Viser opslag med etiketten avisbankeleg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten avisbankeleg. Vis alle opslag

torsdag den 6. november 2025

Tropsmøde d. 6. november 2025


Troppen+ gjorde klar til weekendens tur til Aarup, hvor de skulle tage "24 timer i kirke".

Den ene patrulje fandt alm. grej og lagde det frem. Den anden patrulje tjekkede, hvad der var af mad i hytten, lagde det frem og gik derefter op til Spar for at købe ind.

Mens Spar-patruljen var afsted lavede de andre spejdere en omgang brainstorm og prøvede at finde på gode ideer til ture og mærker.

Til sidst blev der leget en omgang avisbankeleg.

torsdag den 30. oktober 2025

Tropsmøde d. 30. oktober 2025


Troppen+ lavede flotte Halloween-græskar denne gang.

Til sidst var der et par omgange avisbankeleg.

onsdag den 5. marts 2025

Ulvemøde d. 5. marts 2025

På dette møde havde Ulvene fastelavns-møde og der blev slået katten af tønden udenfor.


Bagefter var der avisbankeleg indenfor og der blev spist fastelavnsboller.

torsdag den 18. januar 2024

Tropsmøde d. 18. januar 2024

Troppen+ fik opgaven, at de skulle skrive en besked på minimum fem ord med morse.

Derefter skulle den skrives med usynlig skrift med citron og gives videre til sidemanden, der så skulle løse den.

Mens Troppen+ ventede på, at den usynlige skrift tørrede, gik de udenfor for at få lidt frisk luft.

Efter den usynlige skrift var blevet varmet op og afkodet blev der sluttet af med en omgang Avisbankeleg.

onsdag den 10. januar 2024

Ulvemøde d. 10. januar 2024


Ulvene øvede morse under kyndig guidning af Mikkel og Kasper.

Bagefter var det tid til en lufter. Indenfor igen uddelte Sylvester fødselsdagsslikkepinde, der blev uddelt julemærker og til sidst blev der spillet avisbankeleg.

torsdag den 4. januar 2024

Tropsmøde d. 4. januar 2024

Troppen+ startede 2024 med at spille Skov-Stratego sammen med Juniorerne.


Bagefter gik Troppen+ indenfor, hvor de kom med ideer til, hvad de skulle lave frem til foråret.

Til sidst blev det tid til årets første omgang Avisbankeleg.

torsdag den 29. september 2022

Tropsmøde d. 29. september 2022


Troppen var rykket på Bakkevej 49 denne aften. Her fik de selskab af Ziggie og Marcus.

To Tropsspejdere tog op i Spar for at købe billig-cola og Mentos til et eksperiment, mens de andre gik indenfor i hytten. Herinde fik de opgaven, at de hver især skulle skrive syv ord med AK-koden og så oversætte dem til morse. Herefter skulle en anden spejder oversætte tilbage.

Efter kodeløsningen gik vi alle udenfor for at lave vores cola/Mentos-eksperiment.

Indenfor igen blev der spillet et par omgange Tegn & Gæt og sluttet af med et par omgange Avisbankeleg.

onsdag den 26. januar 2022

Ulvemøde d. 26. januar 2022

Vi havde Fuldmånemøde på aftenens Ulvemøde, hvor der blev læst historie fra Junglebogen og der blev uddelt Ulvenavne til de Ulve, der manglede. Der blev også leget stoleleg og avisbankeleg.

torsdag den 13. januar 2022

Tropsmøde d. 13. januar 2022

Den første time brugte Troppen+ på at snitte træmænd (et forslag fra deres brainstorm).

Gustav og Malte brugte tiden på at planlægge deres Senior/Rover-planlagte Tropsmøder frem til sommerferien.


Bagefter gik vi indenfor, hvor Niels fortalte Troppen+, hvad Simon, Kasper og Niels havde planlagt for Troppen+ det næste halve år.

Så var det tid til et par omgange "Avisbankeleg", hvor Malte og Gustav fandt på emnerne, som bl.a. var personer fra film/spil og butikker.

torsdag den 25. marts 2021

Tropsmøde d. 25. marts 2021

De tre tropsledere havde hver planlagt en post, hvor der blev samarbejdet og leget.

Post 1 (1 time): På Niels' post skulle Troppen lave en spejder (i fuld størrelse) med sugerør og tape.

Post 2 (en halv time): På Kaspers post blev der leget gæt og grimasser, først med skøre sætninger og så med kendte mennesker.

Post 3: (et kvarter): På Simons post blev der leget hjørne-leg.

Den afsluttende post blev foreslået af Julie: avisbankeleg. Første emne var ledernavne og det andet emne var påskelam (f.eks. påskelam hvid, påskelam bordeaux, påskelam grøn). 


tirsdag den 8. december 2020

Spejder-julekalender: 8. december

En af Troppens lege-klassikere, "Avisbankeleg", kan selvfølgelig også leges, når vi har masker på.

torsdag den 19. november 2020

Tropsmøde d. 19. november 2020

Vi startede med uddeling af mærker fra "Urban Scout Battle" og "24 timer med selvudløser".

Bagefter spillede Troppen et par omgange "Werewolf" under kyndig ledelse af Kirstine og sluttede af med et par omgange "Avisbankeleg", hvor emnerne var Disney-figurer og frugt/grønt. 

torsdag den 22. oktober 2020

Tropsmøde d. 22. oktober 2020

Troppen fremstillede trebukke til lørdagens "Vissenbjerg Knæk Cancer", så vi kunne ramme pladsen lidt ind og lave afstand til publikum. 

Til sidst gik alle indenfor og lavede kakao. Vi sluttede af med en omgang "Avisbankeleg". 


torsdag den 27. august 2020

Tropsmøde d. 27. august 2020

I aften blev der lavet seks gange aktiviteter, som Tropspatruljerne stod for.

Det var bl.a. avisbanke, talgemme, levende vendespil og "Drama i Elmegade".

torsdag den 6. februar 2020

Tropsmøde d. 6. februar 2020

Aftenens emne var knob.

Opgave 1:

De tre patruljer, som i aftenens anledning var blevet til to patruljer, meldte klar og fik opgaven, at alle i patruljen skulle lave et bestemt knob og melde klar til Simon og Kasper. De to herrer stod for at godkende knob og give en ny knobopgave.


Opgave 2:

Indenfor i spejderhuset fik patruljerne opgaven, at de skulle lave 10 stk. mini-knob til en mini-knobtavle. Knobene skulle laves med noget mikroskopisk snor og knobene skulle sættes på et A4-ark med knobets navn nedenunder.


Opgave 3:

Sidste opgave var at lave en omgang avisbankeleg, hvor hver spejder havde et knobnavn.

torsdag den 14. november 2019

Tropsmøde d. 14. november 2019

Troppen startede med at synge “Ja, vi er danske spejdere” udenfor. De spejdere, der skal med på weekendturen, gik indenfor for at tjekke telte, pakke patruljekasse og lave en indkøbsseddel.


De spejdere, der ikke skal med i weekenden, blev sendt ud på den sidste Woop-jagt, som ikke blev brugt for nogle uger siden.

Ca. kl. 20.00 samledes alle indenfor igen, hvor patruljerne satte sig omkring et bord og prøvede spillet “Brainstorm” med mærkelige briller, mystiske spillebrikker og spørgsmål fra 1992.


Kl. 20.30 var det blevet tid til en omgang “Avisbankeleg” - da alle var blevet mørbankede sang Troppen af, Jonas og Mikkel bankede Kasper for en sikkerheds skyld og alle gik hjem.

torsdag den 7. november 2019

Tropsmøde d. 7. november 2019

Til aftenens møde startede Simon med at sætte en samarbejdsøvelse i gang, hvor Troppen skulle stå på en avis, der blev mindre og mindre.

Bagefter bad Niels spejderne om at lave en liste over ting, som de selv synes, at de kunne blive bedre til, så vi kan træne nogle af tingene op til “DM i Spejder 2020”.

Efter det gik alle udenfor for at få lidt frisk luft og efter ti minutter blev de sat i gang med en omgang almindelig tovtrækning. Kasper og Simon introducerede bagefter tovtrækning med tre reb.

Troppen gik indenfor igen, hvor hver patrulje fik opgaven “lav en æggefaldskærm”. Det gik det lidt over en halv time med og næsten alle forsøg gik godt.



Der blev sluttet af med en omgang “avisbankeleg”.

søndag den 27. oktober 2019

Ulvetur på Bakkevej 49 (dagbog)

Lørdag d. 26. oktober kl. 13.00 mødtes Ulvene på Bakkevej 49, hvor de startede med at lægge deres tasker, soveposer og liggeunderlag ind i materialerummet.

Bagefter gik de ud på et byløb i Vissenbjerg. Mikkel havde lavet spørgsmålene og Kim havde lagt posterne ud med appen Geoquestor.


Ca. to timer senere var Ulvene tilbage i spejderhuset igen, hvor der var saft og chokoladekiks.

Der blev leget "jorden er giftig" og "avisbankeleg" og Legoet blev fundet frem.


Kl. 16.00 kørte Kasper og Jonas op til Spar sammen med et par af Ulvene, hvor de fik handlet ind til aftensmad, morgenmad og generel hygge.

Aftensmaden blev begyndt kl. 17.00 og menuen stod på lasagne med ciabattabrød, gnave-agurker og gnave-gulerødder. Mens der blev lavet mad af et par af Ulvene, med hjælp fra Kasper og Niels, blev der lavet bål, huler og andre ting udenfor af resten af Ulvene.


Kl. 18.30 blev aftensmaden serveret.


Et par timer senere - efter opvask, mere Lego-bygning, mere hule-bygning, lege udenfor og andre ting - var det blevet tid til at se soveposer. Kim stod for godnathistorierne, som traditionen tro var fra Rune T. Kiddes "Ækle Æventyr".


Næste morgen blev der kreeret havregrød til morgenmaden, som også bestod af corn flakes, havregryn, kakao og juice. Efter oprydning og opvask arbejdede Ulvene videre i hulerne og kl. 10 blev Ulvene hentet af deres forældre.

Tak for en god tur fra Kasper, Kim, Jonas og Niels.

torsdag den 28. februar 2019

Tropsmøde d. 28. februar 2019

Patruljerne meldte klar til hver deres leder og skulle nu vælge en terning, som de skulle bruge resten af aftenen.

Der var blevet hængt 78 klemmer op i krattet ovenfor Spejderhuset på Bakkevej 49. Klemmerne havde fået et nummer fra 1 til 78.


Hvis en patrulje f.eks. slog 4 med deres terning, så skulle de finde klemmen med 4 på, tage et billede af den og melde klar til deres leder, som så stillede dem et spørgsmål. Hvis de svarede rigtigt, så kunne de slå igen og gå videre. Hvis de svarede forkert, så måtte de trække tallet fra og prøve igen.

Vinderpatruljen blev "Øøøhhh...", men de var generelt ret tætte.

Efter at have tonset igennem i lidt over en time var det blevet tid til at gå indenfor, hvor der blev spillet et par omgange "Avisbankeleg".

torsdag den 7. februar 2019

Tropsmøde d. 7. februar 2019

Troppen lavede Lege-marathon, hvor hver patrulje skulle stå for tre lege - og så skulle de leges inde i huset. Det gav anledning til farverigt sprog, anderledes brug af hytten og meget stille spejdere.