lørdag den 21. maj 2016

Storspejdernes 30 km-vandreskjoldsmærke (21. maj 2016)



Lørdag d. 21. maj 2016 gik Storspejderne 30 km for at få et vandreskjold til at sætte på deres spejderbælter. De vandrende var Simon, Jonas, Chris, Magnus, Marcus, Christina, Mathias, Kasper og Theis. Martin gik med det meste af vejen for at holde dem med selskab.

De havde fra starten af et højt tempo og gennemførte da også på ca. samme tid som Ulvenes 20 km-vandreskjoldstur weekenden før.

Ruten kan ses via dette LINK


Det var meget imponerende og gav da også lidt sved på panden til Marie og Niels, der var i gang med at forberede aftensmad (hjemmelavet chili con carne med pasta), som det var meningen, at Storspejderne skulle have haft ude på ruten, ligesom tidligere år. 

Storspejderne overhalede dog køkkenpersonalet indenom i år.

Det endte med at blive aftensmad på Sortenkær for de Storspejdere, 
der ikke skulle haste videre til andre engagementer. 

Virkelig flot godt gået af alle og Storspejderne er nu fuldstændig klar til hiken på årets sommerlejr.

Alle billeder fra vandreturen kan ses via dette LINK.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar