onsdag den 31. januar 2018

Ulvemøde d. 31. januar 2018





Ulvene startede med at finde pinde, som de kunne snitte i. De satte sig på bænkene og ved bålstedet og fik snittet nogle fine pinde. Efter det var der en variation på en gemmeleg, nemlig "Sild i tønde", hvor én Ulv gemte sig og de andre skulle finde ham/hende og gemme sig samme sted. Efter det var der en almindelig gemmeleg, hvor Kim skulle finde.

Indenfor blev der leget stoledans, hygget og drukket varm kakao.

torsdag den 25. januar 2018

Storspejdermøde d. 25. januar 2018






I aften blev der kigget på koder og øvet koder. Der var bl.a. AK-kode, frekvens-kode, frimurer-kode, morse-kode og mange flere.

onsdag den 24. januar 2018

mandag den 22. januar 2018

Tur til Ravnedam hytten

Fredag aften ankom bævere og ulve. De fandt deres sove pladser og mødtes i spisehytten. Der blev trukket popcorn på spagetti, synget lejrbåls sange samt snørrebåndskonkurrence.


Alle fik læst godnat historie og sov godt hele natten.

Næste dag var der morgenmad. Og før det havde en gruppe, meget morgenfriske bævere, været ude og gå morgentur.
Hen over middag, blev der afholdt løb, med poster som; Klipfiskerne, Flyt en flaske med snor, Gå i skoven med bind for øjne, Stå på en presenning og vend den, Fold en kop i papir.


Lejren blev afsluttet med frokost og oprytning på værelserne.
- En sjov og hyggelig lejr

søndag den 21. januar 2018

Gustav har modtaget nOphOny-mærket (21. januar 2018)

I dag modtog Gustav sit nOphOny mærke
efter at have undværet sin telefon i en måned

- flot klaret




torsdag den 18. januar 2018

Storspejdermøde d. 18. januar 2018




Til aftenens møde blev der øvet morse. Der blev bygget tårne til at sende/modtage morse og der blev skrevet beskeder, der blev sendt mellem patruljerne.




torsdag den 11. januar 2018

Storspejdermøde d. 11. januar 2018




I aften startede Troppen med at lave bål udenfor, kun med brug af de ting, som de havde i lommerne

til optænding. Brændet var selvfølgelig til fri afbenyttelse, men de måtte kun bruge tændstikker, lightere, pap, papir, optændingsblokke, økser etc., som de havde på sig.

Det gik rigtig fint og begge patruljer havde ild i deres bål meget hurtigt. Bålene blev brugt til at riste og branke skumfiduser.

Efter det gik Troppen indenfor, hvor de blev informeret om DM i Spejder 2018, hvilke discipliner der var i turneringen og om hjemmeopgaven. Derefter blev der øvet knob i patruljerne. Noget, som der også bliver brug for til DM i Spejder 2018.

Anne-Sofie har modtaget nOphOny-mærket (11. januar 2018)

I aften modtog Anne-Sofie nOphOny-mærket for ikke at have brugt sin telefon en måned.

Godt gået, Anne-Sofie :-) Så må næste mærke være NONety, hvor man er uden computer i en måned.




onsdag den 10. januar 2018

Ulvemøde d. 10. januar 2018

til aftnens ulvemøde blev der leget nogle lege, både ude og inde
så blev der snittet pinde og spist kage.


søndag den 7. januar 2018

Hjælp!

Kære Forælder

Først, Godt Nytår!

Derefter en opfordring: Vi har igennem et stykke tid annonceret efter flere ledere. Vores to ledere hos Bæverne har valgt at stoppe arbejdet efter Gruppemødet d. 10. februar. Det betyder at vi står uden Bæverledere fra denne dato. Vi her derfor rigtig meget brug for din hjælp.

Måske vil du bare gerne give en hjælpende hånd til de kommende Bæverledere. Du kan melde dig som hjælpeleder i en periode. Så får du mulighed for at se spejderarbejdet an og finde ud af om det er noget for dig.

Måske går du med en lederspire i maven, men ved ikke hvordan du kommer igang eller savner noget spejdererfaring.

Uanset hvad din tilgang er, så giv lyd. Så tager vi en snak og finder den løsning der passer godt til dig. Resten af ledergruppen bakker op og hjælper i gang. Derudover har vi nogle seniorspejdere som er godt inde i spejderarbejdet der også kan hjælpe til. Vi finder en midlertidig løsning, hvor vi låner ledere fra andre enheder indtil de nye ledere er godt på vej.

Hvis du er i tvivl om det er noget for dig, så prøv det. Hvis situationen ikke ændrer sig, bliver vi nødt til at opløse vores Bæver-enhed. Det vil jeg være rigtig ked af at gøre. Dels for de nuværende Bæveres skyld. Men også for hele gruppens skyld, da vi allesammen har glæde af hinanden.

Læs mere her (LINK)

Vi har fået den leder vi manglede til Juniorspejderne. Det er rigtig dejligt. Tak til Kenneth for at stille op.

Mvh Jeannie


torsdag den 4. januar 2018

Storspejdermøde d. 4. januar 2018

I aften startede vi stille og roligt på spejderåret 2018. Troppen gik i gang med at bygge spejderbygningsværker af Lego, mens vi fik fyldt vores maver med amerikaner-slik, som Ziggie havde importeret. Tak for slik, Ziggie.

Efter en detektivleg var det tid til lidt frisk luft og derefter blev der leget Banke med avis-leg.

Vi begynder inden længe at forberede os til DM i Spejder 2018 og kommer i løbet af foråret også igennem meget af det på de ønskelister, som Troppen udfyldte før jul med ideer til spejderting.









Ulvemøde d. 3. januar 2018

Til aftenens møde begyndte Ulvene på Jungle-mærket. Her skal vi bl.a. lege junglelege, udforske hvem de forskellige Ulve er iflg. deres navne og sætte os mere ind i Junglebogen.

I aften legede vi en stak forskellige lege, bl.a. "Shere Khan efter Mowgli", "Flyverskjul" og stoledans.

Det er også i dag, at vi starter på at tage mødestjerner. For at få en mødestjerne skal man have været til 10 møder fra dags dato og frem. Man skal huske at melde afbud, da ens mødeantal vil blive nulstillet, hvis man ikke melder afbud og man skal starte forfra på de 10 møder.

Det behøver ikke at være 10 møder i træk, men det er selvfølgelig også en mulighed.

Vi regner ikke med, at der vil være nogen problemer for Ulvene med at få deres mødestjerner, da I forældre generelt er rigtig gode til at melde afbud for dem, hvis de ikke kan komme til et møde.

Mødestjernerne fortsætter op i de næste enheder ved Juniorerne, Storspejderne og Seniorerne, hvor børnene/de unge mennesker gradvist overtager ansvaret for at melde afbud til lederne, hvis der er et møde, som de ikke kan komme til.

Når man har fået mødestjernen, så kan den blive taget igen, hvis man ikke får meldt afbud.