Viser opslag med etiketten mødestjerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mødestjerne. Vis alle opslag

torsdag den 18. august 2022

Tropsmøde d. 18. august 2022

På sæsonens første Tropsmøde fik vi sagt velkommen til de nye Tropsspejdere og Troppen blev delt i to patruljer - ved et tilfælde blev det en pige- og en drenge-patrulje. Det er ikke de faste patruljer endnu.

Deres første opgave var at lave en raftestylte og afprøve den. 


Efter at have afprøvet raftestylten og skilt den ad igen gik Troppen videre til at lave to cirkler med to af rebene fra raftestylterne. De skulle nu lægge deres tørklæder udenfor cirklerne og forsøge at få fat på dem igen med fælles hjælp - deres fødder skulle forblive inde i cirklen.

Bagefter blev der leget et par omgange Krammefange, hvor man skal finde sammen i grupper på f.eks. to, fire, fem eller tre. Hvis man ikke kom med i en af grupperne skulle man sidde over indtil legen startede igen.


Herefter fik Troppen valgmulighederne: hjælpe med at tage spisebordet ned fra opstartsdagen eller lave et bål til at riste et par skumfiduser. Troppen valgte begge dele: to spejdere lavede bål og resten, inkl. lederne, begyndte at tage spisebordet ned.


Et par nye tiltag ved Troppen:

1. Tropsspejderne skal ikke have mobiltelefoner med til møderne fremover. Hvis de skal bruge en mobiltelefon, så skal vi nok informere spejderne i god tid forinden, så de kan tage deres telefon med.

2. Vi starter med mødestjerner igen: når man har været til ti møder, så får man en mødestjerne til uniformen. Man skal huske at melde afbud, hvis man ikke kan komme til et møde eller et arrangement. Hvis man ikke husker det, så starter man forfra.  

Derfor: husk at melde afbud, hvis I ikke kan komme til et møde eller et arrangement.

onsdag den 17. august 2022

Ulvemøde d. 17. august 2022

Så er vi i gang igen ved Ulvene og på vores første møde startede vi med at synge Ulvesangen og fik uddelt årsstjerner til de Ulve, der manglede.

Bagefter gik Ulvene i gang med at hugge brænde sammen med Mikkel. Der skulle nemlig laves bål til sæsonens første skumfiduser.

Efter at Ulvene havde hugget brænde fik de gjort klar til at starte bål og fik øvet sig lidt i at tænde med tændstikker - man kunne faktisk holde på dem lidt længere end man skulle tro, uden at brænde sig.

Bålet blev tændt, der blev spidset pinde og Bæverne kom ned sammen med deres ledere. De fik også snittet pinde og ristet skumfiduser sammen med Ulvene.


Nyt fra Ulvelederne:

Vi starter med mødestjerner igen: når man har været til ti møder, så får man en mødestjerne til uniformen. Man skal huske at melde afbud, hvis man ikke kan komme til et møde eller et arrangement. Hvis man ikke husker det, så starter man forfra.  

Derfor: husk at melde afbud, hvis I ikke kan komme til et møde eller et arrangement.

onsdag den 11. april 2018

Ulvemøde d. 11. april 2018


I aften blev standerne lavet færdige. Det var ikke alle, der kunne sidde og overføre tegningerne til læder og brænde bagefter, så der blev udvalgt et par stykker fra hver patrulje, der gik indenfor sammen med Simon og Niels. Der gik de i gang med at lave de sidste ting færdige på deres standere.

Udenfor blev der lavet bål med de andre Ulve og det stod Jonas, Mikkel og Kim for. Bålet blev brugt til at fremstille popcorn i vores nye popcorns-net.

Da mødet var ved at være færdigt manglede der kun at blive brændt tegningerne på læder-stykkerne og få sat dem fast på standerne. Niels spørger et par af spejderne fra Troppen om de vil lave de sidste småting på Tropsmødet torsdag d. 12. april, så standerne kan være klar på lørdag til distriktsturneringen i Otterup.

Mødet blev afsluttet med uddeling af mødestjerner.

onsdag den 4. april 2018

Ulvemøde d. 4. april 2018


Til aftenens møde startede Ulvene med en leg, hvor de skulle stå i rundkreds og hvis man ikke greb den kastede tennisbold, så skulle man løbe en omgang. Det gik der lidt tid med - og mange omgange løb.

Efter det gik alle indenfor, hvor de fortsatte med deres standere. De blev tegnet/designet færdige, så de var klar til at blive sat på læder og på standeren næste gang. Patruljen "Smilepigerne" blev omdøbt til "Smileyerne", da der kom to drenge med i patruljen.

Der blev sluttet af med en omgang gemme og fri leg udenfor, hvor der også blev uddelt mødestjerner.

onsdag den 21. marts 2018

Ulvemøde d. 21. marts 2018





I aften blev Ulvene inddelt i tre patruljer. Hver patrulje startede med at skulle finde en kæp til en stander ovre i skoven på den anden side af engen.

Da vi kom tilbage igen blev de sat ud i patruljerne, hvor de skulle finde på et navn til deres patrulje og hvad der skulle være på deres læderstykke på standeren.

De tre patruljer kom til at hedde: Pizzaerne, Smilepigerne og Løverne.

Som det sidste på mødet blev der udleveret mærkerne Sygeplejerske og Jungle. Der blev også udleveret mødestjerner til de første Ulve, som havde været til 10 møder og husket at melde afbud. Der bliver udleveret flere mødestjerner næste gang.

torsdag den 4. januar 2018

Ulvemøde d. 3. januar 2018

Til aftenens møde begyndte Ulvene på Jungle-mærket. Her skal vi bl.a. lege junglelege, udforske hvem de forskellige Ulve er iflg. deres navne og sætte os mere ind i Junglebogen.

I aften legede vi en stak forskellige lege, bl.a. "Shere Khan efter Mowgli", "Flyverskjul" og stoledans.

Det er også i dag, at vi starter på at tage mødestjerner. For at få en mødestjerne skal man have været til 10 møder fra dags dato og frem. Man skal huske at melde afbud, da ens mødeantal vil blive nulstillet, hvis man ikke melder afbud og man skal starte forfra på de 10 møder.

Det behøver ikke at være 10 møder i træk, men det er selvfølgelig også en mulighed.

Vi regner ikke med, at der vil være nogen problemer for Ulvene med at få deres mødestjerner, da I forældre generelt er rigtig gode til at melde afbud for dem, hvis de ikke kan komme til et møde.

Mødestjernerne fortsætter op i de næste enheder ved Juniorerne, Storspejderne og Seniorerne, hvor børnene/de unge mennesker gradvist overtager ansvaret for at melde afbud til lederne, hvis der er et møde, som de ikke kan komme til.

Når man har fået mødestjernen, så kan den blive taget igen, hvis man ikke får meldt afbud.