Viser opslag med etiketten hugge brænde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hugge brænde. Vis alle opslag

onsdag den 1. februar 2023

Ulvemøde d. 1. februar 2023

Ulvene gik i gang med at tage Tunesien-mærket. Tunesien er KFUM-Spejderne i Danmarks samarbejdsland.

På det første møde øvede de at tælle til ti på tunesisk. Bagefter gik de i gang med at lave et bål, hvor der blev trænet båltænding og brændehugning.

Til sidst blev der leget en leg, som man både leger i Danmark og i Tunesien: Kluddermor.

onsdag den 12. oktober 2022

Ulvemøde d. 12. oktober 2022


Dette møde var det sidste møde på Sortenkær før vi rykker på Bakkevej 49.

Aftenens program var snobrød. Der blev hugget brænde, lavet dej, lavet bål med masser af gløder og snittet pinde til snobrød. Snobrødsdejen var dog ikke helt samarbejdsvenlig, så det var lidt svært at få den til at blive på pindene. Vi prøver igen en anden god gang med noget andet snobrødsdej.

onsdag den 25. april 2018

Ulvemøde d. 25. april 2018


De tre patruljer blev sendt ud på hver deres mission:

Pizzaerne skulle lave hugge brænde og lave bål - med hjælp fra Kim og Mathias.
Løverne skulle skille de romerske stridsvogne ad - med hjælp fra Jonas og Mikkel.
Smileyerne stod for at lave snobrødsdej - med hjælp fra Kasper.

Alle Ulvene fik lavet snobrøds- og skumfidus-pinde og der blev sluttet af med snobrød og skumfiduser over bål.