søndag den 7. januar 2018

Hjælp!

Kære Forælder

Først, Godt Nytår!

Derefter en opfordring: Vi har igennem et stykke tid annonceret efter flere ledere. Vores to ledere hos Bæverne har valgt at stoppe arbejdet efter Gruppemødet d. 10. februar. Det betyder at vi står uden Bæverledere fra denne dato. Vi her derfor rigtig meget brug for din hjælp.

Måske vil du bare gerne give en hjælpende hånd til de kommende Bæverledere. Du kan melde dig som hjælpeleder i en periode. Så får du mulighed for at se spejderarbejdet an og finde ud af om det er noget for dig.

Måske går du med en lederspire i maven, men ved ikke hvordan du kommer igang eller savner noget spejdererfaring.

Uanset hvad din tilgang er, så giv lyd. Så tager vi en snak og finder den løsning der passer godt til dig. Resten af ledergruppen bakker op og hjælper i gang. Derudover har vi nogle seniorspejdere som er godt inde i spejderarbejdet der også kan hjælpe til. Vi finder en midlertidig løsning, hvor vi låner ledere fra andre enheder indtil de nye ledere er godt på vej.

Hvis du er i tvivl om det er noget for dig, så prøv det. Hvis situationen ikke ændrer sig, bliver vi nødt til at opløse vores Bæver-enhed. Det vil jeg være rigtig ked af at gøre. Dels for de nuværende Bæveres skyld. Men også for hele gruppens skyld, da vi allesammen har glæde af hinanden.

Læs mere her (LINK)

Vi har fået den leder vi manglede til Juniorspejderne. Det er rigtig dejligt. Tak til Kenneth for at stille op.

Mvh Jeannie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar