag d. 1 december.
 

Vi står også og mangler 6 personer til at hjælpe os med udleveringen. Så hvis der er nogle af jer, der har lyst til at ofre et par timer af sin fritid til fordel for nogle mennesker på samfundets bund, så må I meget gerne kontakte mig. Det samme gælder også, hvis I har spørgsmål til projektet.
 

Mange spejderhilsner
 

Julie Skovsende
Tlf.: 28447646


Besked fra Niels: 

Det vil være muligt at aflevere tæpper/soveposer 

til møderne i næste uge (uge 47) 
til julenegssalg d. 23. november, 
til juleafslutningen d. 24. november 
og til juletræstændingen d. 30. november.
 

onsdag den 5. november 2014

Ulvemødet d. 5. november 2014: Mumie-fremstilling


 Resten af billederne kan ses her:


Juletræstænding / julehygge / julegudstjeneste 2014

Søndag d. 30. november 2014 afholder KFUM-Spejderne i Vissenbjerg i samarbejde med Lions Club, Vissenbjerg Bibliotek, Vissenbjerg Kirke, Vissenbjerg Borger- og Kulturforening og Lokalhistorisk Arkiv

Juletræstænding

som meget gerne skulle gå hen og blive en tradition i Vissenbjerg.

Vi starter v. Vissenbjerghus, hvor juletræet bliver tændt kl. 15.00.

Herefter er der julehygge, hvor der vil blive solgt brændte mandler, hjemmelavede æbleskiver og glögg.

Der vil være gratis kakao til de fremmødte børn.

Der vil også være fællessang sammen med Vissenbjerg Kirkekor, som synger en sang eller to.

Kl. 16.00 er der gudstjeneste i kirken v. Karin Dahm Mortensen, hvor der bl.a. vil være indvielse af dåbstræ og korsang ved Ansgarkoret.

Alle er meget velkomne til dette arrangement.

Spejdere møder i uniform og hvis man har en nissehus, så husk at tage den på.

Juleafslutning 2014 / Sidste spejdermøde før jul

Mandag d. 24. november 2014 afholder KFUM-Spejderne i Vissenbjerg fælles juleafslutning for Bæverne, Ulvene, Juniorerne og Storspejderne.

Juleafslutningen gælder som møde i uge 48, så der er ikke almindelige møder for Juniorerne (tirsdag), Ulvene (onsdag) og Storspejderne (torsdag) i den uge.

Det foregår på Sortenkær, hvor vi skal på løb, hygge os og have lidt godt at spise og drikke.



Sted: Sortenkær (Sortenkærvej 24)

Tid: kl. 18.00 til kl. 19.30

Medbring: varmt tøj, godt fodtøj (støvler, hvis det har regnet/sneet), lygte og godt humør

Husk at melde afbud til din leder, hvis du ikke kan komme.


Vi starter igen:

5. januar: Opstart ved Bæverne (Bakkevej 49)
6. januar: Opstart ved Juniorerne (Bakkevej 49)
7. januar: Opstart ved Ulvene (Bakkevej 49)
8. januar: Opstart ved Storspejderne (Bakkevej 49)
 

Ulvemøde d. 19. november 2014: Vi skal til Aarup

Ulvemødet d. 19. november 2014 foregår ved Peter Dansbo i Aarup.

Her skal vi lave roelygter til den store spejder-guldmedalje.

Sted: Østergade 30, Aarup
Tid: kl. 18.30 til kl. 20.00





Vel mødt!

I kan evt. skrive i kommentarerne til dette indlæg, 
hvis I har mulighed for at tage nogen med eller har brug for at køre med nogen til Aarup.