Viser opslag med etiketten Sjovt dumt og farligt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sjovt dumt og farligt. Vis alle opslag

torsdag den 20. januar 2022

Tropsmøde d. 20. januar 2022

Aftenens møde bestod af to dele, der begge var en del af "Sjovt, dumt og farligt"-mærket:


Troppen+ begyndte med at rive strimler af lagner og lave dem om til bolde, som vi skal bruge til fireball på Sortenkær på et senere tidspunkt. Nu skal de ligge i sprit-lage et stykke tid.

Bagefter gik vi alle indenfor, hvor Troppen+ nu skulle bestå "dumt"-delen af mærket. Her skulle der spises en masse mærkelige, lækre og underlige ting.

Tingene var bl.a. Jakabov, Lakrisal, fiskeboller, ananas-salsa, ost, Nutella, baby-mos og kidney-bønner.

Da spejderne havde fordøjet den sidste bid af al den lækre mad fik de udleveret "Sjovt, dumt og farligt"-mærket. 

torsdag den 7. oktober 2021

Tropsmøde d. 7. oktober 2021

Aftenens møde var en del af mærket "Sjovt, dumt og farligt". 

Troppen startede med at lave fakler af grankogler og harpiks - de fulgte denne V E J L E D N I N G.

Kl. 20.00 gik Troppen sammen med Junior-lederne og legede med ildbolde.




torsdag den 20. februar 2020

Tropsmøde d. 20. februar 2020: Bål og fireballs

Vi begyndte mødet med at nogle lavede bål, kun med ting de kunne finde i naturen og tændstikker, hvis de havde det i deres uniform. Det havde de. Opgaven blev ikke nemmere af at det havde regnet de foregående dage, så det hele var vådt. Der blev dog tændt bål, næsten uden problemer.

De andre gik indenfor og malede fastelavnstønderne færdige.

Efter en times tid, samledes alle på loftet hvor vi drøftede ting de ville lave til Dumt, sjovt og farligt mærket de skal til at tage. Da de havde skrevet en liste, gik alle sammen nedenunder for at lave bolde til ”fireball” vi skal spille en gang i fremtiden i forbindelse med mærket. De blev lavet af strimler af nogle gamle lagner de skar op i strimler og rullede sammen til bolde.

Fireball går ud på at lade stofbolde svømme rundt i sprit i flere dage. De skal så tages op, dryppe af, tændes ild til og kastes rundt mellem deltagerne. Den skal dog ikke gribes, der er trods alt ild i bolden.



torsdag den 9. januar 2020

Tropsmøde d. 9. januar 2020

Troppen meldte klar indenfor og vi gik i gang med tre stk. lege/samarbejdsøvelser, udvalgt af Simon, Kasper og Niels.

Første aktivitet var “bind et knob i par á to spejdere”, hvor hver spejder kun måtte bruge én hånd til at binde et knob. Spejderne var nødt til at koncentrere sig en del.

Anden aktivitet var “blind ballon-volleyball”, hvor der blev lavet to hold og salen blev delt i to med en snor med presenninger hængt på, så spillerne på hvert hold ikke kunne se den anden side. Der blev hele tiden smidt flere balloner ind på banen af dommer Simon, mens dommer Kasper holdt styr på point. Hver gang en ballon ramte gulvet på modstanderens side gav det 1 point og når en ballon blev sprunget gav det 5 minus-point.



Tredje aktivitet var “krokodille”, hvor spejderne stillede sig på hver sin side (flodbred) af krokodillen, som skulle prøve at fange dem, når de krydsede floden.



Efter disse aktiviteter blev Troppen sat til at finde ingredienser til deres kager til “Spejdernes sorte kagedyst”, som vi afholder i næste uge.



Til sidst gik alle spejderne udenfor og der blev leget en omgang “Edderkopper efter fluer”.

Inden vi sang af fik Troppen præsenteret programmet frem til påskeferien, hvor vi bl.a. skal træne til DM i Spejder og tage mærket “Sjovt, dumt og farligt”.