Viser opslag med etiketten Troppen dagbog 2022-23. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Troppen dagbog 2022-23. Vis alle opslag

torsdag den 2. marts 2023

Tropsmøde d. 2. marts 2023

Troppen planlagde deres andet Lederchallenge-møde og bagefter var det blevet tid til den sidste disciplin i Science pirater: brænd dit mesterværk. Her skulle de male med håndsprit og derefter brænde mesterværket af.

Til sidst blev der spillet Trivial Pursuit: Bet You Know It.

torsdag den 23. februar 2023

Tropsmøde d. 23. februar 2023

Det var næstsidste møde med Science pirater og denne aften fik resten af Troppen lavet deres Storm P.-maskine. Derudover blev der lavet flødeis ved hjælp af isterninger.

torsdag den 9. februar 2023

Tropsmøde d. 9. februar 2023

Aftenens Tropsmøde stod i Science piraternes tegn. Kristian og Carl var de eneste Trops-spejdere, der var til stede, så de fik rigtig god tid til at lave deres Storm P.-maskine.

onsdag den 8. februar 2023

Lucas har været på sin syvende "12 x 10 km"-tur (8. februar 2023)


Reglerne er:

Kravene til mærkerne er meget simple: Man skal gå en tur på 10 km hver måned i et år, og man skal enten have uniform eller tørklæde på.

torsdag den 2. februar 2023

Tropsmøde d. 2. februar 2023

Dette møde var tredje møde af Science pirater-møderne. Troppen gik udenfor, da nogle af eksperimenterne godt kunne komme til at lugte.

Efter de lugtende eksperimenter gik Troppen ind og forsøgte at lave Da Vincis bro.



Gustav er startet på Scotty-mærket (2. februar 2023)

Gustav er begyndt på Scotty-mærket, hvor han skal gå med kilt til alle spejder-arrangementer i et helt år.

Held og lykke med mærket, Gustav 👍


Reglerne er: 

Scotty-mærket kan du tage, ligesom du tager et Shorty-mærke:

For at erhverve dig et Scotty-mærke skal du gå i kilt i et helt år! TIL ALLE SPEJDER ARRANGEMENTER!

Alle møder og alle ture!

Du må godt have "lange underbukser" på indenunder, blot de kun går til "over knæene". Ligeledes må du bære regnbukser i samme længde. Desuden må du have lange strømper på, som må gå til "under knæene". Du må også godt have gamacher på.


torsdag den 26. januar 2023

Tropsmøde d. 26. januar 2023

Troppen fortsatte med at planlægge deres Bæver/Ulve-møder, som de laver for at tage Lederchallenge-mærket. Herefter startede de et bål op, som de skulle bruge senere på mødet.

Bagefter fortsatte de med Science pirater-mærket.



torsdag den 19. januar 2023

Tropsmøde d. 19. januar 2023

Troppen pakkede til weekendens Ravnedam-tur - og bagefter startede de på Science pirater-mærket, 



lørdag den 14. januar 2023

Lucas har været på sin sjette "12 x 10 km"-tur (14. januar 2023)


Reglerne er:

Kravene til mærkerne er meget simple: Man skal gå en tur på 10 km hver måned i et år, og man skal enten have uniform eller tørklæde på.

torsdag den 12. januar 2023

Tropsmøde d. 12. januar 2023

Troppen fortsatte med at forberede de Bæver- og Ulvemøder, som de får mærket "Lederchallenge" for.


Der blev sluttet af med en LEGO-challenge: byg et dyr med LEGO-klodser. Dyrene blev valgt ud fra tilfældige Pictionary-kort.

søndag den 8. januar 2023

Anna-Maria er begyndt på Spejd365-mærket (8. januar 2023)

Anna-Maria er begyndt på Spejd365-mærket, hvor hun skal gå med tørklæde i et helt år.

Held og lykke med mærket, Anna-Maria 👍


Reglerne er:

For at tage Spejd365 skal spejderen gå med spejdertørklæde i et år.

Hvornår skal du bære dit tørklæde:
Spejdertørklædet skal altid bæres synligt, 365 ud af 400 dage – også til f.eks. barnedåb, eksamen, på arbejdet eller i skolen. Tørklædet skal bæres rundt om halsen, og være bundet som et spejdertørklæde. Dette betyder, at man f.eks. ikke kan bruge sit tørklæde som hårbånd eller butterfly – medmindre man samtidigt også har et tørklæde på rundt om halsen.

Hvornår behøver du ikke bære dit tørklæde:
Når du sover.
Når du er i bad eller er i vand (i svømmehallen, på stranden).
Hvis du er i en situation, hvor det påkræves, at du bærer en type påklædning eller uniform, som ikke tillader, at du har spejdertørklæde på. Fx i diverse sportsgrene, militæret eller som medarbejder i et supermarked.
Hvis der er en sikkerhedsrisiko ved at have tørklædet på.
Hvis du vælger at bruge 1 af dine i alt 35 bufferdage.


torsdag den 5. januar 2023

Tropsmøde d. 5. januar 2023

Vi startede med at tage udsmykningen på Spar ned - og kørte derefter ned til Spejderhuset på Bakkevej 49 for at læsse af.

Der blev sluttet af med at få lidt lækkert at spise og noget varmt at drikke.

Deltagerne i Trops-julefrokosten modtog deres mærker:


Og Anna Maria modtog sit Nissehue-mærke:

Julie har gennemført Plasket-mærket (5. januar 2023)

Julie har gennemført Plasket-mærket. Rigtig godt gået, Julie, og stort tillykke med mærket.


Reglerne er:

Der skal bades i “naturligt” vand (hav, sø, fjord eller bælt) én gang om måneden i et år - 12 gange i alt. Hvis vand-temperaturen er over 10 gr skal håret også under. I de måneder, hvor vandet er under 10 gr skal man “bare” i, så skuldrene er under.

Der må ikke anvendes våd- eller tørdragt.

Som sikkerhed bør der altid være en voksen til stede på land.

onsdag den 7. december 2022

Lucas har været på sin femte "12 x 10 km"-tur (7. december 2022)




Reglerne er:

Kravene til mærkerne er meget simple: Man skal gå en tur på 10 km hver måned i et år, og man skal enten have uniform eller tørklæde på.

onsdag den 30. november 2022

Lucas har gået sin fjerde "12 x 10 km"-tur (30. november 2022)



Reglerne er:

Kravene til mærkerne er meget simple: Man skal gå en tur på 10 km hver måned i et år, og man skal enten have uniform eller tørklæde på.

torsdag den 24. november 2022

Tropsmøde d. 24/11-22 / REKLAME

Aftenens møde ved Troppen+ blev brugt i samarbejde med SPAR Vissenbjerg, som havde ytret et ønske om at vi hos KFUM-Spejderne i Vissenbjerg kunne kreere noget raftekonstruktion, som kunne være med til at skabe god og hyggelig stemning omkring butikken op mod jul, da de hos SPAR Vissenbjerg i år har valgt at droppe deres julebelysning.

Vi valgte, hos Troppen+, at sige ja til at opfylde dette ønske, da vi gerne vil holde et godt samarbejde med SPAR og det samtidig er en god reklame for gruppen.

Det hele endte ud i en indgangsportal, foran indgangen til butikken, som blev pyntet med gran og prydet af vores reklame-banner.

Så tag et smut forbi SPAR Vissenbjerg og se vores fine indgangsportal og bemærk hvor hyggeligt det har gjort indgangen.




torsdag den 17. november 2022

Gustav modtager “Ingen slik-mærket”

Gustav har torsdag d. 17/11-22 modtaget “Ingen slik-mærket” efter han nu har klaret et helt år uden indtagelse af slik.

Mega stærkt klaret og et kæmpe og velfortjent tillykke med mærket.

Tropsmøde d. 17. november 2022

På aftenens Tropsmøde gik patruljerne ud på hinandens fotoløb, styret med kyndig og lidt drillende hånd af Simon på Bakkevej 49.

Her er et par af de flotte billeder fra fotoløbene:


torsdag den 10. november 2022

Tropsmøde d. 10. november 2022


Tropsspejderne gik ud i Vissenbjerg by og tog billeder af mindst 15 steder i byen. De måtte ikke tage billeder af vejskilte, så det kræver en smule lokalkendskab, når løbet skal gennemføres næste torsdag (d. 17/11). 

Da Troppen kom tilbage igen spillede vi et par omgange "Pictionary" inde i salen.

torsdag den 13. oktober 2022

Tropsmøde d. 13. oktober 2022

Troppen trænede kompasgang på dette møde, hvor de lavede en rute til den anden patrulje, som den patrulje skulle gå. De målte afstande med reb, der var lige lange, så der ikke var nogen forskel på, hvor lange skridtene var fra patrulje til patrulje.

Bagefter gik Troppen indenfor, hvor de blev præsenteret for programmet til den kommende Off the Grid-weekend. 

De fik nu afprøvet en stak samarbejdsøvelser, hvor de bl.a. skulle tælle til seks uden at sige tallene oven i hinanden og prøve at sidde på hinandens lår. De skulle også prøve at komme igennem et A4-ark.

Den sidste samarbejdsøvelse var en opgave, hvor de skulle prøve at kommunikere deres tegninger på et stykke papir til den anden patrulje, som skulle forsøge at tegne tegningerne.