Troppen+ mødtes kl. 18.00 for at have nok dagslys til at kunne komme på søen.
De satte sisal-snor på tønderne og efter noget tid var det blevet tid til at søsætte tømmerflåden. Vi valgte kun at færdiggøre én af tømmerflåderne, da vi ikke var så mange spejdere til aftenens møde.
Spejderne fandt dog hurtigt ud af, at tønderne skulle have været surret fast hele vejen rundt om tønden og ikke bare nedenunder tønderne, da to af tønderne poppede op fra tømmerflåden og Oliver fik våde tæer. Han fik samtidig vist, at han er et meget hurtigt menneske.
Tømmerflåden kom på land igen og nu blev tønderne surret fast, hele vejen rundt. Det var dog desværre blevet så mørkt nu, at de ikke nåede på søen på dette møde. Det skulle de meget gerne kunne nå på næste møde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar