Viser opslag med etiketten kortlæsning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kortlæsning. Vis alle opslag

torsdag den 10. oktober 2024

Tropsmøde d. 10. oktober 2024

Troppen+ fik en udfordring på det sidste møde før efterårsferien: I får bind for øjnene, I får refleksveste på, I bliver kørt et sted hen ude i mørket og I får et kort til at finde tilbage til Sortenkær.

I skal selv finde ud af, hvor I er henne og I følges ad i to patruljer. I må ikke bruge telefon eller lignende.

De to patruljer blev kørt ud hvert sit sted langt inde i det mørkeste Andebølle. 

De havde ca. halvanden time til at komme tilbage til Sortenkær.

Klokken blev tre minutter i 21 og begge patruljer havde meldt klar på Sortenkær - alle spejdere var vokset ca. en halv meter og havde haft en rigtig god oplevelse. De var meget stolte.

Spejderne havde samarbejdet i deres patruljer, læst kort og de havde holdt en god hastighed. 

torsdag den 5. marts 2020

Tropsmøde d. 5. marts 2020

Tropsspejderne blev sendt ud på Ulvenes rute fra aftenen før. De blev delt i to patruljer og fik opgaven: “tag et billede af de vejskilte, som I kommer forbi”.

Efter ca. en time kom Tropsspejderne tilbage igen. De holdt kakaodrikkepause og herefter fik de en samarbejds/kommunikations-opgave: byg en LEGO-ting af ca. 30 klodser og kommuniker det til den anden patrulje, som skal bygge en præcis kopi. Begge patruljer har de 30 samme LEGO-klodser.


onsdag den 4. marts 2020

Ulvemøde d. 4. marts 2020

Aftenens møde bestod af en vandretur efter kort rundt i Vissenbjerg by (som en del af mærket “Stifinder”).

Ulvene skiftedes til at styre kortene og finde ud af, hvor vi skulle gå hen.