torsdag den 19. maj 2016

Glemte ting uden navn på (Bakkevej 49)

Er der nogen, der kan genkende noget af dette? Fleece-trøjen er str. S.

Kontakt Niels på sondersovej@gmail.com hvis det er jeres.


søndag den 15. maj 2016

20 km-vandretur og overnatning (Ulvetur d. 14. - 15. maj 2016)


I går gik 10 stk. Ulve (Mikkel S., Jonas F., Mikkel F., David, Lasse, Erzana, Laura, Gustav, Oliver B., Rasmus R.), seks ledere (Kim, Simon, Kasper, Mathias, Sille, Niels) og et stk. hund (Ben) 20 km rundt omkring Vissenbjerg. Vi var igennem Vissenbjerg, Skallebølle, Kelstrupskov, Andebølle og Gadsbølle.



Vi havde vores helt egen følgebil (kørt af Jeanette), som sørgede for diverse pitstop med noget at drikke og spise rundt på ruten. Vi havde også et pitstop ude ved Oliver B.'s mor, som havde sørget for is og jordbær. Her fik vi følgeskab af Ben, familiens hund, som hjalp os med at gå de sidste 14 km af ruten. Der var stor iver for at få lov til at holde hundesnoren, men alle (der ville) nåede at gå med Ben noget af turen.




Ulvene havde 10 timer til at gå 20 km og de var allerede færdige kl. 17.15, otte timer efter de var startet. Det var rigtig godt gået. Hvis man ser bort fra pauser/diverse pitstop, så gennemførte Ulvene vandreturen på 20 km på ca. 6 ½ time.

Efter vi nåede Sortenkær, som var sidste stop på ruten, besluttede vi os for at flytte overnatningen til Bakkevej 49, hvor Ulvene hurtigt fik indkvarteret sig med deres soveposer og liggeunderlag.

Aftensmaden var ungarsk paprika (m. kylling) og pasta. Om aftenen blev der brændt endnu mere krudt af ved forskellige lege indenfor og udenfor og sluttet af med skumfiduser over bål udenfor. Da alle Ulvene fik lagt sig i deres soveposer gik der ikke mange minutter før de var faldet i søvn og sov tungt resten af aftenen og natten. Lige til kl. 5.35 søndag morgen, hvor de første begyndte at røre på sig og vækkede Kim. Kl. 7.00 kom de udenfor og fik lov til at vække Mathias og Kasper, som havde tilbragt natten i deres medbragte telt.


Til morgenmad var der cornflakes, havregryn, müsli og Silles havregrød (m. kanelsukker).

Efter morgenmaden blev der leget igen, tændt et lille bål for at lave flere skumfiduser og kl. 10 blev Ulvene afhentet af deres forældre.

Alle var godt trætte, inkl. lederne, men også samtidig meget (fortjent) stolte over en veloverstået 20 km-vandretur. Vandreskjoldet vil blive udleveret på Ulvemødet d. 25. maj.


Alle billeder kan ses via dette LINK.

Bygning af officielt 10-minutters-tårn (Storspejdermøde d. 12. maj 2016)

Alle billeder fra dette møde kan ses via dette LINK

Rundbold i Andebølle (Ulvemøde d. 11. maj 2016)

Alle billeder fra dette Ulvemøde kan ses via dette LINK

fredag den 13. maj 2016

30 km-vandretur for Storspejderne (d. 21. maj 2016)


Lørdag d. 21. maj går Storspejderne vandreskjoldstur på 30 km.

Vi mødes:

Kl. 9.00 v. Bakkevej 49 d. 21. maj


Vi afslutter: 

Kl. 21.00 v. Sortenkærvej 24 d. 21. maj


Pris:

50 kr.

Husk:

lille rygsæk med madpakke/drikkelse, gode vandresko (ikke gummistøvler), godt humør, solcreme


S.U.

Medbring 50 kr. til Storspejder-mødet d. 19. maj



Storspejderne er højst sandsynligt færdige før tid: der vil blive ringet til forældrene, når de nærmer sig Sortenkær. De har 12 timer til at gå 30 km for at opfylde kravet til et 30 km-vandreskjold.

Der er et par stykker af Storspejderne, der har gået længere vandreskjoldsture (40 og 50 km), 
men der er også mange, der ikke har. 

Hvis du er en af vandreskjolds-veteranerne, så tag med for at komme i træning til sommerlejrens hike og for at holde dine spejderkammerater med selskab og for at fortælle dem: "at det her er da ingenting. Næ, dengang jeg gik 50 km..." 

Man har altid det vandreskjold med flest km på sit bælte, 
så de Storspejdere, der har gået 40 og 50 km, skal beholde deres nuværende vandreskjold på bæltet,
men de vil modtage et 30 km-vandreskjold til samlingen.

torsdag den 5. maj 2016

20 km-vandretur + Overnatning på Sortenkær (Ulvene)


Ulvelederne har besluttet at slå 20 km-vandreturen og overnatningen her i maj sammen til samme arrangement og det bliver i den weekend, som er meldt ud tidligere til at være weekenden for overnatning. 


Vi mødes:

Kl. 9.00 lørdag d. 14. maj (Bakkevej 49). Medbring madpakke/drikkelse.

Medbring oppakning til en overnatning i en stor taske (inkl. spisegrej, liggeunderlag og sovepose).
Den store taske/liggeunderlag/sovepose vil blive fragtet ud til Sortenkær, mens vi går vandreturen.
I kan bruge pakkelisten fra sommerlejr-indbydelsen som vejledende pakkeliste. 

Hav gode vandresko på til vandreturen (ikke gummistøvler) og en lille rygtaske til madpakke/drikkelse.

Fra Bakkevej 49 går vi en rute på 20 km ud til Sortenkær, 
hvor vi spiser aftensmad sammen, slapper af og hygger med lejrbål om aftenen.


Vi afslutter:

Kl. 10.00 søndag d. 15. maj (Sortenkær)


Pris:

65 kr.


Kontakt-tlf. på turen/overnatningen:

26 27 72 46 (Niels)


S.U. 

11. maj 2016 (medbring tilmelding/penge i en kuvert/pose)

onsdag den 4. maj 2016

Storspejdernes patruljetur (30. april - 1. maj 2016)

Fotoalbummet fra Storspejdernes patruljetur v. Udsigten kan ses via dette LINK


Fastelavn 2016 (fotoalbum)

Bedre sent end aldrig ;-) :-) 

Nu er fotoalbummet fra årets Fastelavn kommet online på dette LINK


tirsdag den 3. maj 2016