Søndag d. 13. september 2015 afholder Vissenbjerg Kirke i samarbejde med KFUM-Spejderne i Vissenbjerg en høstgudstjeneste, hvor vi skal fejre høsten og hygge os sammen en times tid.
Når vi kommer ind i kirken går vi op til alteret og lægger den medbragte frugt og grøntsager deroppe, så vi kan se, hvad høsten har givet os. Herefter går vi ned og finder en plads i kirken.
Til gudstjenesten er spejderne bl.a. med til at sige ind- og udgangsbøn samt at læse fra Bibelen.
Vi mødes: kl. 13.50 (udenfor våbenhuset)
I møder som spejdere, så I skal have uniform og tørklæde på (og ikke nogen dolk).
Medbring: et stykke frugt/grøntsag pr. mand
Vi slutter igen: kl. 15.00
Alle må deltage, så tag meget gerne f.eks. forældre, søskende, onkler, tanter, bedsteforældre, søskende, jeres bedste ven, jeres yndlingslærer eller en god nabo med.
Der er mødepligt (høstgudstjenesten gælder som et møde), så husk at melde afbud til jeres leder, hvis I ikke har mulighed for at deltage.
Vi håber, at I har lyst til at deltage i dette arrangement, hvor I kan hygge jer sammen med jeres spejdervenner en times tid. Der vil være lidt godt til ganen i våbenhuset efter høstgudstjenesten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar