Viser opslag med etiketten madlavning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten madlavning. Vis alle opslag

søndag den 24. oktober 2021

Tropsmøde d. 28. oktober 2021: Husk at blive meldt til/fra (pga. madindkøb)

Næste torsdag har Troppen madmøde på Bakkevej 49 - derfor varer mødet fra kl. 18.00 til 21.00.

S.U. 25/10 til kfumvissenbjerg@gmail.com med tilmelding/afbud (skriv "Madmøde" i emnelinjen), så vi ved, hvor mange, der skal købes ind til.

søndag den 22. august 2021

Maria T. er i gang med Eat Out-mærket

Maria T. fra Troppen er i gang med Eat Out-mærket, hvor hun skal lave mad over bål.

Reglerne er:

Eat Out kan du tage ved at spise mad tilberedt på bål en gang om måneden i et år. Måltidet skal bestå af en hovedret med mindst to forskellige elementer, som bliver lavet på bål - fx jægergryde og ris. De 12 måltider skal være forskellige. De skal laves på bål, og ikke på fx stormkøkken.

Maria har taget disse billeder af hendes lækre mad fra de to første måltider i juli og august.





torsdag den 29. april 2021

Tropsmøde d. 29. april 2021

Aftenens møde foregik på Bakkevej 49 og varede tre timer (fra kl. 18 til 21).

Troppens projekt: at øve madlavning - i aften stod menuen på "boller i karry".

Der blev lavet et godt glødebål, formet kødboller og snittet salat med ananas.


Kødbollerne blev kogt, der blev kogt ris og Troppen arbejdede hårdt på at lave en karrysovs. Den endte dog mest som pebersovs.

Maden blev spist og den smagte godt. Til sidst blev der vasket og ryddet op.

onsdag den 16. maj 2018

Ulvemøde d. 16. maj 2018

Til dette møde prøvede Ulvene "Kelly Kettle" og trangia.

Pigerne gik med Simon, Kim og Mikkel ned for at afprøve "Kelly Kettle", mens drengene blev ved Kasper, Mathias, Jonas og Niels for at afprøve trangia.





onsdag den 9. maj 2018

Ulvemøde d. 9. maj 2018

I aften skulle Ulvene prøve "Kelly Kettle" og trangia.

De blev delt op i et drengehold og et pigehold.

Drengene gik med Kim og Mikkel, hvor de skulle afprøve en "Kelly Kettle", hvor de kunne koge vand ved at afbrænde små kviste, kvas og andre tørre små ting i kedlens komfur. Vandet blev brugt til kakao.

Pigerne gik med Kasper, Jonas og Niels. Her skulle der afprøves trangia, hvor der skulle laves kartoffelmos på den ene trangia og koges pastaskruer på den anden trangia.


Næste gang bliver der byttet, så drengene/pigerne prøver begge dele.








torsdag den 22. februar 2018

Storspejdermøde d. 22. februar 2018

I aften lavede Troppen mad. Der blev lavet timian-gryde (kalve/svinekød) med bacon - og med suppehorn som tilbehør.

Troppen blev delt i to: Storspejderne for sig og Seniorerne for sig.


Martin og jeg måtte gerne hjælpe Storspejderne, mens Seniorerne kørte deres eget løb.

Der var dog ikke brug for ret meget hjælp ved Storspejderne, da de efter lidt startvanskeligheder med bålet kom i gang og fik afsluttet nogenlunde samtidig med Seniorerne. Begge timiangryder smagte rigtig godt og der blev skrabet gryder til sidst.



Simon har fremstillet en gryde-gizmothingy, som kan bruges på bål. Man kan placere gryder på den, så man har et stabilt "komfur". Han får lavet et par ekstra, som vi tager med til DM i Spejder (og andre arrangementer fremover).



Så vil det også være lidt nemmere at styre varmen, som der var lidt for meget af i aften. Det var ikke så nemt at skrue ned og når der ikke var mere tid, så blev det ikke noget specielt godt glødebål. Det bliver bedre næste gang.

Alle overlevede dog og maden blev spist op. Det var en succes.

fredag den 15. december 2017

Spejder-julekalender: 15. december


Grøntsags-snitning på Spejdernes Lejr 2017.

(tryk på billedet for at se det i stor størrelse)

mandag den 7. december 2015

Blog-julekalender: 7. december


Storspejderne fremstiller kanelsnegle-dej.

(tryk på billedet for at se det i stor størrelse)