torsdag den 29. juli 2021

Opstart på efterårssæson 2021

Vi sætter ild til det hele

Foto: Margrethe Løkkegaard Hansen

Søndag d. 15/8-2021

For spejdere, forældre og søskende

Ved denne sæsons opstart giver vi også forældre mulighed for at prøve en lille del af det at være spejder. Forældre skal stå for bålmad, mens spejderne er på løb. Der er forberedt menu og indkøbt råvarer. Vi håber på bred opbakning, og at alle får en hyggelig eftermiddag. Der vil være drikkevarer undervejs, samt et let aftensmåltid.

Hvis forældre ikke har mulighed for at deltage, er bedsteforældre velkomne.

Program

Kl. 14.00
Velkomst og opdeling i patruljer

Kl. 14.30
Patruljernes opgaver starter

Kl. 17.00
Vi spiser det mad forældrene har frembragt

Kl. 18.00
Lejrbål, oprykning og uddeling af årsstjerner

Kl. 19.30
Tak for i dag

Det er VIGTIGT med til-/framelding af hensyn til indkøb. 

Vi glæder os til at se jer!

Spejderhilsner fra
Lederne og bestyrelsen

---   o   ---

Patruljer og opgaver

Spejderne sendes på løb.

Forældrenes patruljer får hver en opgave. 
Antallet af patruljer afhænger af antal tilmeldte

Patrulje: Ild- og vandbærerne

  • Tænder op og vedligeholde bål
  • Sørger for at alle patruljer er forsynet med drikkevarer
Antal: 2-3 personer
Instruktør: Magnus

Patrulje: Kokkene

  • Laver skøn mad på bål
Antal: 5-6 personer
Instruktør: Marie

Patrulje: Pionérerne

  • Bygger et spisebord
Antal: 3-10 personer
Instruktør: Simon

Patrulje: Sankt pynt

  • Finder bordpynt i naturen og dækker op
  • Sanker krydderurter til maden
Antal: 3-5 personer
Instruktør: Marie

Menu

Bålkylling
Bagte porrer/løg
Spydstegt blomkål
Fladbrød

---

Forbehold for ændringer

mandag den 26. juli 2021

Hjælp til røverfest



Røverfesten har i år givet os en unik mulighed for at tjene gode penge til spejderarbejdet
Vi bruger pengene, dels til at holde kontingentet nede, dels til at udgifter til aktiviteter og lejre kan holdes på et niveau hvor alle kan være med.
Der er 2 forskellige muligheder for at bidrage. Flag og rengøring

Rengøring

Toiletvognen på pladsen skal rengøres i løbet af dagene. Du kan melde dig til forskellige tidspunkter og binder dig således ikke hele weekenden.

Flag

Der skal sættes flag op om morgenen, kl 8.00 og tages ned sidst på dagen, kl 17. Vi kører med flagene på en trailer. Så én er chauffør og de andre sætter flag op. Det tager cirka en time pr. gang. Både børn og voksne kan hjælpe til.
Klik HER og meld dig til flag

Tak for din støtte til KFUM-spejderne

/Bestyrelsen


søndag den 18. juli 2021

Hjælp - spejderne mangler en vogn til Røveroptog 2021

Af forskellige årsager har KFUM-Spejderne i Vissenbjerg desværre ikke nogen vogn til årets Røveroptog og vi kunne rigtig godt tænke os at deltage.

Hvis I har eller kender nogen, der har en vogn (lastbil, studentervogn etc.), som kunne tænke sig at være med i årets Røveroptog (lørdag d. 7/8) sammen med en masse glade spejdere, så må I meget gerne kontakte Niels på kfumvissenbjerg@gmail.com (senest d. 1/8)

Et par billeder fra optoget i 2019:



torsdag den 15. juli 2021

Info om sommerlejre i 2022 (alle enheder)


Bæverne og Ulvene tager på MUS-lejr på Port Arthur v. Tommerup. 

Det er i uge 22 (i Pinsen) og er fra d. 3. juni til 6. juni 2022. Husk at sætte kryds i kalenderen allerede nu.

Der kommer mere info det kommende års tid.

Junior/Trop/Senior/Rover tager på "Spejdernes Lejr 2022" i Hedeland Naturpark på Sjælland. 

Det er i uge 29/30 og er fra d. 23. juli til d. 31. juli. Husk at sætte kryds i kalenderen allerede nu. 

Der kommer mere info det kommende års tid.

lørdag den 10. juli 2021

Sommerlejr i Assens: Dag 7 (10. juli)

Efter morgenmaden blev formiddagen blev brugt på nedbrydning af lejr, oprydning udenfor og indenfor, pakning af biler og trailer og en velfortjent Filur is. Lejren blev afsluttet med et par omgange Werewolf.

Tak for en rigtig god og hyggelig sommerlejr fra alle lederne. God sommer ☀️😎🇩🇰




fredag den 9. juli 2021

Sommerlejr i Assens: Dag 6 (9. juli)

Spejderne blev vækket og flaget blev sat. Derefter var der morgenmad og en omgang inspektion i teltene.

Kl. 10 ankom seks stk. Ulve og de startede med at gå indenfor for at få en Filur-is sammen med deres ledere inden de gik ned til legepladsen i det grønne anlæg og legepladsen v. Arena Assens. Der blev også leget lidt med springvandet ved rådhuset.



De store spejdere brugte formiddagen på at tage Filmmager-mærket, hvor de skulle lave en YouTube-video, der handlede om spejder. Der blev lavet tre fine videoer.




Ulvene og Troppen spiste frokost sammen. 

Liam og Selina var også i gang med at tage Parløb i 5 timer-mærket.



Herefter blev det tid til en fælles aktivitet, hvor spejderne blev blandet i patruljer og skulle på lagkageløb. Der blev bl.a. lavet samarbejdsøvelser på mælkekasser og kastet præcisionskast med bolde.


Dagens aftensmad bestod af kartoffel-/porresuppe og bagefter var det blevet tid til lejrbål.

Her var der uddeling af Parløb i 5 timer-mærket til Selina, præmie til vinderpatruljen i dagens Filmmager-aktivitet, en "uretfærdig" ske-leg med Gustav og Niels, et par omgange Chubby Bunny og en stak spejdersange. 



Efter lejrbålet blev flaget taget ned kl. 20.00 og så var det blevet tid til, at Ulvene tog hjem igen til Vissenbjerg efter en hyggelig dag på årets sommerlejr.

torsdag den 8. juli 2021

Sommerlejr i Assens: Dag 5 (8. juli)

Morgenvækning kl. 7.00, flag kl. 8.00 og morgenmad kl. 8.10. 

Efter inspektion gik spejderne i gang med dagens første aktivitet: kodeløb v. Simon. Det var en kode med gåder og koder i koden. Der ventede en præmie til den patrulje, der knækkede koden først.





De fik først en opvarmingsopgave, hvor de skulle finde ud af, hvilke sprog de forskellige linjer i denne velkendte sang var skrevet på. 

Ja, wir sind dänische Pfadfinder
i obećanje koje je dato
a spring day roaring and free,
imeandikwa juu ya paji za uso wetu
För Gud, för kung och fädernesland
Ópou kai na sas vázei i zoí,
byddwch yn barod pan ddaw, 
con corazón, mente y mano.

Kia rite! Whakarongo ki te tupuhi o tera tupuhi.
quae per orbem terrarum,
haltn deyn shtrikl tot
coinnigh do shaighead bán
most a birkózás ideje van.
Nyní spojujeme naše bratrství
en amitié et en gammen,
manje sikwakha ndawonye
oor die hele Denemarke.

Efter disse opgaver var det blevet tid til frokost og eftermiddagen stod Marcus og G. for. 

Eftermiddagens aktivitet var "spejderlejr på en time", hvor man skulle lave alle dagens ting, bare på en time. Der var bl.a. morgenløb, morgenmad, pioneringsaktiviteter, aftensmad og lejrbål.

Om eftermiddagen skrev Julie og Maria hikedagbog (i samarbejde med Magnus).

Aftensmaden var "svensk pølseret" (med masser af løgstykker).


Torsdag nat skulle der have været natløb, men da det begyndte at lyne og tordne, besluttede lederne, at vi desværre var nødt til at aflyse/udskyde løbet til en anden god gang. Det var lavet af Magnus og Marie.


onsdag den 7. juli 2021

Sommerlejr i Assens: Dag 4 (7. juli)

Spejderne kom hjem fra hike omkring kl. 13-14 og spiste frokost.

Eftermiddagen blev brugt på at tage makrel i tomat-mærker (Gustav, Julie og Julius tog det), indkøbsture i Netto/Rema og forberedelse af aftensmad. 



Der blev tændt op i bålet udenfor, men da regnen stod ned henunder aften, besluttede madholdet at rykke indenfor i køkkenet. Der blev der lavet bål nachos med guacamole, kylling, salsa og masser af ost.

Om aftenen var der hygge i hytten og der blev fulgt med i fodboldkampen mellem Danmark og England.


Gustav har modtaget "Bedste spejderven"-mærket (7. juli 2021)

Gustav har modtaget "Bedste spejderven"-mærket i dag.

Lederne har valgt ham som den første modtager af mærket i Vissenbjerg Gruppe, da han er en rigtig god kammerat, er god til at samarbejde, er god til at få patruljen til at fungere og han bibringer altid med en positiv atmosfære omkring sig.





Vikinge-mærket til Julius (7. juli 2021)

I dag modtog Julius Vikinge-mærket for at have gået i shorts i et år. 

Flot gået til Julius og tillykke med mærket 👍



5 km og 10 km baglæns-mærket (7. juli 2021)

Ovre på Baagø gik fire af spejderne baglæns og tog de tilhørende mærker.

Julius gik 5 km baglæns og Marcus, Nicklas og Lucas gik 10 km baglæns.

Vi havde kun 5 km baglæns-mærket på lager, så det var kun Julius, der fik et mærke i dag.

De andre får deres mærker efter sommerferien.

Godt gået til alle fire 👌



Makrel i tomat-mærket (7. juli 2021)

Efter hiken havde tre spejdere planlagt, at de skulle tage makrel i tomat-mærket, hvor man skal spise 1 kg makrel på 1 time.

Julius, Gustav og Julie gennemførte alle og fik et nyt mærke til uniformen. Godt spist 👌




Hike-dagbog (6. - 7. juli 2021)

Skrevet af Julie og Maria - med pædagogisk bistand fra Magnus.


I tirsdags var vi på hike til Baagø. 

Første stop var Rema 1000, hvor vi handlede lidt slik og aftensmad.  



Inden vi skulle på færgen var vi forbi Tobaksgaarden, og derefter gik vi ned til havnen og tog færgen til Baagø. 





Da vi ankom til Baagø slog vi telte op og spiste frokost. Efter frokosten tog vi på en lille gåtur rundt på øen og så de forskellige seværdigheder - nogen tog 5 og 10 km baglæns. 




Til aftensmad spiste vi snack pot og lidt senere begyndte det at regne, lyne og tordne. 



Ved 22.00 tiden begyndte vi at gå til ro. Næste morgen spiste vi vores lækre morgenmad. 



Efter morgenmaden pakkede vi telte sammen, og derefter gik turen til Fiskehusene.

Da tiden kom tog vi færgen til Assens. På færgen sad vi bare og sang nogle sange og hyggede os. 


Da vi stod af gik turen tilbage til Spejderbo, dog med et lille stop forbi Vor Frue Kirke og legepladsen.




mandag den 5. juli 2021

Sommerlejr i Assens: Dag 2 (5. juli)

Morgenvækning var kl. 7.00 og kl. 8.00 blev flaget sat. Herefter var der morgenmad.

Efter morgenmaden og opvask var det blevet tid til årets første telt-inspektion. Alle bestod.

Formiddagsaktiviteten var at lave et "flabrø" i en pose og hæve det på maven. Bålet skulle tændes med ildstål, uden brug af hjælpemidler fra lommerne. 



Til frokost var vi rykket indenfor i hytten, da det var begyndt at regne ret kraftigt. 

Efter frokost gik vi allesammen udenfor igen for at få bagt flabrøene, der dog for det meste endte som snobrød. 



Eftermiddagen blev brugt på en tur ned til byen og et smut i Rema 1000 samt generelt hygge i lejren.

Sidst på eftermiddagen blev der gjort klar til dagens aftensmad, som var boller i karry.



Efter aftensmaden og opvasken gik alle, der havde lyst, ned på legepladsen i det grønne anlæg og bagefter over på legepladsen ved Arena Assens. Turen tilbage til lejren gik igennem de smalle gader i Assens.




Tilbage i lejren blev der spillet et par omgange "Werewolf" og så var det blevet tid til at se soveposer.