onsdag den 8. oktober 2014

Storspejderne søger: Køkkenudstyr

Nej, vi er ikke ved at flytte hjemmefra, men vi skal til at skyde gang i et vinterprojekt, hvor vi vil have styr på vores patruljeudstyr og dermed også få styr på vores patruljekasser.

I vores patruljekasser har vi bl.a. vores køkkenudstyr, men da der er tre patruljer ved Storspejderne, så har vi fået lidt af et luksusproblem: vi har for lidt køkkenudstyr.


Vi søger derfor alt muligt køkkenudstyr i god stand, bl.a. meljævnere, grydeskeer, skåle, sigter, dåseåbnere, skrælleknive etc. etc. Det behøver ikke at være samme farve eller samme type: vi sætter alligevel vores eget særpræg på tingene, når vi får dem fordelt ud i patruljekasserne.

Har du noget liggende på en hylde et sted og kunne du tænke dig at donere det til vores Storspejder-patruljer "De knapt så kloge", "Ærtebælgene" og "Vildkattene", så hører jeg meget gerne fra dig på enten sondersovej@gmail.com eller på tlf. 26 27 72 46.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar