Viser opslag med etiketten Carls disciple. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Carls disciple. Vis alle opslag

torsdag den 13. november 2025

Tropsmøde d. 13. november 2025

Trops-patruljerne "Øøøhhh…" og "Carls disciple" og Rover-patruljen "Klan Miraculix" deltog i årets Urban Scout Battle, som er et onlineløb mod andre patruljer i Danmark.



Årets resultater:

torsdag den 19. september 2024

Tropsmøde d. 19. september 2024

To Trops-patruljer (Carls Disciple og Øøøhhh…) og to Rover-patruljer (Klan Miraculix og Bonderøvene) deltog i aften i online-løbet "Urban Scout Battle". De mødtes på Bakkevej 49.

Folkene bag løbet havde i år valgt at bruge Teams som en del af løbet og det gik ikke særlig godt, da det blev meget kaotisk oveni problemer med at komme på. Det virkede ikke.

Det var en skam, at løbet gik i stykker, da de første par poster og den gennemgående opgave "Pausefisken" var ganske fine.





Resultaterne:

torsdag den 26. oktober 2023

Tropsmøde d. 26. oktober 2023

Vores første møde på Bakkevej 49 efter efterårsferien var et løb med 20 poster, hvor hver patrulje havde halvanden time til at lave så mange poster som muligt - og få point for dem. De trak en post ad gangen op fra en kurv og udførte så opgaven.

Jeannie og Kasper var de hårde, men rimelig retfærdige, dommere. Niels var grejmand.


Posterne var bl.a. "alle skal stå på hænder", "bind knob med spaghetti", "grav et hul, så en spejder kan komme under en rafte nede på jorden", "lav en klage over staben", "lav en salgsannonce for Den Store Sortenkærlejr", "lav morse som morsehop", "tæl/gæt hvor mange LEGO-klodser, der er i en bøtte", "find fem ting i naturen, der starter med T" og "fold en kop og drik 1 liter vand". Den mest larmende post var den post, hvor spejderne skulle puste en ballon op til den sprang.

Den sidste halve time blev brugt på at snitte græskarlygter og generel hygge.

Til sidst fortalte Jeannie og Kasper, hvor mange point hver patrulje havde fået. 

torsdag den 12. oktober 2023

Tropsmøde d. 12. oktober 2023

Det sidste møde på Sortenkær brugte Troppen+ på at lege tre omgange "Capture the Refleksvest", hvor marken blev delt op i tre områder - og hvor patruljerne skiftedes til at have hvert deres område.


Bagefter blev der lavet bål på bålpladsen nedenfor spejderhuset, hvor der blev ristet skumfiduser.

torsdag den 5. oktober 2023

Tropsmøde d. 5. oktober 2023


Troppen+ benyttede sig af det dejlige mørke oktober-vejr og fik leget "Løverne efter hyænerne" over flere omgange: "Øøøhhh…" mod de andre, "Carls disciple" mod de andre, "Bla-bla-bla" mod de andre, de ældste mod de yngste og de yngste mod de ældste.

søndag den 1. oktober 2023

24 timer i kirke 2023-dagbog (Troppen+ ved KFUM-Spejderne i Vissenbjerg)

Troppen+ ved KFUM-Spejderne i Vissenbjerg, som består af de tre patruljer "Øøøhhh…", "Bla-bla-bla" og "Carls disciple", drog lørdag d. 30. september afsted mod Aarup, hvor de skulle tage mærket "24 timer i kirke", i og omkring Aarup Kirke.



Dette mærke går ud på, at man skal opholde sig indenfor kirkens dige i 24 timer. Her skal spejderne spise, sove og udføre forskellige aktiviteter, der har med kirken og lokalområdet at gøre.

Troppen+ og deres ledere mødte ind ved sognehuset i Aarup kl. 11 og kl. 11.15 var der rundvisning/guidet tour i Aarup Kirke og på kirkegården. Det stod præst Rikke Steen Knudsen og organist Elisabeth Koch for. 

Her fik spejderne en masse spændende at vide om kirkens historie, bl.a. hvordan kirken adskiller sig fra andre kirker i Danmark, hvordan man bruger kirkens orgel og hvordan kirkegården er bygget op.


Bagefter var der tid til at blive installeret i det ene mødelokale i sognehuset, hvor der blev lavet spisebord, spillebord og LEGO-bord.



Spejderne fik at vide, at der ville være et par løb i løbet af dagen og at der ville være en gennemgående aktivitet indtil kl. 20.00, hvor hver patrulje skulle bygge Aarup Kirke i LEGO. I de tre konkurrencer ville der være præmier til vinderpatruljerne.

Så blev det tid til frokost, som var rugbrød med bl.a. makrel i tomat, røget medister og lun leverpostej.

Eftermiddagen blev brugt på bl.a. et Tip en 13'er-løb om Aarups historie, hvor posterne var sat ud omkring sognehuset, bygning af LEGO-kirker, spil af forskellig slags og pudsning af vores spejderfaner.





Om aftenen fik vi byg-selv-burgere med masser af lækkert indhold. Det havde aftensmads-holdet virkelig godt styr på. 

Kl. 20.00 havde Troppen+ bygget tre flotte LEGO-kirker. Der blev lavet en afstemning inde i vores Facebook-gruppe og LEGO-kirkerne blev også delt i LEGO-entusiasterne i Danmark-FB-gruppen, hvor der kom meget positiv feedback.


Afstemningen kørte indtil kl. 22.00, hvor vinderen blev udråbt. Ventetiden blev brugt på flere spil, flotte spejdertoner fra sognehusets keyboard og spejderne fik også set Guillermo Del Toros "Pinocchio".



Troppen+ fortsatte med at hygge med Jim Carrey-klassikeren “Liar Liar" og omkring kl. 00.00 blev de sendt på et natløb ude på kirkegården, hvor Tip en 13'er-løbet handlede om Aarup Kirkes historie. Det var en smule mørkt og en smule uhyggeligt.



I sikkerhed igen inde i sognehuset så spejderne det sidste af "Liar Liar" og bagefter fik de set "Ace Ventura: Pet Detective", mens Troppen+ faldt stille og roligt i søvn rundt omkring i soveposerne i lokalet.



Om morgenen lavede morgenmadsholdet pandekager til alle. De smagte rigtig godt og alle blev mætte.


Bagefter var det tid til at rydde op og få styr på soveposer, tasker og liggeunderlag. Der blev fejet, støvsuget og vasket gulv.

Spejderne begav sig op mod kirken omkring kl. 9.45, så de var klar til søndagens gudstjeneste, hvor de skulle stå med faner. 



Det så godt ud og spejderne voksede en halv meter af at prøve at stå med faner. 

Til sidst blev der sluttet af med kage i sognehuset (tak for kage) og Troppen+ sluttede af med at synge "Kære far i høje himmel".

Tak for en rigtig god lejr ⚜️

torsdag den 28. september 2023

Tropsmøde d. 28. september 2023

Troppen+ mødtes på Bakkevej 49 kl. 18.15 og gik i gang med årets udgave af Urban Scout Battle, hvor der bl.a. skulle kigges på broer og løses periodisk system-kode. Der blev samarbejdet i de tre patruljer til den helt store guldmedalje.

Aftenens point blev: