søndag den 29. oktober 2017

10 km-vandretur og overnatning på Bakkevej 49 (Ulvene)


Vi mødes:

Kl. 10.00 lørdag d. 11. november (Bakkevej 49)

Medbring madpakke/drikkelse.

Medbring oppakning til en overnatning i en taske/rygsæk og husk liggeunderlag og sovepose.

Hav gode vandresko på til vandreturen (ikke gummistøvler) og en lille rygtaske til madpakke/drikkelse.

Fra Bakkevej 49 går vi en rute på 10 km, der vil føre os tilbage til Bakkevej 49 igen. 

Når vi kommer tilbage igen vil der være forskellige aktiviteter på Bakkevej 49, vi tilbereder og spiser aftensmad sammen, slapper af og hygger med lejrbål om aftenen.


Vi afslutter:

Kl. 10.00 søndag d. 12. november (Bakkevej 49)


Pris:

65 kr. (indbetales på MobilePay 22 13 09 23 )
Når I har indbetalt er jeres barn tilmeldt.


Kontakt-tlf. på turen/overnatningen:

26 27 72 46 (Niels)


S.U. 

8. november 2017

torsdag den 26. oktober 2017

Storspejdermøde d. 26. oktober 2017

I aften gik Troppen 5 km baglæns i Vissenbjerg by og sluttede af med at få noget varmt at drikke i Spejderhuset på Bakkevej 49.





Ulvemøde d. 25. oktober 2017

På vores første møde på Bakkevej 49 efter efterårsferien blev Ulvene delt op i to hold, der skiftevis var indenfor og udenfor.

Holdet indenfor lærte morse og holdet udenfor prøvede nogle forskellige nye lege.





mandag den 16. oktober 2017

Ulvemøde d. 11. oktober 2017

I dag blev der lavet snobrød og leget nogle lege.

Det var vores sidste alm. møde på Sortenkær, 
da vi efter efterårsferien rykker på Bakkevej 49.



mandag den 9. oktober 2017

Storspejdermøde d. 5. oktober 2017


storspejderne/troppen - torsdag d. 05/10/17

aftnen forholdt sig på Bakkevej, hvor der blev tjekket telte og pakket patruljekasse til weekendturen som gik til "Kampen Om Fyn" ved Føns.
derudover blev der selvfølgelig også hygget og lavet sæbekamp i køkkenet...





lørdag den 7. oktober 2017

Bæver-Ulve-Junior dag Port Arthur (7. oktober 2017)



Vi havde en super dag, selvom vejret viste sig, fra den lidt kedelige side. 
Men alle holdt humøret højt og fik prøvet en masse ting.

Der blev lavet gammeldags "Fidget spinner", bagt snobrød, popcorn, pandekager og brød.
Vendespil med store spande, hestesko kast, fange lege og der var flere der var med til at indvie 
Port Arthurs nye klatre mast. 

Vi havde vores muntre køkken med som altid er en stor succes. Det blev styret med hård hånd af       Casper, Sofie, Jonas og Mikkel  😆


  







onsdag den 4. oktober 2017

Ulvemøde d. 4. oktober 2017

i aften d.04/10/17 blev der hos ulvene, hugget brænde, lavet bål og undervist i pionerring og besnøringer.




torsdag den 28. september 2017

Off-the-grid-weekend på Sortenkær 2017 (Troppen)

Denne weekend afholder Troppen (Storspejderne/Seniorerne) for første gang "Off-the-grid-weekend", hvor reglerne er:
Du skal tilbringe 48 timer ‘off-the-grid’ - det vil sige uden strøm, uden internet, uden rindende vand og uden tag over hovedet.
Du skal være udendørs alle 48 timer, så overnatning skal foregå i telt, shelter, bivuak eller lignende.
Du må ikke bruge rindende vand. Drikkevand er selvfølgelig nødvendigt, så du må gerne fylde vanddunke inden de 48 timer starter.
Du må ikke købe ind eller få anden hjælp udefra i løbet af de 48 timer, så du skal have skaffet alle materialer og alt mad inden.
Du må ikke bruge strøm - heller ikke batteridrevne apparater.
Hvis du skal lave varm mad, må du kun bruge brændsel, som du umiddelbart ville kunne finde i naturen; det vil sige træ, og ikke sprit, gas eller lignende.
Husk at have en telefon til nødstilfælde - men kun til nødstilfælde.

I løbet af weekenden vil spejderne bl.a. tage nogle forskellige mærker og øve diverse spejderfærdigheder.

Om lørdagen påbegynder Seniorerne deres Seniorplads på Sortenkær og Storspejderne bygger risbåde, som skal afprøves på søen.

Om søndagen går alle spejderne 10 km baglæns (på en rute i Andebølle) og tager derefter Bronze-mærket i Knotnut.

onsdag den 27. september 2017

Ulvemøde d. 27. september 2017

ved aftnens ulvemøde, d. 27/09/17, blev der, sammen med Simon, Kim og Niels snittet og lavet bål, og så blev der leget "kluddermor", "kronegemme", "fang dragens hale" og selvfølgelig klatret i træer.






fredag den 22. september 2017

Gustav har taget spejd 365


Nu har gustav gået med sit tørklæde i et helt år, det skal han selvfølgelig have et mærke.
stort tillykke til ham