Sæsonens første møde
Foto: Margrethe Løkkegaard Hansen
Søndag d. 14/8-2022
For spejdere, forældre og søskende
Ved denne sæsons opstart giver vi også forældre mulighed for at prøve en lille del af det at være spejder. Forældre skal stå for bålmad og pionere, mens spejderne er på løb. Der er forberedt menu og indkøbt råvarer. Vi håber på bred opbakning, og at alle får en hyggelig eftermiddag. Der vil være drikkevarer undervejs, samt et let aftensmåltid.
Hvis forældre ikke har mulighed for at deltage, er bedsteforældre velkomne.
Program
Kl. 14.00
Velkomst og opdeling i patruljer
Kl. 14.30
Patruljernes opgaver starter
Kl. 17.00
Vi spiser det mad forældrene har frembragt
Kl. 18.00
Lejrbål, oprykning og uddeling af årsstjerner
Kl. 19.30
Tak for i dag
Det er VIGTIGT med til-/framelding
inden 7. august af hensyn til indkøb.
Vi glæder os til at se jer!
Spejderhilsner fra
Lederne og bestyrelsen
--- o ---
Patruljer og opgaver
Spejderne sendes på løb.
Forældrenes patruljer:
Ild- og vandbærerne
- Tænder op og vedligeholde bål
- Sørger for at alle patruljer er forsynet med drikkevarer
Antal: 2-3 personer
Kokkene
- Laver skøn mad på bål
Antal: 5-10 personer
Pionérerne
- Bygger et spisebord
Antal: 3-10 personer
Sanke pynt
- Finder bordpynt i naturen og dækker op
- Sanker krydderurter til maden
Antal: 3-5 personer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar