lørdag den 30. oktober 2021

Vissenbjerg Knæk Cancer 2021-dagbog (30. oktober 2021)

KFUM-Spejderne i Vissenbjerg deltog i "Vissenbjerg Knæk Cancer 2021" for andet år i træk.


Denne gang havde vi planlagt, at vi ville deltage med vores "Det Muntre Køkken" og sælge skumfidus-burgere over bål. Vi havde også et arbejdende værksted, hvor der blev pioneret et spisebord.

Fredag aften mødtes tre af lederne på Sortenkær for at finde rafter til pioneringen, mens andre ledere fandt ting til vores stand v. Vissenbjerg Bibliotek lørdag formiddag/eftermiddag.

Lørdag morgen blev der sat flag op i Vissenbjerg by, sponsoreret af Vissenbjerg Begravelsesforretning. 

Lørdag morgen mødtes spejderne kl. 9.00 og satte "Det Muntre Køkken" op, fik tændt op i bål og gik i gang med pioneringen.





Der blev solgt mange skumfidus-burgere og smadret en masse porcelæn i løbet af dagen.





I alt (inkl. flagopsætning) indtjente spejderne 2.000 kr. til "Vissenbjerg Knæk Cancer".

I Vissenbjerg blev der i alt indsamlet 160.000 kr. i 2021.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar