mandag den 5. juli 2021

Sommerlejr i Assens: Dag 2 (5. juli)

Morgenvækning var kl. 7.00 og kl. 8.00 blev flaget sat. Herefter var der morgenmad.

Efter morgenmaden og opvask var det blevet tid til årets første telt-inspektion. Alle bestod.

Formiddagsaktiviteten var at lave et "flabrø" i en pose og hæve det på maven. Bålet skulle tændes med ildstål, uden brug af hjælpemidler fra lommerne. 



Til frokost var vi rykket indenfor i hytten, da det var begyndt at regne ret kraftigt. 

Efter frokost gik vi allesammen udenfor igen for at få bagt flabrøene, der dog for det meste endte som snobrød. 



Eftermiddagen blev brugt på en tur ned til byen og et smut i Rema 1000 samt generelt hygge i lejren.

Sidst på eftermiddagen blev der gjort klar til dagens aftensmad, som var boller i karry.



Efter aftensmaden og opvasken gik alle, der havde lyst, ned på legepladsen i det grønne anlæg og bagefter over på legepladsen ved Arena Assens. Turen tilbage til lejren gik igennem de smalle gader i Assens.




Tilbage i lejren blev der spillet et par omgange "Werewolf" og så var det blevet tid til at se soveposer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar