lørdag den 23. juni 2018

Skt. Hans Aften 2018 på Sortenkær

Til sæsonens sidste møde var der blevet tændt op i grillene til en hyggelig grillaften for forældre, børn, ledere og hunde.



Der var et godt fremmøde, hyggelig stemning og alle fik noget at spise inden det var blevet tid til uddeling af 10-års-stjerner, som vores distriktschef Finn stod for.


Marie og Simon modtog deres 10-års-stjerner og de sidste tre spejdere (Jonas, Kirstine og Mathias N.) får deres års-stjerner enten på sommerlejren eller på første møde efter sommerferien.



Efter det var der oprykning, hvor Bæverne rykkede op til Ulvene, Ulvene rykkede op til Juniorerne, Juniorerne rykkede op til Storspejderne og Seniorerne rykkede op til Roverne.


Vi havde indkaldt vores hekse-ekspert (Vibeke) til at bedømme årets hekse, som Ulvene havde lavet. Vinderpatruljen modtog en pose slik til deling. De fremmødte fra den patrulje var Maria og Theis.


Så var det blevet tid til selve Skt. Hans-bålet, som i år foregik i det store bålfad. Til at guide os igennem "Midsommersangen" havde vi allieret os med vores lokale sanglærke (Jeannie) og vinder-heksen blev nu futtet af, inkl. heksehyls-skrig.

Tak for i aften og tak for denne sæson. God sommerferie 😎

Ingen kommentarer:

Send en kommentar