Viser opslag med etiketten 24 timer i kirke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 24 timer i kirke. Vis alle opslag

torsdag den 6. november 2025

Tropsmøde d. 6. november 2025


Troppen+ gjorde klar til weekendens tur til Aarup, hvor de skulle tage "24 timer i kirke".

Den ene patrulje fandt alm. grej og lagde det frem. Den anden patrulje tjekkede, hvad der var af mad i hytten, lagde det frem og gik derefter op til Spar for at købe ind.

Mens Spar-patruljen var afsted lavede de andre spejdere en omgang brainstorm og prøvede at finde på gode ideer til ture og mærker.

Til sidst blev der leget en omgang avisbankeleg.

lørdag den 9. december 2023

søndag den 1. oktober 2023

24 timer i kirke 2023-dagbog (Troppen+ ved KFUM-Spejderne i Vissenbjerg)

Troppen+ ved KFUM-Spejderne i Vissenbjerg, som består af de tre patruljer "Øøøhhh…", "Bla-bla-bla" og "Carls disciple", drog lørdag d. 30. september afsted mod Aarup, hvor de skulle tage mærket "24 timer i kirke", i og omkring Aarup Kirke.



Dette mærke går ud på, at man skal opholde sig indenfor kirkens dige i 24 timer. Her skal spejderne spise, sove og udføre forskellige aktiviteter, der har med kirken og lokalområdet at gøre.

Troppen+ og deres ledere mødte ind ved sognehuset i Aarup kl. 11 og kl. 11.15 var der rundvisning/guidet tour i Aarup Kirke og på kirkegården. Det stod præst Rikke Steen Knudsen og organist Elisabeth Koch for. 

Her fik spejderne en masse spændende at vide om kirkens historie, bl.a. hvordan kirken adskiller sig fra andre kirker i Danmark, hvordan man bruger kirkens orgel og hvordan kirkegården er bygget op.


Bagefter var der tid til at blive installeret i det ene mødelokale i sognehuset, hvor der blev lavet spisebord, spillebord og LEGO-bord.



Spejderne fik at vide, at der ville være et par løb i løbet af dagen og at der ville være en gennemgående aktivitet indtil kl. 20.00, hvor hver patrulje skulle bygge Aarup Kirke i LEGO. I de tre konkurrencer ville der være præmier til vinderpatruljerne.

Så blev det tid til frokost, som var rugbrød med bl.a. makrel i tomat, røget medister og lun leverpostej.

Eftermiddagen blev brugt på bl.a. et Tip en 13'er-løb om Aarups historie, hvor posterne var sat ud omkring sognehuset, bygning af LEGO-kirker, spil af forskellig slags og pudsning af vores spejderfaner.





Om aftenen fik vi byg-selv-burgere med masser af lækkert indhold. Det havde aftensmads-holdet virkelig godt styr på. 

Kl. 20.00 havde Troppen+ bygget tre flotte LEGO-kirker. Der blev lavet en afstemning inde i vores Facebook-gruppe og LEGO-kirkerne blev også delt i LEGO-entusiasterne i Danmark-FB-gruppen, hvor der kom meget positiv feedback.


Afstemningen kørte indtil kl. 22.00, hvor vinderen blev udråbt. Ventetiden blev brugt på flere spil, flotte spejdertoner fra sognehusets keyboard og spejderne fik også set Guillermo Del Toros "Pinocchio".



Troppen+ fortsatte med at hygge med Jim Carrey-klassikeren “Liar Liar" og omkring kl. 00.00 blev de sendt på et natløb ude på kirkegården, hvor Tip en 13'er-løbet handlede om Aarup Kirkes historie. Det var en smule mørkt og en smule uhyggeligt.



I sikkerhed igen inde i sognehuset så spejderne det sidste af "Liar Liar" og bagefter fik de set "Ace Ventura: Pet Detective", mens Troppen+ faldt stille og roligt i søvn rundt omkring i soveposerne i lokalet.



Om morgenen lavede morgenmadsholdet pandekager til alle. De smagte rigtig godt og alle blev mætte.


Bagefter var det tid til at rydde op og få styr på soveposer, tasker og liggeunderlag. Der blev fejet, støvsuget og vasket gulv.

Spejderne begav sig op mod kirken omkring kl. 9.45, så de var klar til søndagens gudstjeneste, hvor de skulle stå med faner. 



Det så godt ud og spejderne voksede en halv meter af at prøve at stå med faner. 

Til sidst blev der sluttet af med kage i sognehuset (tak for kage) og Troppen+ sluttede af med at synge "Kære far i høje himmel".

Tak for en rigtig god lejr ⚜️

torsdag den 21. september 2023

Tropsmøde d. 21. september 2023

De tre Tropspatruljer ("Øøøhhh…", "Bla-bla-bla" og "Carls disciple") fik hver især tildelt en del af madtjansen på den kommende "24 timer i kirke"-tur i Aarup.

De fandt ud af, hvad der skulle indkøbes til frokost, aftensmad og morgenmad - og gik derefter afsted mod Spar Vissenbjerg.


Da Troppen kom tilbage igen blev der spist lakridskonfekt og spillet "Twister".

fredag den 15. september 2023

Tropsmøde-ændringer i uge 38 og 39

Torsdag d. 21. september 2023 foregår Tropsmødet på Bakkevej 49, da vi skal have købt ind til "24 timer i kirke"-turen. Vi mødes til almindelig tid: kl. 19-21.


Torsdag d. 28. september 2023 er vi også på Bakkevej 49, da vi denne aften deltager i det tværkorpslige spejderarrangement "Urban Scout Battle". Vi mødes kl. 18.15 og mødet slutter kl. 21.00.


Troppen er tilmeldt som tre Tropspatruljer og de vil få udleveret kodeord etc. til at komme ind på den side, hvor spørgsmål/opgaver vil være.

Man må bruge alle hjælpemidler, så medbring meget gerne computer, mobiltelefoner, kartoffelskrællere og jeres yndlings-lærer, hvis han/hun kan hjælpe. Man må også gerne ringe til en ven.

Der vil være wifi i hytten, men medbring meget gerne selv, hvis I har.

I kan læse mere om konkurrencen HER.