Viser opslag med etiketten kompasretninger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kompasretninger. Vis alle opslag

torsdag den 26. september 2024

Tropsmøde d. 26. september 2024



Troppen+ startede med at gå ned til søen for at skille tømmerflåderne fra hinanden og rafter/reb blev båret op derfra. 

Derefter øvede Troppen+ sig i at gå efter kompasser ved at lave en rute til den anden patrulje, hvor de skulle gå efter kompasgrader.

Til sidst blev der øvet knivbevis, så de nye Trops-spejdere kan få deres knivbeviser inden så længe.

onsdag den 21. september 2022

Ulvemøde d. 21. september 2022

Aftenens møde var afslutningen på Skattejæger-mærket.

Hver Ulve-patrulje gik med hver deres leder i gang med at lave et skattekort, hvor man til at starte skulle følge kompasretninger (mindst 10) og bagefter lave en rebbane, der førte hen til skatten (en pose skumfiduser).

Begge patruljer gik i gang med deres skattekort og der blev gået i mange forskellige retninger, nogle gange frem og tilbage, og gået mange skridt lige fra 4 til 53.

Rebbanerne blev sat op og skattene blev skjult. 

Nu var det tid til at følge den anden patruljes skattekort og Ulvene kom lidt på en prøve, da ikke alle Ulve tager lige lange skridt. Skattene blev dog fundet til sidst og én skumfidus pr. mand blev fortæret fra hver pose. 

Næste gang laver vi bål og skumfidusburgere sammen med Bæverne.


onsdag den 13. oktober 2021

Ulvemøde d. 13. oktober 2021

Det var sidste møde på Sortenkær før efterårsferien og aftenens emne var: Kompas.

Ulvene blev introduceret til kompasser og hvordan de skulle holde og bruge dem.


Der blev lavet to patruljer og hver patrulje øvede kompas - og bagefter lavede de en lille kompasrute til den anden patrulje.

Der blev sluttet af med skumfiduser over bål.

torsdag den 2. september 2021

Tropsmøde d. 2. september 2021

Aftenens tema på Tropsmødet var: orientering.

Post 1 stod Simon for: her skulle Troppen tegne et (fantasi)-kort, hvor de brugte en masse forskellige signaturer. Her er et af kortene:



Post 2 stod Niels for. Troppen skulle på opdagelse på Sortenkær og se om de kunne finde tegn i naturen på verdenshjørner, bl.a. ved at kigge på træer og finde myretuer.

Og på post 3 skulle spejderne på en kompasgang rundt på Sortenkær, som Kasper havde lagt ud.

Til sidst delte Troppen sig i to og hvert par lagde en kompasgang ud til den anden patrulje, som de skal gå næste gang.

onsdag den 9. september 2020

Ulvemøde d. 9. september 2020

På aftenens Ulvemøde var der tre poster:


Post 1: Ulvelov / ulveløfte + snitning

Post 2: Kompasretninger (inkl. hvad er hvad på Sortenkær?)

Post 3: Ulvesangen - gennemgå sangen med hjælp fra leder (kan I sangen og synger I rigtigt?). 


Til sidst på mødet fik de seks gamle Ulve udleveret Stifinder-mærket, som de begyndte på før Corona. 

onsdag den 11. marts 2020

Ulvemøde d. 11. marts 2020

På aftenens møde var der tre poster. To af posterne var en del af mærket “Stifinder” og den tredje post var sat ind, da nogle af Ulvene ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt overfor hinanden.

Post 1: Lær at bruge et kompas. Find vej med kompas og pejl efter omgivelser.
Post 2: Hvad hedder verdenshjørnerne? Og hvad hedder alle dem indimellem?
Post 3: Hvordan er man en dårlig kammerat? Hvordan er man en god kammerat? Alle byder ind.




onsdag den 19. februar 2020

Ulvemøde d. 19. februar 2020

Aftenens møde bestod af tre poster:

Post 1: Mal fastelavnstønde
Post 2: Lær verdenshjørnerne at kende / træne i dem
Post 3: Gå en retning (brug af verdenshjørnerne)

onsdag den 9. oktober 2019

Ulvemøde d. 9. oktober 2019

Trods regn, dårligt vejer og mandefald blandt lederne, blev der på aftenens møde gennemført et lille løb rundt på Sortenkær.

På løbet var der tre poster i form af “Knob”, “Snitning” og “Kompas og Retninger”. Mødet sluttede med “Alle mine kyllinger kom hjem” og lidt fri leg, inden at vi kunne køre våde og kolde hjem.


torsdag den 1. november 2018

Tropsmøde d. 1. november 2018

Til aftenens Tropsmøde blev spejderne sat sammen i de tre patruljer for at finde ud af, hvilke kager de ville lave til "Spejdernes sorte kagedyst" d. 8. november.

Der blev kigget i vores bøger i spejderbiblioteket og søgt på nettet.

Alle tre patruljer fik fundet kager, som de ville fremstille, og de fik skrevet ingredienserne ned, som skulle indkøbes (af Niels) til næste gang.

Det sidste tid på mødet blev brugt på at repetere kompasretninger og øve patruljesamarbejdet.