Viser opslag med etiketten Omvendt lejr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Omvendt lejr. Vis alle opslag

lørdag den 10. maj 2025

Omvendt lejr 2025 (dagbog)


For fjerde gang har KFUM-Spejderne i Vissenbjerg afholdt "Omvendt lejr på Sortenkær". 
Vi havde den første lejr tilbage i 2014. Vi gentog succesen igen i 2016 og 2021. 


Ideen med lejren er, at vi vender op og ned på dag og nat, så når vi mødes kl. 19.00 fredag aften starter vi med fælles morgenmad. Aftenen er vores formiddag og når vi når til midnat er det tid til frokost.

Efter frokosten holder vi en lille siesta og slapper af/tager en lille lur. Efter pausen går vi i gang igen kl. 02.00, hvor vi har et eftermiddagsløb i Andebølle.

Ca. kl. 04.30 er folk tilbage på Sortenkær, hvor vi går i gang med at forberede aftensmaden.

Efter aftensmad og opvask er der tid til aftensaktiviteter som f.eks. spil/lege af forskellig slags og lejrbål.



Fredag morgen kl. 07.00 (kl. 19.00 udenfor Sortenkær) mødtes tre Trops-spejdere (Villads, Maria, Oliver) med deres ledere (Gustav, Niels) på Sortenkær, hvor vi startede med at spise morgenmad. Under morgenmaden blev spejderne præsenteret for dagens program.


Efter morgenmaden tog Gustav og Oliver i Spar for at handle ind til frokost og aftensmad. Villads og Maria gik i gang med formiddagens projekt: pionering af en indgangsportal, som skulle stå ved indgangen til engen på Sortenkær.

Da Gustav og Oliver kom tilbage igen gik alle i gang med at pionere indgangsportalen og fik lidt Matador-mix og saft til det hårde arbejde.


Lidt senere på formiddagen var vi færdige og gik indenfor i hytten, hvor vi spillede "Werewolf", forsøgte at spille "Among Us" (men det virkede ikke) og fik spillet nogle omgange af kortspillet "Røvhul". 


Der blev spist frokost (rugbrød med pålæg) og bagefter havde vi siesta til kl. 14.00.

Kl. 14.15 blev spejderne sendt afsted på eftermiddagsløbet, hvor de skulle på fotoløb på en rute rundt i Andebølle. Gustav stod på en post, hvor de skulle spille "Twister" og Niels havde en post, hvor der var et hjernevrider-puslespil, som de skulle løse. 

Spejderne havde bamser med rundt, så de kunne tage mærket "Bamzy" og fik også taget mærket "Fotoløb".

Hjemme igen på Sortenkær var der en kort pause inden vi gik i gang med aftensmaden, hvor vi lavede "pitzaer", som er mini-pizzaer, hvor bunden er halve pitabrød. Vi lavede almindelige pizzaer og dessertpizzaer.



Kl. 18.30 kørte Gustav hjem, da han havde en aftale om aftenen og Simon kom forbi som hans afløser.

Med aftensmaden i maverne blev der vasket op og ryddet op. Udenfor blev der lavet et lejrbål, som vi hyggede omkring og nød varmen fra.

Vi spillede et par omgange "Røvhul" og legede gemmeleg på Sortenkærs område bagefter.

Til sidst (kl. 21.00 / udenfor Sortenkær kl. 9.00) blev der uddelt "Omvendt lejr på Sortenkær"-mærker og vi sang af.



Tak for en rigtig god lejr fra lederne

torsdag den 8. maj 2025

Tropsmøde d. 8. maj 2025

Troppen+ startede med at lave en omgang Vækstmodel på de to omgange Bæver/Ulve-møder, som de havde planlagt til de sidste par måneder ift. Lederchallenge-mærket. De skulle lave tre sedler pr. patrulje: hvad gik godt, hvad gik ikke så godt (hvad udfordrede) og hvad kan vi gøre bedre.

Bagefter legede de en omgang "Løver efter hyæner" på engen.

Derefter lavede Troppen+ en bivuak til middagsluren på den kommende Omvendt lejr, som er fredag-lørdag.

Og der blev afsluttet med en omgang "Løver efter hyæner" på engen.


torsdag den 23. december 2021

lørdag den 9. oktober 2021

Omvendt lejr 2021-dagbog (8. - 9. oktober)

Skrevet af Julie

8. - 9. oktober var Troppen på Omvendt lejr. 



Omvendt lejr går endelig ud på, at man vender om på dag og nat, så man fx. spiser morgenmad kl. 7 om aftenen og middagsmad kl. 12. Som man nok kan gætte spiste vi aftensmad kl. 6 om morgenen, hvor vi fik lasagne (som Julie og Maria lavede). 


Det var en super hyggelig nat, hvor vi også var på et løb, som handlede om vores sang ("Kære far i høje himmel"), som vi synger til hvert møde. 




Vi havde det som sagt rigtig sjovt og og vi siger tak til alle dem som også fulgte med på KFUM Danmarks Instagram profil, hvor vi havde lavet takeover, og vores egen @kfumvissenbjerg på Instagram.

Der blev også spillet et par omgange Uno Stacko i løbet af dagen.


torsdag den 3. september 2020

Tropsmøde d. 3. september 2020

I aften blev Troppen sat til at lave handicap-pionering. De blev bundet sammen to og to, så de kun havde én hånd fri pr. mand. De byggede trebukke, som de skulle op at stå på bagefter. Bagefter øvede de knob.

Efter pioneringen legede Troppen "Kram et træ", hvor de var sammen to og to og de skulle finde et træ på Sortenkær, som de skulle kramme med bind for øjnene. Herefter skulle de ud og finde træet igen.

Til sidst gik alle indenfor i hytten og spejderne kom med forslag til, hvad vi kunne lave om "formiddagen" på Omvendt lejr til november.

fredag den 16. december 2016

Spejder-julekalender: 16. december


Juniorer og Storspejdere på Sortenkær efter en veloverstået "Omvendt lejr". 

(tryk på billedet for at se det i stor størrelse)

torsdag den 15. september 2016

Omvendt lejr 2016-dagbog

Omvendt lejr 2016

Skrevet af Kirstine Bach Poulsen

Fredag den 9. september genoptog Juniorer og Storspejdere succesen fra 2014, Omvendtlejren. Måden lejren fungerer på er, at der bliver byttet om på dag og nat, så klokken 19 om aftenen svarer til klokken 7 om morgenen i Sortenkær-tid osv.

Vi mødtes klokken 7 om morgenen (19:00 i virkeligheden) og spiste fælles morgenmad. Derefter fik vi lov til at pakke vores soveposer ud, så de var klar til, hvis vi nu skulle gå hen og blive trætte. 


Efter det blev vi delt op i to hold: Det ene gik ned til søen og byggede en tømmerflåde, mens det andet startede bål, og fortsatte med at modificere de timinutters-tårne, som Storspejderne havde arbejdet på møderne forinden. Omkring ved 11-tiden byttede de to patruljer, så den anden patrulje også kunne få lov at bygge tømmerflåde. 

Der de var færdige, var der lidt tid til at hygge rundt om bålet, mens vi ventede på frokosten. Vi spiste frokost ca. lidt i et.

Bagefter var det tid til en middagslur. Det blev sovet på loftet, i shelteren, under mastesejlet, og endda i et af Bævernes huler i skoven.
Vi fik lov at sove i ca. halvanden time, så skulle vi op og have gang i de små grå. Vi blev i patruljer sendt på et lille løb, på ca. 2-3 km, som dog kun bestod af fire poster. 

Der begge patruljer igen var samlet på Sortenkær, blev et par stykker sat på madlavningsholdet, mens resten fik tid til at slappe af og sove en lille smule rundt om lejrbålet, mens det blev lyst. 
Vi fik pasta med kødsovs til aftensmad. Jeg tror, klokken var lidt over syv, der vi spiste.


Der vi havde spist færdigt, var det endelig blevet tid til at komme ud på søen i vores tømmerflåder. Der var en lidt nervøs stemning blandt Juniorerne og de nye Storspejdere, der aldrig havde været ude på søen før, men der først tømmerflåderne var i vandet, kunne man næsten ikke lokke dem med ind igen. 

Vi sluttede vores hyggelige dag rundt om lejrbålet, hvor vi ristede skumfiduser og snakkede. 
Vi var alle sammen godt trætte, der vores forældre kom og hentede os igen.


lørdag den 10. september 2016

Udlevering af PLK-mærker

Finn Strandby, Fionia Distrikts distriktschef, kom lige et smut forbi Omvendt lejr 2016 i går og havde mærker med til de tre Storspejdere (Sille, Magnus og Theis), der var på PLK i november sidste år.


tirsdag den 23. august 2016

Omvendt lejr 2016 (Juniorerne/Storspejderne)




Indbydelsen til "Omvendt lejr 2016" er sendt ud pr. mail og kan også hentes via "Sedler (.pdf og .doc)" ude til højre.

søndag den 21. december 2014

Blog-julekalender: 21. december


Storspejderne har været på "Omvendt lejr" på Sortenkær.

(klik på billedet for at se det i stor størrelse)

mandag den 6. oktober 2014

Storspejderne i Lokalavisen Assens (uge 40)

I sidste uge (uge 40) var Storspejderne i LokalAvisen Assens med en lille artikel om deres "Omvendt lejr".




Avisen kan læses her (artiklen er på side 15). Avisen er også blevet husstandsomdelt.

lørdag den 4. oktober 2014

Storspejderne i Folkebladet (uge 40)

I denne uge (uge 40) er Storspejderne i Folkebladet med en lille artikel om deres "Omvendt lejr".



Avisen kan læses her (artiklen er på side 6) eller i den husstandsomdelte avis, 
som også kan findes gratis i Dagli' Brugsen.

søndag den 21. september 2014

Omvendt lejr på Sortenkær 2014-dagbog

Fredag d. 19. september søsatte Storspejderne en ide, som vi har gået med i lang tid efterhånden: at afholde Omvendt lejr. Vi har ikke kunne få det til at passe ind i tidligere lejre, f.eks. sommerlejre, som en af dagene, da man ikke kan tage den først på lejren (så er børnene bombede resten af ugen) eller sidst på lejren (hvor de er bombede i forvejen).


Ideen går ud på, at man vender om på nat og dag og laver spejderaktiviteter aftenen og natten lang, som om det var højlys dag.

Vi mødtes kl. 19.00 fredag aften og her var klokken 7.00 om morgenen ifølge vores ur på
lejren og vi startede med at spise morgenmad.


Efter morgenmaden var der aktiviteter hele formiddagen, som var fra 8.00 til kl. 12.00 (i den virkelige verden: kl. 20.00 til kl. 00.00) ifølge lejrens ur. Vi startede med at sætte lys op på forskellige måder, så vi havde arbejdslys. Nu kunne vi gå i gang med at bygge tømmerflåder.


Efter formiddagsaktiviteterne spiste vi frokost kl. 00.00 og herefter var det blevet tid til en lille middagslur oppe på hyttens loft.

Efter middagsluren var Storspejderne på løb ude omkring Sortenkær - et lille løb på 2-3 km, hvor de trætte hjerneceller skulle i gang.


Efter natløbet skulle Storspejderne i gang med aftensmaden, hvor der skulle laves bål, smøres gryder ind og skæres kylling og bønner.

Ca. kl. 6.30 var det begyndt at blive lyst og vi kunne slukke lamper, fakler og andre lyskilder rundt omkring på Sortenkær.


Kl. 07.00 spiste vi aftensmad (Kylling i paprika med spaghetti og chips).


Efter opvasken gik Storspejderne ned til søen, hvor tømmerflåderne blev søsat og de blev nu afprøvet.


Kl. 9.00 var der lejrbål, hvor det sidste kage blev fortæret sammen med varm kakao. Der blev fortalt vittigheder og hygget den sidste time inden Storspejderne blev hentet kl. 10 af deres forældre.


Alle billeder fra Omvendt lejr på Sortenkær 2014 kan ses via dette link.

torsdag den 28. august 2014

Omvendt lejr på Sortenkær (Storspejderne)

Indbydelsen til "Omvendt lejr på Sortenkær" er sendt ud pr. mail 
og kan også hentes via "Sedler (.pdf og .doc)" ude til højre.