torsdag den 4. januar 2018

Ulvemøde d. 3. januar 2018

Til aftenens møde begyndte Ulvene på Jungle-mærket. Her skal vi bl.a. lege junglelege, udforske hvem de forskellige Ulve er iflg. deres navne og sætte os mere ind i Junglebogen.

I aften legede vi en stak forskellige lege, bl.a. "Shere Khan efter Mowgli", "Flyverskjul" og stoledans.

Det er også i dag, at vi starter på at tage mødestjerner. For at få en mødestjerne skal man have været til 10 møder fra dags dato og frem. Man skal huske at melde afbud, da ens mødeantal vil blive nulstillet, hvis man ikke melder afbud og man skal starte forfra på de 10 møder.

Det behøver ikke at være 10 møder i træk, men det er selvfølgelig også en mulighed.

Vi regner ikke med, at der vil være nogen problemer for Ulvene med at få deres mødestjerner, da I forældre generelt er rigtig gode til at melde afbud for dem, hvis de ikke kan komme til et møde.

Mødestjernerne fortsætter op i de næste enheder ved Juniorerne, Storspejderne og Seniorerne, hvor børnene/de unge mennesker gradvist overtager ansvaret for at melde afbud til lederne, hvis der er et møde, som de ikke kan komme til.

Når man har fået mødestjernen, så kan den blive taget igen, hvis man ikke får meldt afbud. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar