Viser opslag med etiketten DM i Spejder 2020. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DM i Spejder 2020. Vis alle opslag

torsdag den 19. marts 2020

Vissenbjerg Gruppe aflyser alle arrangementer til 14. april 2020.




KFUM-Spejderne har valgt at udvide perioden, hvor alle spejderarrangementer er aflyst, for at komme COVID-19 til livs. Det støtter vi selvfølgelig op om ved KFUM-Spejderne i Vissenbjerg.

Det betyder desværre, at Påskelejr 2020, DM i Spejder og Distriktsturneringen (for Ulve/Juniorer) aflyses. 

De spejdere, der har betalt, vil selvfølgelig få refunderet indbetalingen via MobilePay. Det tager vores kasserer sig af snarest muligt.

Det vigtigste for os er jeres tryghed og at vi kan være med til at begrænse smitten af Corona-virussen.


Mange gode spejderlige hilsner og med håbet om at vi snart kan komme til spejder igen


Lederne og Gruppebestyrelsen
KFUM-Spejderne i Vissenbjerg

torsdag den 9. januar 2020

Tropsmøde d. 9. januar 2020

Troppen meldte klar indenfor og vi gik i gang med tre stk. lege/samarbejdsøvelser, udvalgt af Simon, Kasper og Niels.

Første aktivitet var “bind et knob i par á to spejdere”, hvor hver spejder kun måtte bruge én hånd til at binde et knob. Spejderne var nødt til at koncentrere sig en del.

Anden aktivitet var “blind ballon-volleyball”, hvor der blev lavet to hold og salen blev delt i to med en snor med presenninger hængt på, så spillerne på hvert hold ikke kunne se den anden side. Der blev hele tiden smidt flere balloner ind på banen af dommer Simon, mens dommer Kasper holdt styr på point. Hver gang en ballon ramte gulvet på modstanderens side gav det 1 point og når en ballon blev sprunget gav det 5 minus-point.



Tredje aktivitet var “krokodille”, hvor spejderne stillede sig på hver sin side (flodbred) af krokodillen, som skulle prøve at fange dem, når de krydsede floden.



Efter disse aktiviteter blev Troppen sat til at finde ingredienser til deres kager til “Spejdernes sorte kagedyst”, som vi afholder i næste uge.



Til sidst gik alle spejderne udenfor og der blev leget en omgang “Edderkopper efter fluer”.

Inden vi sang af fik Troppen præsenteret programmet frem til påskeferien, hvor vi bl.a. skal træne til DM i Spejder og tage mærket “Sjovt, dumt og farligt”.



torsdag den 7. november 2019

Tropsmøde d. 7. november 2019

Til aftenens møde startede Simon med at sætte en samarbejdsøvelse i gang, hvor Troppen skulle stå på en avis, der blev mindre og mindre.

Bagefter bad Niels spejderne om at lave en liste over ting, som de selv synes, at de kunne blive bedre til, så vi kan træne nogle af tingene op til “DM i Spejder 2020”.

Efter det gik alle udenfor for at få lidt frisk luft og efter ti minutter blev de sat i gang med en omgang almindelig tovtrækning. Kasper og Simon introducerede bagefter tovtrækning med tre reb.

Troppen gik indenfor igen, hvor hver patrulje fik opgaven “lav en æggefaldskærm”. Det gik det lidt over en halv time med og næsten alle forsøg gik godt.



Der blev sluttet af med en omgang “avisbankeleg”.

onsdag den 30. oktober 2019

Lejre og weekendture i 2020 (sæt kryds i kalenderen)

Uge 3: Weekendtur på Ravnedam (Ulvene) (17. - 18.  januar)

Uge 3: Weekendtur på Ravnedam (Juniorerne/Troppen+) (18 - 19. januar)
Uge 14: Påskelejr på Skåstrup Strand (Alle) (3. - 5. april)

Uge 16: DM i Spejder-kvalifikation på Port Arthur (Troppen+) (17. - 19. april)

Uge 22: MUS-lejr på Port Arthur (Ulvene) (29. maj - 1. juni)

Uge 28: Fælles distriktssommerlejr på Hylkedam v. Gelsted 
(Juniorerne/Troppen+) (4. til 11. juli)


Der kommer mere info ud om alle lejre/weekendture, når vi kommer lidt tættere på.