Alle spejderne fik en is og fik sagt farvel til deres forældre. Isen blev spist og så gik spejderne (under kyndig ledelse af Magnus) i gang med at sætte 1 x lavvu og 1 x tunneltelt op.
Inde i lavvuen sover alle Trops-drengene og i kabine 1 og 2 i tunnelteltet sover hhv. Junior-drengene og Trops-pigerne.
Da teltene var blevet sat op gik spejderne i gang med at bygge et spisebord med tilhørende vask-holder og fedtfælde. Simon og Kasper byggede et lederspisebord ved siden af.
Omkring kl. 16 blev der sat gang i aftensmaden, som denne dag var: pasta med kødsovs.
Ca. kl. 18 var der aftensmad og efter opvasken gik alle spejderne over i det grønne anlæg lige ved siden af for at lege på den store legeplads.
Turen tilbage til lejren gik igennem skoven og hjemme igen blev der spillet et par omgange "Werewolf", mens der blev spist frugt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar