Viser opslag med etiketten indgangsportal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indgangsportal. Vis alle opslag
lørdag den 10. maj 2025
Omvendt lejr 2025 (dagbog)
For fjerde gang har KFUM-Spejderne i Vissenbjerg afholdt "Omvendt lejr på Sortenkær".
Vi havde den første lejr tilbage i 2014. Vi gentog succesen igen i 2016 og 2021.
Ideen med lejren er, at vi vender op og ned på dag og nat, så når vi mødes kl. 19.00 fredag aften starter vi med fælles morgenmad. Aftenen er vores formiddag og når vi når til midnat er det tid til frokost.
Efter frokosten holder vi en lille siesta og slapper af/tager en lille lur. Efter pausen går vi i gang igen kl. 02.00, hvor vi har et eftermiddagsløb i Andebølle.
Ca. kl. 04.30 er folk tilbage på Sortenkær, hvor vi går i gang med at forberede aftensmaden.
Efter aftensmad og opvask er der tid til aftensaktiviteter som f.eks. spil/lege af forskellig slags og lejrbål.
Fredag morgen kl. 07.00 (kl. 19.00 udenfor Sortenkær) mødtes tre Trops-spejdere (Villads, Maria, Oliver) med deres ledere (Gustav, Niels) på Sortenkær, hvor vi startede med at spise morgenmad. Under morgenmaden blev spejderne præsenteret for dagens program.
Efter morgenmaden tog Gustav og Oliver i Spar for at handle ind til frokost og aftensmad. Villads og Maria gik i gang med formiddagens projekt: pionering af en indgangsportal, som skulle stå ved indgangen til engen på Sortenkær.
Da Gustav og Oliver kom tilbage igen gik alle i gang med at pionere indgangsportalen og fik lidt Matador-mix og saft til det hårde arbejde.
Lidt senere på formiddagen var vi færdige og gik indenfor i hytten, hvor vi spillede "Werewolf", forsøgte at spille "Among Us" (men det virkede ikke) og fik spillet nogle omgange af kortspillet "Røvhul".
Der blev spist frokost (rugbrød med pålæg) og bagefter havde vi siesta til kl. 14.00.
Kl. 14.15 blev spejderne sendt afsted på eftermiddagsløbet, hvor de skulle på fotoløb på en rute rundt i Andebølle. Gustav stod på en post, hvor de skulle spille "Twister" og Niels havde en post, hvor der var et hjernevrider-puslespil, som de skulle løse.
Spejderne havde bamser med rundt, så de kunne tage mærket "Bamzy" og fik også taget mærket "Fotoløb".
Hjemme igen på Sortenkær var der en kort pause inden vi gik i gang med aftensmaden, hvor vi lavede "pitzaer", som er mini-pizzaer, hvor bunden er halve pitabrød. Vi lavede almindelige pizzaer og dessertpizzaer.
Kl. 18.30 kørte Gustav hjem, da han havde en aftale om aftenen og Simon kom forbi som hans afløser.
Med aftensmaden i maverne blev der vasket op og ryddet op. Udenfor blev der lavet et lejrbål, som vi hyggede omkring og nød varmen fra.
Vi spillede et par omgange "Røvhul" og legede gemmeleg på Sortenkærs område bagefter.
Til sidst (kl. 21.00 / udenfor Sortenkær kl. 9.00) blev der uddelt "Omvendt lejr på Sortenkær"-mærker og vi sang af.
Tak for en rigtig god lejr fra lederne
Labels:
Among Us,
Bamzy,
fotoløb,
gemmeleg,
indgangsportal,
kortspil,
lejrbål,
Omvendt lejr,
Omvendt lejr på Sortenkær,
pionering,
pitza,
pizza,
Sortenkær,
trop,
Troppen dagbog 2024-25,
Werewolf
tirsdag den 12. december 2023
Spejder-julekalender 2023: 12. december
Labels:
indgangsportal,
Julekalender 2023,
Klan Miraculix,
rover,
Sortenkær
lørdag den 10. juni 2023
Klan Miraculix: nu med matchende Rover-tørklæder
KFUM-Spejderne i Vissenbjergs Rover-klan hedder "Klan Miraculix" og det er vi ret stolte af.
Rover-klanen har nu fået lavet matchende Rover-tørklæder med tilhørende Klan Miraculix-mærker.
Vi vil gerne sende en kæmpe tak til Bente fra Bentes Tøjhus, som har været en uvurderlig hjælp med at få syet tørklæderne.
I dag blev Rover-tørklæderne luftet for første gang, da Roverne byggede indgangsportal på Sortenkær.
Labels:
Bentes Tøjhus,
indgangsportal,
Klan Miraculix,
rover,
senior,
Sortenkær
torsdag den 24. november 2022
Tropsmøde d. 24/11-22 / REKLAME
Aftenens møde ved Troppen+ blev brugt i samarbejde med SPAR Vissenbjerg, som havde ytret et ønske om at vi hos KFUM-Spejderne i Vissenbjerg kunne kreere noget raftekonstruktion, som kunne være med til at skabe god og hyggelig stemning omkring butikken op mod jul, da de hos SPAR Vissenbjerg i år har valgt at droppe deres julebelysning.
Vi valgte, hos Troppen+, at sige ja til at opfylde dette ønske, da vi gerne vil holde et godt samarbejde med SPAR og det samtidig er en god reklame for gruppen.
Det hele endte ud i en indgangsportal, foran indgangen til butikken, som blev pyntet med gran og prydet af vores reklame-banner.
Så tag et smut forbi SPAR Vissenbjerg og se vores fine indgangsportal og bemærk hvor hyggeligt det har gjort indgangen.
tirsdag den 23. juni 2015
Ny indgangsportal på Sortenkær
Nu har Storspejderne fået bygget indgangsportalen på Sortenkær færdig, men der mangler lige de sidste par småting.
Det kunne være rigtig godt, hvis en kunstnerisk forælder eller to havde lyst til at dekorere et stykke træ/en træplade på hver side af indgangsportalen, så man kan se, hvad stedet hedder.
På den ene side skal der stå
KFUM-Spejderne i Vissenbjerg
og på den anden side
Sortenkær
I må meget gerne kontakte mig på sondersovej@gmail.com hvis I har lyst til at hjælpe med det.
Abonner på:
Opslag (Atom)














