Viser opslag med etiketten Gadsbølle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gadsbølle. Vis alle opslag

mandag den 30. maj 2022

Mødeændring for Juniorer og Troppen+ på torsdag d. 2. juni 2022


På torsdag spiller Juniorerne og Troppen+ rundbold sammen omme ved Ankersminde (Gadsbøllevej 100). 


Det betyder, at der er et par ændringer ift. mødet:

Juniorerne møder på Sortenkær kl. 18.30 som sædvanlig, men skal hentes ved Ankersminde kl. 20.00.

Troppen+ møder ved Ankersminde kl. 19.00 og afslutter på Sortenkær kl. 21.00.


Vi ses på torsdag ⚜️🎾

lørdag den 19. december 2020

søndag den 15. maj 2016

20 km-vandretur og overnatning (Ulvetur d. 14. - 15. maj 2016)


I går gik 10 stk. Ulve (Mikkel S., Jonas F., Mikkel F., David, Lasse, Erzana, Laura, Gustav, Oliver B., Rasmus R.), seks ledere (Kim, Simon, Kasper, Mathias, Sille, Niels) og et stk. hund (Ben) 20 km rundt omkring Vissenbjerg. Vi var igennem Vissenbjerg, Skallebølle, Kelstrupskov, Andebølle og Gadsbølle.



Vi havde vores helt egen følgebil (kørt af Jeanette), som sørgede for diverse pitstop med noget at drikke og spise rundt på ruten. Vi havde også et pitstop ude ved Oliver B.'s mor, som havde sørget for is og jordbær. Her fik vi følgeskab af Ben, familiens hund, som hjalp os med at gå de sidste 14 km af ruten. Der var stor iver for at få lov til at holde hundesnoren, men alle (der ville) nåede at gå med Ben noget af turen.




Ulvene havde 10 timer til at gå 20 km og de var allerede færdige kl. 17.15, otte timer efter de var startet. Det var rigtig godt gået. Hvis man ser bort fra pauser/diverse pitstop, så gennemførte Ulvene vandreturen på 20 km på ca. 6 ½ time.

Efter vi nåede Sortenkær, som var sidste stop på ruten, besluttede vi os for at flytte overnatningen til Bakkevej 49, hvor Ulvene hurtigt fik indkvarteret sig med deres soveposer og liggeunderlag.

Aftensmaden var ungarsk paprika (m. kylling) og pasta. Om aftenen blev der brændt endnu mere krudt af ved forskellige lege indenfor og udenfor og sluttet af med skumfiduser over bål udenfor. Da alle Ulvene fik lagt sig i deres soveposer gik der ikke mange minutter før de var faldet i søvn og sov tungt resten af aftenen og natten. Lige til kl. 5.35 søndag morgen, hvor de første begyndte at røre på sig og vækkede Kim. Kl. 7.00 kom de udenfor og fik lov til at vække Mathias og Kasper, som havde tilbragt natten i deres medbragte telt.


Til morgenmad var der cornflakes, havregryn, müsli og Silles havregrød (m. kanelsukker).

Efter morgenmaden blev der leget igen, tændt et lille bål for at lave flere skumfiduser og kl. 10 blev Ulvene afhentet af deres forældre.

Alle var godt trætte, inkl. lederne, men også samtidig meget (fortjent) stolte over en veloverstået 20 km-vandretur. Vandreskjoldet vil blive udleveret på Ulvemødet d. 25. maj.


Alle billeder kan ses via dette LINK.

lørdag den 26. september 2015

Storspejderne på Facebook-løb (lørdag d. 26. september 2015)


Hold øje med vores Facebook-gruppe:

I dag er Storspejderne på et løb rundt i Andebølle, hvor de skal svare på spørgsmålene på samme måde, som de gjorde i indlæggene i gruppen fra Storspejder-mødet i torsdags.

Det foregår lige nu - de har indtil videre svaret på 4 ud af 10 spørgsmål. 

De bliver testet på deres spejderfærdigheder (og evne til at arbejde sammen). 
Det er en del af forberedelsen til turneringen i Tommerup næste weekend.

Når de kommer tilbage til Sortenkær efter løbet (som er på ca. 18 km),
så venter der kage og lidt godt at drikke,
før de skal videre med næste aktivitet: telt-rejsning med inspektion af Rasmus G.
 

søndag den 2. august 2015