torsdag den 23. august 2018

Tropsmøde d. 23. august 2018

Til sæsonens første møde blev der budt velkommen til de seks nye Tropsspejdere David, Jonas, Victoria, Mikkel, Lasse og Gustav. De blev delt ind i de tre patruljer "De brændende pinde", "Øøøhhh..." og "Bla-bla-bla".

Aftenens første aktivitet var at finde en god kæp til deres patruljestander. Alle tre patruljer fandt kæppe til patruljestanderne og de gik nu i gang med en rask lille bålkonkurrence.

Efter bålkonkurrencen var det blevet tid til nogle samarbejdslege, hvor patruljerne skulle hjælpe hinanden med at løse opgaverne og trops-spejderne i det hele taget skulle blive lidt mere vant til hinanden.

Der blev bl.a. leget "Krammeleg", "Kluddermor", "Stil op efter højde/fødselsmåned uden at snakke sammen" og "Hjælp hinanden med at få fat i tørklæderne udenfor cirklen".


Ingen kommentarer:

Send en kommentar