Viser opslag med etiketten 10-km-vandretur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 10-km-vandretur. Vis alle opslag

søndag den 5. november 2023

Ulvenes 10 km-vandretur og overnatning (4. - 5. november 2023)

Ulvene og deres ledere mødtes lørdag kl. 10 på Bakkevej 49.

Her fik de refleksveste på og så begyndte alle på den hårde 10 km-vandretur.


Kasper og Niels gik 10 km på almindelig vis. Mikkel, Simon, Asta og Marcus gik 10 km baglæns.



Undervejs blev der tid til en kagepause og en omgang bjergbestigning.


Frokosten blev indtaget på Sortenkær og derefter gik turen videre mod Bakkevej 49. 


Oppe på Bakkevej 49 blev LEGOet fundet frem, der blev leget udenfor og hygget.

Om aftenen hjalp Ulvene med at lave aftensmaden, som bestod af lasagne. 



Efter aftensmaden blev "Inderst inde", aftenens film, set på spejderhusets lærred.

Bagefter var det blevet tid til at se soveposer efter et par godnathistorier læst af Niels.

Næste morgen kl. 7.00 var alle mand mere eller mindre friske igen. Der blev blæst lidt Ulvekrudt af udenfor og så var det morgenmadstid.

Efter morgenmaden blev soveposer og liggeunderlag pakket sammen - og Ulvenes LEGO-kreationer blev foreviget for eftertiden.


Til sidst blev der spillet en omgang Twister (Ulvene mod lederne) og der blev sluttet af med Ulvebønnen.

lørdag den 10. december 2022

søndag den 25. september 2022

Ulvetur d. 24. - 25. september 2022 (dagbog)

Ulvene og deres ledere mødtes på Bakkevej 49 kl. 10.00 lørdag formiddag.

Alle fik afleveret deres sovegrej og blev klar til at gå - vi skulle gå 10 km.

Turen gik nu op mod byen, hvor vi holdt en pause på Vissenbjerg Skole og fik leget på den nye legeplads.


Derefter gik turen via Duedalen/Hesbjerglund til Sortenkær.

Undervejs blev der tid til endnu en pause inde i en lille skov, hvor der var en rigtig fin klatrebakke.

Vi gik videre til Sortenkær, hvor der blev spist frokost.


Bagefter blev Troppens karrusel afprøvet.


Fra Sortenkær gik den via Smedegyden og Assenbøllevej til Bakkevej 49. På vej derop mødte vi en flink ældre herre, der gav os friske røde æbler. Så det blev lige til en lille æblepause.


Vi var på Bakkevej 49 ca. kl. 15.00 og havde været undervejs i ca. 4 1/2 time, da vi var kommet lidt sent fra Spejderhuset om morgenen. Selve gåtiden var 3 1/2 time, da vi havde holdt ca. en times pause undervejs.


I Spejderhuset kunne man slappe af med at spille kort, bygge med LEGO og lege, hvad man havde lyst til. Mikkel, Astrid og Magnus kiggede også forbi og var med resten af lejren.

Kl. 16.30 begyndte vi at lave pandekagedej - to personer arbejdede sammen pr. portion - og bagefter blev der bagt pandekager til den helt store guldmedalje. Vi tog nemlig Rasmus Klump-mærket.


Ca. kl. 20.00 havde alle fået lavet/spist pandekager og så var det tid til at lege lidt inden der blev vist film.

Ulvene havde fundet ud af, at de ville se "Snøvsen", så den fik vi set. Bagefter så vi "Junglebogen 2".


Næste morgen var Ulvene klar igen ca. kl. 7.00 og morgenmaden bestod af at spise pandekager fra dagen før. Vi forsøgte at se "Lilo & Stitch 2", men nettet svigtede, så det blev kun til en halv time. 

Ulvene legede udenfor, fik ryddet op i deres ting indenfor og så blev der sunget af.

På de kommende møder får Ulvene mærkerne "Sove uden mor og far" og "Rasmus Klump", som desværre ikke var kommet hjem til denne tur.

Lederne vil gerne sige tak for en rigtig god tur til Ulvene. Det må vi gøre igen.

søndag den 28. oktober 2018

Dagbog: Vandretur med Ulvene (27. - 28. oktober 2018)

Lørdag d. 27. oktober mødtes Ulvene på Bakkevej 49 kl. 10.00.

Efter at have fået refleksveste på gik vi afsted på vores 10 km-vandretur.

Det var fint vejr, dog med et par små regndryp undervejs, og vi fik kage/saft, da vi holdt pause i Andebølle. Den blev lavet/bragt ud af Jeanette, Jonas og Mikkel.


Kl. ca. 16.00 var vi tilbage i Vissenbjerg igen, hvor vi fik varm kakao og popcorn (også fra Jeanette/Jonas/Mikkel) og der blev hygget med spil, Lego og snitning.

Aftensmaden bestod af pizzaer og saftevand. Der blev leget et par omgange “Edderkopper efter fluer” og Ulvene sluttede af med at se Emoji-filmen inden det var tid til at se dyner/soveposer.

Kl. ca. 5-6 søndag morgen begyndte Ulvene at røre på sig igen og lidt i 7 blev Garfield-filmen sat på og Legoet fundet frem igen.

Efter morgenmaden var det tid til leg indenfor og udenfor indtil Ulvene blev hentet kl. 10.




tirsdag den 2. oktober 2018

10 km-vandretur og overnatning på Bakkevej 49 (Ulvene)


Vi mødes:

Kl. 10.00 lørdag d. 27. oktober (Bakkevej 49)

Medbring madpakke/drikkelse.

Medbring oppakning til en overnatning i en taske/rygsæk og husk liggeunderlag og sovepose.

Hav gode vandresko på til vandreturen (ikke gummistøvler) og en lille rygtaske til madpakke/drikkelse.

Fra Bakkevej 49 går vi en rute på 10 km, der vil føre os tilbage til Bakkevej 49 igen. 

Når vi kommer tilbage igen vil der være forskellige aktiviteter på Bakkevej 49, vi tilbereder og spiser aftensmad sammen, slapper af og hygger med lejrbål om aftenen.


Vi afslutter:

Kl. 10.00 søndag d. 28. oktober (Bakkevej 49)


Pris:

65 kr. (indbetales på MobilePay 91048)
Når I har indbetalt er jeres barn tilmeldt.


Kontakt-tlf. på turen/overnatningen:

26 27 72 46 (Niels)


S.U. 

24. oktober 2018

lørdag den 2. december 2017