søndag den 31. juli 2022

Maria C.'s Eat Out-mad for juli

Maria C. fra Juniorerne er i gang med Eat Out-mærket, hvor hun laver mad over bål.

I juli har hun lavet rullesteg, bagekartofler og hele majs.




Reglerne er:

Eat Out kan du tage ved at spise mad tilberedt på bål en gang om måneden i et år. Måltidet skal bestå af en hovedret med mindst to forskellige elementer, som bliver lavet på bål - fx jægergryde og ris. De 12 måltider skal være forskellige. De skal laves på bål, og ikke på fx stormkøkken. 

lørdag den 23. juli 2022

Opstart efterår 2022

Sæsonens første møde

Foto: Margrethe Løkkegaard Hansen

Søndag d. 14/8-2022

For spejdere, forældre og søskende

Ved denne sæsons opstart giver vi også forældre mulighed for at prøve en lille del af det at være spejder. Forældre skal stå for bålmad og pionere, mens spejderne er på løb. Der er forberedt menu og indkøbt råvarer. Vi håber på bred opbakning, og at alle får en hyggelig eftermiddag. Der vil være drikkevarer undervejs, samt et let aftensmåltid.

Hvis forældre ikke har mulighed for at deltage, er bedsteforældre velkomne.

Program

Kl. 14.00
Velkomst og opdeling i patruljer

Kl. 14.30
Patruljernes opgaver starter

Kl. 17.00
Vi spiser det mad forældrene har frembragt

Kl. 18.00
Lejrbål, oprykning og uddeling af årsstjerner

Kl. 19.30
Tak for i dag

Det er VIGTIGT med til-/framelding
inden 7. august af hensyn til indkøb. 

Vi glæder os til at se jer!

Spejderhilsner fra
Lederne og bestyrelsen

---   o   ---

Patruljer og opgaver

Spejderne sendes på løb.

Forældrenes patruljer:

Ild- og vandbærerne

  • Tænder op og vedligeholde bål
  • Sørger for at alle patruljer er forsynet med drikkevarer
Antal: 2-3 personer

Kokkene

  • Laver skøn mad på bål
Antal: 5-10 personer

Pionérerne

  • Bygger et spisebord
Antal: 3-10 personer

Sanke pynt

  • Finder bordpynt i naturen og dækker op
  • Sanker krydderurter til maden
Antal: 3-5 personer

tirsdag den 12. juli 2022

KFUM spejderne i Vissenbjerg afholder samle skrald dag i samarbejde med SPAR Vissenbjerg

 



KFUM Spejderne afholder fælles samle skrald dag i samarbejde med  SPAR Vissenbjerg. 

Der er fælles opstart foran SPAR den 3. september klokken 10, hvor der vil blive uddelt sække til det skrald vi i samarbejde kommer til at samle rundt omkring i Vissenbjerg. 

Vi samles klokken 13 og holder fælles afslutning foran SPAR, hvor der vil blive uddelt forfriskninger, og tage en status på hvor mange sække skrald der er blevet samlet. 

SU senest den 27. august på kfumvissenbjerg@gmail.com

Kontaktperson på dagen: Kasper. Tlf. 30139329. 

Forældre er også meget velkommen til at deltage. 

Vi håber på så mange tilmeldinger som muligt, da det vil vise gruppen fra dens bedste side.

torsdag den 7. juli 2022

Plasket-mærket: juli-update på de fire spejder-vandhunde

Alle fire spejdere, der er i gang med Plasket-mærket, er alle i god gang med at komme i vandet.

Vandet er blevet noget varmere det sidste stykke tid, så det er lidt sjovere at komme i.

De fire spejdere er: Selina, Marius, Victor og Julie.

Victor startede i oktober 2021, Marius og Selina i november 2021 og Julie i januar 2022.




Reglerne er:

Der skal bades i “naturligt” vand (hav, sø, fjord eller bælt) én gang om måneden i et år - 12 gange i alt. Hvis vand-temperaturen er over 10 gr skal håret også under. I de måneder, hvor vandet er under 10 gr skal man “bare” i, så skuldrene er under.

Der må ikke anvendes våd- eller tørdragt.

Som sikkerhed bør der altid være en voksen til stede på land.

søndag den 3. juli 2022

Selina, Milas og Marius' Eat Out-mad for juli

Selina, Marius og Milas er i gang med Eat Out-mærket. 

Deres måltid i juli var: 

Pita med hjemmelavet brød
Hotdogs hjemmelavet brød
Grønne asparges med skinke
Spareribs

Reglerne er:

Eat Out kan du tage ved at spise mad tilberedt på bål en gang om måneden i et år. Måltidet skal bestå af en hovedret med mindst to forskellige elementer, som bliver lavet på bål - fx jægergryde og ris. De 12 måltider skal være forskellige. De skal laves på bål, og ikke på fx stormkøkken.