torsdag den 15. september 2022

Milas er begyndt på Spejd365-mærket (15. september 2022)

Milas er begyndt på Spejd365-mærket, hvor han skal gå med tørklæde i et helt år.

Held og lykke med mærket, Milas 👍


Reglerne er:

For at tage Spejd365 skal spejderen gå med spejdertørklæde i et år.

Hvornår skal du bære dit tørklæde:
Spejdertørklædet skal altid bæres synligt, 365 ud af 400 dage – også til f.eks. barnedåb, eksamen, på arbejdet eller i skolen. Tørklædet skal bæres rundt om halsen, og være bundet som et spejdertørklæde. Dette betyder, at man f.eks. ikke kan bruge sit tørklæde som hårbånd eller butterfly – medmindre man samtidigt også har et tørklæde på rundt om halsen.

Hvornår behøver du ikke bære dit tørklæde:
Når du sover.
Når du er i bad eller er i vand (i svømmehallen, på stranden).
Hvis du er i en situation, hvor det påkræves, at du bærer en type påklædning eller uniform, som ikke tillader, at du har spejdertørklæde på. Fx i diverse sportsgrene, militæret eller som medarbejder i et supermarked.
Hvis der er en sikkerhedsrisiko ved at have tørklædet på.
Hvis du vælger at bruge 1 af dine i alt 35 bufferdage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar