Viser opslag med etiketten online. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten online. Vis alle opslag

torsdag den 19. september 2024

Tropsmøde d. 19. september 2024

To Trops-patruljer (Carls Disciple og Øøøhhh…) og to Rover-patruljer (Klan Miraculix og Bonderøvene) deltog i aften i online-løbet "Urban Scout Battle". De mødtes på Bakkevej 49.

Folkene bag løbet havde i år valgt at bruge Teams som en del af løbet og det gik ikke særlig godt, da det blev meget kaotisk oveni problemer med at komme på. Det virkede ikke.

Det var en skam, at løbet gik i stykker, da de første par poster og den gennemgående opgave "Pausefisken" var ganske fine.





Resultaterne:

søndag den 19. december 2021

Spejder-julekalender: 19. december


Stemnings-billede fra et af Troppens online-møder under Corona-pausen.

torsdag den 23. september 2021

Tropsmøde d. 23. september 2021: Urban Scout Battle 2021-dagbog

Denne aften deltog vi i online-løbet "Urban Scout Battle", som er arrangeret af Metodist-spejderne og er for alle korps. Løbet startede kl. 18.30 og sluttede kl. 21.00.

En del af lederne deltog i patruljen "Klan Miraculix", Seniorerne/Roverne deltog som patruljen "Øøøhhh" og Troppen deltog som patruljen "De brændende pinde".

Der var bl.a. poster med koder, mystiske lysvideoer og en stop motion-post. Alle fik god brug for hjernen og fantasien. Der var en god stemning hele aftenen og alle hyggede sig i deres patruljer.





Kl. 21.15 gik holdet bag "Urban Scout Battle" online på deres Facebook-side og fortalte, hvem der havde været nr. 3, 2 og 1 i de to kategorier: Spejder og OBG (OldBoysGirls).


tirsdag den 14. september 2021

Tropsmøde d. 23. september 2021: Ændring af tid og sted


Denne aften deltager vi i den tværkorpslige konkurrence "Urban Scout Battle", hvor vi skal dyste mod en masse spejdere fra andre korps.

Vi mødes i Spejderhuset på Bakkevej 49 kl. 18.15 denne aften, da konkurrencen starter kl. 18.30 og vi skal være klar der.

Troppen er tilmeldt som en Tropspatrulje og vil få udleveret kodeord etc. til at komme ind på den side, hvor spørgsmål/opgaver vil være.

Nogle af Seniorerne og Roverne deltager som patruljer, bare i den ældre kategori. 

Man må bruge alle hjælpemidler, så medbring meget gerne computer, mobiltelefoner, kartoffelskrællere og jeres yndlings-lærer, hvis han/hun kan hjælpe. Man må også gerne ringe til en ven.

Der vil være wifi i hytten, men medbring meget gerne selv, hvis I har.

I kan læse mere om konkurrencen HER.

Konkurrencen slutter kl. 21.00.

søndag den 28. marts 2021

Generalforsamling

 Så inviteres der til generalforsamling hos KFUM-spejderne i Vissenbjerg.

Det bliver online.

Tirsdag d. 6/4-2021 kl. 19.30

Du deltager ved at klikke her

Log gerne på lidt før. Kontakt formanden, hvis du har problemer (Jeannie, 2588 9788)


Generalforsamling

Agenda:

  • Valg af dirigent
  • Valg af referent
  • Formandens beretning
  • Godkendelse af regnskab
  • Gruppens arbejde fremover
  • Indkomne forslag
  • Valg, gruppeleder og gruppeassistenter
  • Valg til gruppebestyrelse
  • Valg af to revisorer
  • Eventuelt

Forslag skal sendes til formanden senest søndag d. 4/4-2021

Spejderhilsner fra Gruppebestyrelsen