torsdag den 28. januar 2021

Første Zoom-tropsmøde i Vissenbjerg Gruppe (28/1-2021) (dagbog)

Troppen+ afholdte aftenens møde på Zoom.

Kl. 19.15 var spejderne klar med billede og lyd og mødet gik i gang. Vi startede med at synge "Spejdersangen" og det lød... anderledes. Der var en del forsinkelse på, men vi kom næsten til at synge den i samme tempo undervejs.

Bagefter skulle spejderne på aftenens fem poster, som hver især varede 15 minutter.



Post 1: Magnus stod for en post, hvor spejderne skulle tegne de figurer, som han dikterede. De fleste figurer lignede ret godt.

Post 2: På Niels' post skulle spejderne lave en spejder af en eller anden slags. Nogle lavede spejdere af hamstre med uniformer og andre af Lego eller perler. Der var endda en hund, der fik uniform og tørklæde på.

Post 3: Mathias havde en post, hvor spejderne spillede en omgang Tegn og gæt online. Tegningerne var alle spejder-ting.

Post 4: På Kaspers post skulle spejderne finde ting i huset, som de skulle tage på eller vise til kameraet. Det var bl.a. en sjov hat og en kuffert.

Post 5: Simons post bestod af gåder og koder med gåder. De blev gradvist mere og mere svære.


Vi sluttede af med at synge "Spejderbønnen" og det lød lidt bedre end "Spejdersangen". 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar